I Rødovre og Gladsaxe har borgerne ikke fået ét forslag igennem: Nu forsøger Herlev det samme

Borgere i Herlev, der ønsker sig flere grønne områder, længere åbningstider på biblioteket eller gerne noget helt tredje, kan snart sætte deres ønske på den politiske dagsorden. Kommunen forventer, at borgerdrevne forslag er på på dens hjemmeside fra midten af januar 2023.

Inspirationen kommer fra lignende tiltag i bl.a. Rødovre og Gladsaxe Kommune. Her har man haft borgerdrevne forslag i en årrække, men uden at et eneste forslag har vundet nok opbakning hos borgerne til, at kommunalbestyrelsen har været forpligtet til at behandle forslaget.

–Vi har aldrig været oppe på den opbakning, der skal til fra borgerne, så vi har også skruet stemmetallet gevaldigt ned, siger Flemming Lunde Østergaard Hansen (S), der er medlem af kommunalbestyrelsen i Rødovre.

Læs også: Grønt borgermøde i Frederikssund: Folk skal selv finde løsningerne

Herlev Kommunes kommende model ligner alligevel de andres: Kommunens borgere stiller forslag, andre borgere støtter forslag ved at afgive stemmer, og forslag bliver taget op i kommunalbestyrelsen, hvis de opnår et bestemt antal stemmer indenfor en bestemt tidsperiode.

I Herlev planlægger man, at det nødvendige antal stemmer skal være 300, og de skal indsamles inden for 12 måneder. Selvom antallet af stemmer bliver sat lavere end i både Rødovre (500) og Gladsaxe (400), har ordningen i de to kommuner haft begrænset succes.

Når politik møder virkeligheden 

Arly Eskildsen (SF), kommunalbestyrelsesmedlem i Herlev og en af forslagsstillerne, forventer, at  borgerforslag bliver en ny måde, man kan søge indflydelse i kommunen:

– Vi håber, at nogle vil bruge ordningen og hive os politikere i ørerne, hvis der er udfordringer, som de politiske partier ikke dækker, siger han.

I Rødovre Kommune har borgerdrevne forslag været en mulighed siden 2016. Politikerne i kommunalbestyrelsen har sat antallet af stemmer, der skal til for at et forslag behandles i byrådet ned fra 1305 til 500. For Flemming Lunde Østergaard Hansen (S) betyder antallet ikke så meget.

– I praksis har vi forholdt os til de indkomne forslag, uanset om der har været én eller flere, som stod bag. Vi tager det ind, vi oplever, at nogle borgere er optagede af, siger han.

Læs også: Lovløsheden hersker på cykelstierne i Gentofte: »Vi mangler politiet i bybilledet«

Flemming Lunde Østergaard Hansen begrunder den manglende opbakning til ordningen med, at borgerne mangler oplysning og bruger andre kanaler til indflydelse.

– Det er en god idé at gøre omverden opmærksom på ordningen kontinuerligt. Samtidig skal man ikke sætte antallet af nødvendige stemmer for højt, så folk mister gejsten på forhånd, siger han.

Men Mie Lærke Nielsen, der bor i Gladsaxe Kommune, stillede i 2019 et forslag om forbedringer af et lyskryds, der opnåede 137 stemmer. Spørger man hende, virker borgerforslag ikke, når dagsordenerne bliver nære:

– Der skal afsindig mange stemmer til, før ens forslag bliver taget op. Så til den slags småting er det nok ikke den bedste løsning, siger hun.

Ifølge Arly Eskildsen skal de 300 stemmer vise, at forslagene har en vis opbakning.

– Man kunne godt sætte tallet lavere, man kunne også godt sætte det højere. Vi har valgt at sætte det relativt lavt, fordi forslag både skal have en chance, men også noget vægt i ryggen, siger han.

Birgit Jæger, forsker i digitalt medborgerskab på Roskilde Universitet, vurderer, at netop balancen mellem chance og vægt i ryggen kan stå i vejen for hinanden.

– Hvis de gerne vil have det ud af det at høre, hvad der rører sig, kan det godt være at barren er sat for højt. Man kunne endda tænke i slet ikke at have noget krav, siger hun.

Sådan blev artiklen lavet: Inspirationen kom fra det argument, som Herlev Kommune brugte for at indføre borgerforslag. De lod sig inspirere af andre kommuner, men her virker ordningen ikke særlig godt. Først talte jeg med kommunalpolitikere i Rødovre for at høre om erfaringerne. Derefter snakkede jeg med en borger fra Gladsaxe, der havde erfaring med at stille borgerforslag, hvorefter jeg kontaktede forslagsstilleren i Herlev for at få svar på, hvorfor man valgte at indføre ordningen, når det ikke fungerer særlig godt i andre kommuner. Afslutningsvis snakkede jeg med en forsker i digitalt medborgerskab for at få en faglig vurdering af ordningen. 

  borgerforslag, Gladsaxe, Herlev kommune, Kommunalpolitik, politik, Rødovre