Om det gælder sjældne salamandere på Amager Fælled eller kokasser i Helsingør, popper der flere og flere byggepladser op i de store danske byer og omegn. Ligeså er Helsingør en by i vækst.
Og efter 2,5 års planlægning er det nu vedtaget, at der skal opføres 55 ældreboliger på Rasmus Knudsens Vej i Helsingør. Det omfatter et stort, grønt område, hvor der blandt andet græsser køer.
Pensionerede Cay Clemmensen så dog helst, at området stod uberørt fra alverdens byggemaskiner.
– Jeg går med jævne mellemrum tur derude, og jeg oplever det som et enormt tab, at der kommer bygninger i stedet for ren natur. Det er jo et sted, hvor der går en masse flotte kvæg, og området er omkranset af flotte skovområder, siger han.
Han anerkender imidlertid behovet for flere boliger i Helsingør.
– Jeg er da enig i, at vi skal have flere boliger, hvis befolkningen øges. Men de behøver jo ikke at ligge der, hvor der er natur i dag. Der er en masse andre steder, som efter min mening ikke har nogen æstetisk værdi, hvor man kan bygge, siger han.
Tættere på naturen for de kommende beboere
Jan Ryberg fra Lokaldemokraterne, der stemte for projektet, har også særligt kendskab til området. Han har nemlig boet der hele sit liv. Og på trods af, at han medgiver, at området er smukt, pointerer han, at det i mange år har været planen, at der skal bygges på området.
– Jeg har selv boet lige ved siden af hele mit liv, og nu er jeg 60 år, så jeg kender området rigtig, rigtig godt. Og det har altid været hensigten, at der skulle bygges der på et tidspunkt, siger han.
Om ældreboligerne på Rs. Knudsens Vej
- Den oprindelige plan bestod i at bygge 150 3-plansboliger til ældre.
- Den 22. marts blev der i Helsingør Byråd stemt om antallet af de kommende ældreboliger skulle sænkes fra 150 til 55.
- S, K, DF, R, L og Allan Berg Mortensen (El) stemte for.
- SF og V undlod at stemme. Jørgen Bodilsen (EL) stemte imod.
- Derved er den nuværende plan at sænke antallet af boliger fra 150 til 55. Desuden skal de bygges i to etager, og ikke tre som den oprindelige plan var.
Kilde: Helsingør Dagblad
Han ser frem til, at de kommende ældre beboere kan få glæde at at have naturen som nabo.
– Jeg håber, at det bliver nogle gode boliger, hvor dem, der bor der, kommer tæt på naturen og nyder den. Det er jo et naturskønt område, siger han.
»Byggeboom« i nyere tid
Og det er intet tilfælde, at der skal bygges mere i Helsingør. Heller ikke, at det sker på et grønt område frem for andre tomme pladser.
– For yngre generationer vil det nok være korrekt at kalde det et byggeboom. Vi skal mange år tilbage i tiden for at finde et byggevolumen, som vi i dag er oppe på. Det, der har været kendetegnende for det her byggevolumen, er, at det især er etageboliger, vi bygger, siger Curt Liliegreen, projektdirektør for den selvstændige tænketank Boligøkonomisk Videnscenter.
Projektet blev etableret af Realdania i 2009 og har til formål at kvalificere den boligøkonomiske debat. Curt Liliegreen selv har også en fortid i byggebranchen.
Samtidig ser han, ligesom Jan Ryberg, god mening i, at det er i de naturskønne områder, der bebygges.
– Folk vil godt motionere, de vil opleve naturen, og derfor har de grønne områder en ganske stor værdi. De kan også påvirke værdien af fast ejendom rundt om. De grønne områder har altså en økonomisk værdi som byggegrund, men de har godt nok også en høj værdi som rekreative områder, siger han.
Læs også: Byggebranchen skal være bedre til at genbruge
Jan Ryberg håber også, at der med bebyggelser på området opnås et større brug af de grønne hektar.
– Området, der skal bygges på, er jo ikke et skovområde, man går ind over. Det er jo indhegnet, fordi der går køer. Så området kan jo kun bruges til at kigge ind over og nyde synet.
Ligeså påpeger Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter også, at de grønne områder gerne skal være tilgængelige for at have værdi for beboerne.
– Alternativet til at bebygge sådan et grønt område er ikke, at det ligger ubrugt hen, men at det bruges som rekreativt område, siger han.
Uenighed om naturområdets formål
Der er derfor uenighed i om naturområdet tjener beboerne og byen bedst som et uberørt eller som et rekreativt område.
Ulempen ved at bygge på marken er, at det vil forstyrre visse dyrearter, siger forsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Jesper Moeslund.
– Naturen trives generelt bedst, hvor der er sammenhængende natur. Så det er klart, at hvis man begynder at bygge, så indskrænker man arealerne, og så risikerer man at fragmentere og skabe ørkener for visse arter, som ikke kan passere.
Læs også: Løvfrøen får en hjælpende hånd
Han påpeger dog, at det samtidig har en positiv indvirkning på de kommende beboere.
– At naturen og menneskerne lever op ad hinanden betyder selvfølgelig også noget for de mennesker, der bor der.
Og selvom området ikke har nogen truet salamander, som det kan ses på Amager Fælled, så er de græssende køer på marken ikke helt ubetydelige for biodiversiteten.
– Store græsædere, blandt andet køer, er afgørende for biodiversiteten. Problemet er, at for mange køer resulterer i smattet jord og nedbidt vegetation. I den rette mængde er køerne virkelig gode til at skabe strukturel variation, mens deres efterladenskaber og lig også skaber vigtige levesteder for mange truede arter, siger han.
At fjerne køerne helt vil derfor være et tab for området. Et indskrænkning af deres antal vil derimod forbedre biodiversiteten.
Oprindeligt skulle der have været bygget 150 boliger, men efter en for nylig afstemning i Helsingør Byråd mandag den 22. marts blev det ændret til 55 ældreboliger.
Sådan gjorde vi: Efter at have læst et kritisk opslag i Helsingørs Facebook-gruppe, der omhandlede de kommende ældreboliger på Rasmus Knudsens Vej i Helsingør, foretog journalisten et telefoninterview med manden bag opslaget, Cay Clemmensen. Det førte til historien om, hvad det reelt betød for byen Helsingør og borgerne – med et bolig- og naturperspektiv. Derfor kontaktede vi to eksperter i hhv. byggebranchen og i biodiversitet, og en lokalpolitiker. De kunne hver især kommentere på disse bebyggelser i Helsingør.