INTERAKTIV: I grafikken ovenfor kan du gå på opdagelse i, hvilke arbejdsskader og -ulykker, der har været fra 2011-2016.
En forstuvet tå på grund en tabt mursten. Dårlig ryg af tunge løft. Madforgiftning i kantinen. Alle typiske uheld, der finder sted på arbejdspladsen. Men hvornår er det en decideret arbejdsulykke, der skal anmeldes? Det er der ikke nok, der ved. Derfor lanceres kampagnen ”Gør det nu” af otte organisationer, der har til formål at fremme kendskabet til reglerne for arbejdsulykker
– Det er i alles interesse, at vi får anmeldt alle de arbejdsulykker, der skal anmeldes. Først og fremmest kan den tilskadekomne få erstatning, dernæst giver det arbejdsgiveren mulighed for at forebygge nye arbejdsulykker på arbejdspladsen, og endelig giver det os et bedre billede af arbejdsmiljøet i Danmark, og hvor det er vigtigt at sætte ind med forebyggelse for at sikre det gode arbejdsmiljø, siger Lisbeth Lollike, der er formand for Arbejdsmiljørådet.
Det viser sig, at omtrent halvdelen af alle arbejdsulykker, der finder sted, ikke anmeldes. Det vil ifølge de seneste tal sige, at der finder i nærheden af 40.000 arbejdsulykker sted, der kunne have været anmeldt. Der kan være mange grunde til disse mørketal, men for Lisbeth Lollike er løsningen viden
– Sidste år lancerede Arbejdstilsynet en opdateret online tjeneste, hvor man nemmere kan anmelde arbejdsulykker. Det vil vi gerne gøre opmærksom på med denne kampagne, ligesom vi også vil understrege betydningen af at anmelde ulykkerne
Læs også: Farligt arbejde: Mænd kommer oftere til skade end kvinder
Ingen erstatning
En af dem, der har været uheldig, er Louise Mandrup Schuman, der fik en syreskade mens hun arbejdede som bartender i 2016.
– Jeg skulle servere mojitos en weekend i solen. Vi var forholdsvist tildækkede, men vores hænder var blottede, og lime og mynte kan åbenbart give syreskader, når de behandles under kraftig sol. Store smerter, plamager og væskebobler gjorde mildest talt mine hænder ubrugelige i et godt stykke tid efter, fortæller Louise Mandrup Schuman.
Louise Mandrup Schuman havde ikke inden fået noget at vide fra sin arbejdsgiver om, hvordan hun skulle bære sig ad med en arbejdsskade. Hun fik heller aldrig erstatning på trods af, lægen gav hende en erklæring på, hun ikke kunne arbejde, indtil skaden var helet. Hun er stadigvæk i tvivl om, hvem der havde ansvar for hvad, men det var for hende helt klart, at hendes arbejdsgiver ikke havde styr hverken ansvaret eller reglerne:
– Jeg følte, at jeg stod med det helt selv. Min arbejdsgiver havde bestemt ikke styr på det, siger hun.
Læs også: Her er det farligste job i Danmark
Mørketal i arbejdsulykker
- Der er årligt 40.000 anmeldelser af arbejdsulykker.
- En rapport fra 2017 skriver dog, at 46% af arbejdsulykker aldrig anmeldes.
- Det er undersøgt ved at forholde indlæggelser på hospitalet til anmeldte arbejdsulykker.
Kilde: Arbejdstilsynet
Myter om arbejdsskader
Louise Mandrup Schumans oplevelse er ikke enestående. Der er mange, der er i tvivl om, hvad en arbejdsulykke er. Det går ud over de ansatte, der muligvis kunne have fået erstatning. Anmeldelser af arbejdsskader er ifølge Lisbeth Lollike præget af en række myter, man bør komme til livs:
– Der er for eksempel mange, der tror, at en skade skal være særligt alvorlig, eller at man skal have et længere sygefravær efter skaden, før den skal anmeldes som en arbejdsulykke. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Efter arbejdsmiljøloven er reglerne sådan, at arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsulykker, hvis medarbejderen ikke kan lave sit sædvanlige arbejde i mindst én dag udover tilskadekomstdagen.
Det er som udgangspunkt altid klogest at anmelde en skade, hvis man er i tvivl. Det er det budskab, kampagnen bestræber sig på at udbrede:
– Det er meget vigtigt for os i Arbejdsmiljørådet, at alle arbejdsulykker, der skal anmeldes, bliver anmeldt. Derfor er vi glade for, at der står så mange organisationer bag kampagnen og hjælper med at brede budskabet bredt ud. Vi har høje forventninger, siger Lisbeth Lollike.
Sådan gjorde vi: Artiklen udspringer af en undren over omtalte mørketal, der er offentliggjort i en pressemeddelelse fra Arbejdstilsynet 1. marts 2018. Lisbeth Lollike er kontaktet telefonisk, men Louise Mandrup Schuman er interviewet igennem chatprogrammet Messenger.