Fem sygeplejersker i Høje-Taastrup Kommune skal tilbage på arbejde. Det står klart, efter Kommunernes Landsforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Sygeplejeråd konstaterede, at der var tale om en overenskomststridig kollektiv aktion, da de fem sygeplejersker sagde op i starten af april.
Opsigelserne kom i kølvandet på en opgave, hvor sygeplejerskerne var blevet pålagt at medicinere en borger, der tidligere er dømt for vold mod sygeplejersker og en læge. Sygeplejerskerne havde sendt deres opsigelse i et brev til ledelsen, hvor de gav udtryk for, at de frygtede for deres sikkerhed. I brevet beskrev sygeplejerskerne, at de ikke mente, at ledelsen lyttede til deres bekymringer.
Det skriver Jyllands-Posten i et indlæg bragt d. 12 april. NetAvisen har ikke været i besiddelse af brevet.
Læs også: Sygeplejerske: »Hvis jeg betaler for min egen spisepause, så løber jeg ikke på et hjertestop«
Opsigelserne blev brugt som kollektivt kampskridt
Ifølge Bent Greve, som er professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, er det en kompliceret situation, da de enkelte medarbejdere kunne have opsagt deres stillinger enkeltvist.
– Normalt kan en medarbejder opsige sin stilling, hvorefter der ofte vil være en måneds opsigelsesperiode. Sagen er dog opstået, da de sagde op i fællesskab, hvilket gjorde, at de foretog sig det, der hedder et kollektivt kampskridt, siger Bent Greve.
Og det er netop, fordi sygeplejerskerne foretog dette såkaldte kollektive kampskridt, at de er blevet pålagt at vende tilbage til deres stillinger
– Du må ikke lave et kollektivt kampskridt i en periode, hvor der er en overenskomst. Derfor kan en gruppe af medarbejdere for eksempel ikke pludselig sige op, fordi de er utilfredse med arbejdsvilkårene, siger Bent Greve.
Bent Greve siger, at det kollektive kampskridt er i strid med reglerne om fredspligt i overenskomstperioden.
Ifølge Medarbejder og Kompetencestyrelsen er reglerne sådan at ved fredspligt i overenskomstperioden, må parterne ikke må etablere konflikt, og at der skal være arbejdsfred, når der er indgået overenskomst. Derfor er der også pligt til at videreføre arbejdet, selvom der skulle opstå uenigheder senere.
“Det er en kompliceret sag”
Rikke Wiwe, der er kredsnæstformand hos Dansk Sygeplejeråd i Kreds Hovedstaden, siger, at det aldrig var til diskussion, hvorvidt Dansk Sygeplejeråd skulle pålægge sygeplejerskerne at trække opsigelserne tilbage.
– Dansk Sygeplejeråds formål er at varetage vores medlemmers rolle. Derfor har vi repræsenteret sygeplejerskerne med det primære formål at passe på dem. Sagen her handler om de eksisterende juridiske aftaler mellem arbejdsgiver og organisationerne. De indebærer, at Dansk Sygeplejeråd af arbejdsgiverne bliver pålagt at sige til sygeplejerskerne, at de skal trække deres opsigelser, siger Rikke Wiwe
Ifølge Rikke Wiwe er sagen kompliceret, fordi der er flere forskellige hensyn at tage. Hun ser også sagen som et eksempel på en større samfundsudfordring, hvor kommunerne bliver pålagt flere og flere sundhedsopgaver, der tidligere har været håndteret af hospitaler og psykiatriske afdelinger.
Det kniber med sygeplejersker i den offentlige sektor
– Flere sygeplejersker skifter job fra den offentlige sektor til den private sektor, end den anden vej. Og tendensen har været stigende i perioden fra 2013 til 2021.
– En DSR Analyse fra 2021 blandt ledere i kommuner og regioner viser, at der er knap 5.000 ledige sygeplejerskestillinger.
– Sygeplejersker påpeger selv, at løn- og arbejdsvilkår er afgørende for fastholdelse i jobbet.
Kilde: Dansk Sygeplejeråd og HBS Economics
– Det er simpelthen en ændring i arbejdsgange, som er i konstant udvikling. Derfor er det nødvendigt at undersøge, hvordan kommunerne helt konkret kan løfte nye opgaver, uden at medarbejderne kommer i klemme, og borgerne samtidig får den hjælp, de har behov for, siger Rikke Wiwe.
Rikke Wiwe siger, at Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd er meget optaget af problemstillingen. De vil derfor være med til at pege på områder, der kræver faglig og politisk opmærksomhed, så de kommunale arbejdsgivere og medarbejdere rustes bedre til arbejdsopgaverne.
Sådan gjorde vi: Vi havde fulgt med i sagen på diverse medier, fra sygeplejerskerne havde sagt op, til de var blevet pålagt at vende tilbage til deres stillinger. Kilderne er kontaktet pr. telefon.