Danske rejseselskaber romantiserer en mørk fortid med rejser til Jomfruøerne
Flere rejsebureauer fremhæver i år deres rejser til Jomfruøerne ved at kalde dem jubilæumsrejser i forbindelse med 100-året for salget til USA. Men det er problematisk at sælge rejser på den måde, fordi Danmarks rolle i slaveriet i Caribien hermed bliver fortalt som en paradisfortælling, mener Britta Timm Knudsen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.
– Det er sindssygt problematisk, men samtidig en god afspejling af, hvordan Danmark ser sig selv som kolonimagt. Der er ingen anerkendelse af den fortid. Her abonnerer rejsebureauerne på denne paradisfortælling, forklarer hun med udgangspunkt i sin viden om oplevelse- og kulturturisme.
Læs også: Turismeforsker: Klimakrisen lokker flere rejsende til Grønland
Rejserne har en nationalromantisk synsvinkel, mener Gunner Steenberg, der er foredragsholder og cand. mag. i Historie. Mange annoncer fra rejsebureauer indeholder, ifølge ham, romantiske vendinger, fordi sådanne bliver et fortælleteknisk greb til at sælge flere billetter. Og det er dybt problematisk, mener han.
Det var ved Gud ikke noget paradis derovre. Det var et helvede i kolonitiden. Danmark var en grov kolonimagt på linje med de andre europæiske kolonimagter. Romantiseringen er et reklameslogan.
Gunner Steenberg, foredragsholder og cand. mag. i Historie
Rejsebureauet Bravo Tours er uenige i kritikken. De anerkender, at kolonitiden var meget mørk, fortæller deres adm. direktør Peder Hornshøj. Men det er et stykke historie, Danmark har været meget involveret i, og det er derfor vanvittigt interessant for danskere at komme derover og opleve historien, uddyber han.
– Historien er der jo, og den kan vi ikke lave om på. Det skal vi heller ikke. Det er et caribisk paradis, uanset om der var slaveri dengang. Hvis vi sender danskere derover, og vi fortæller historien, er det ikke et salgstrick. Det er da at oplyse om det, siger han.
En problematisk nationalfortælling
Britta Timm Knudsen ser det som en fortrængning, der taler til den måde, turister opfatter rejsedestinationer på. Det sker på en meget romantiserende måde, mener hun. Nogle vil hævde, at eftervirkningerne af kolonialismen er forbi, mener hun. Men det er de bestemt ikke i hendes optik. Men det mener Peder Hornshøj fra Bravo Tours ikke, at hun har ret i. Det er længe siden, det er sket, og slaveriet er fortid, argumenterer han.
– Det var en mørk fortid. Men det er 160 år siden, og der er sket meget siden. Slaveriet er gudskelov ophævet for længst og er heldigvis historie og ikke virkelighed, siger han.
Selvom slaveriet er ophævet, og at det er længe siden, er emnet stadig meget betændt, og kolonialismen er stadig et stående problem, mener Britta Timm Knudsen. Rejsebureauerne tager, ifølge hende, del i det, hun kalder den nationale fortælling. Det kan lade sig gøre i Danmark, fordi vi nærmest nægter at se den smertefulde fortid i øjnene, argumenterer hun. Det er muligt på grund af en fortælling, der kun skildrer den halve sandhed, mener Britta Timm Knudsen.
Læs også: Historiske jubilæer er en god forretning for rejsebureauer
Sløret over en mørk sandhed
Dansk Vestindien blev solgt til USA d. 31 marts 1917. Øerne har siden da heddet de Amerikanske Jomfruøer. Alligevel kalder mange rejsebureauer stadig øerne for Dansk Vestindien. Det er problematisk, da det skaber forkerte forventninger hos turisterne, mener Gunnar Steenberg og Britta Timm Knudsen. Det gør det dog nemmere at kommunikere med turisterne, når man bruger betegnelser, de kender, fortæller Peder Hornshøj fra Bravo Tours om baggrunden for, at rejsebureauet vælger at kalde øerne De Dansk Vestindiske Øer.
– Jeg har ikke noget imod at kalde dem for De Dansk Vestindiske Øer, selvom de ikke har heddet det siden 1917. Danskerne kender dem sådan, siger han.
Foredragsholder Gunnar Steenberg kalder det noget vrøvl at sælge rejserne som rejser til Dansk Vestindien. Det er kun danske rejsebureauer, der kan finde på det, mener han. Det styrker, hvad han kalder en idealisering af den mørke historie.
Rejseselskabet Cruise2Go omtaler salget af øerne som ”slutningen på Danmarks kolonieventyr i Caribien”. NetAvisen har kontaktet dem, men de ønsker ikke at svare på kritikken. Stjernegaard Rejser reklamerer med rejser til ”Det tabte paradis”. De forstår kritikken, men det skal ikke forstås som et paradis, der fandtes dengang, forklarer de. Det var ikke noget paradis dengang, men det er det nu, fortæller de. De har ikke tænkt over, at de romantiserer en mørk tid og mener, at de bidrager med oplysning.
– Det er problematisk at ændre navnet ”Det tabte paradis” og ”Dansk Vestindien” på grund af politisk korrekthed. Hvis man tænker sådan, kan man vende og dreje alt på den måde. Det er langt nemmere at kommunikere med vores forbrugere, hvis vi kalder øerne for det, de kender dem som. Vi ser det ikke som problematisk at kalde det “det tabte paradis”, da det er et paradis, der engang var vores, siger Asger Domino, adm. direktør for Stjernegaard Rejser.
Vendingerne er, ifølge Gunnar Steenberg og Britta Timm Knudsen, meget smukkere end historien om dansk slaveri, og de er med til at sløre historien.
– Det er det, man kalder ” the tourist gaze”. Det handler om turisters blik på en destination. Turister har en bestemt forventning til den oplevelse, som en destination vil give dem. Det skal helst være noget godt, hvis det skal kunne sælges. Vi gider ikke høre om den beskidte fortid, og derfor kan rejsebureauerne tillade sig at gøre, som de gør, siger Britta Timm Knudsen til NetAvisen.