Udenfor fixerummet Skyen på Vesterbro i København står 45-årige Martin, der er stofmisbruger, og skutter sig i den stride efterårsvind. Han er lige blevet gjort opmærksom på, at fixerummet, som han næsten dagligt benytter, fra for nyligt nu holder døgnåbent.
Martin er i den grad en del af målgruppen, som det nye tiltag sigter efter, men alligevel kommer det ikke til at forbedre hans situation, da han udelukkende opholder sig i området i dagtimerne.
Og selv om Københavns misbrugere, med udvidelsen af fixerummet Skyens åbningstid, for nylig vandt en lille sejr, fortsætter kampen for både udvidelse af statsheroinforsøg, bedre substitutionsbehandling og bedre hjælp til psykisk syge stofmisbrugere. Og for at blive enige om hvilke forbedringer, der reelt er behov for.
For som Martin er et tydeligt eksempel på, så er tilbudet om et sted, hvor man døgnet rundt kan indtage sin medicin og stoffer langt fra dækkende i forhold til de behov, et liv som afhængig skaber:
– Jeg kommer sgu ikke om natten. Jeg kommer ikke engang om aftenen. Man bliver jo syg af at gå herinde om aftenen. Jeg har brug for en psykiater eller noget i den dur – jeg mangler ikke en varmestue. Det kommer jeg ikke videre i teksten af.
Han savner selv øgede muligheder for kontakt til andre end det personale, primært sygeplejestuderende, der bemander fixerummet.
– Altså, det jeg godt kunne bruge, var at der var nogen at snakke med. Der burde jo være nogen mennesker, der vidste at man vil videre… Man står tit og snakker med nogen, men så bliver man afbrudt og så taber jeg tråden – det bliver sådan nogen dørkarmssamtaler.
I Københavns borgerrepræsentation erkender man da også på begge fløje, at der er behov for yderligere indsatser, for at forbedre stofmisbrugeres aktuelle situation.
– Vi vil gerne sætte meget kraftigere ind på, at der var noget mere personale, der kunne tage sig af den sociale del af det, med at få folk videre i systemet. Og der er personale til det. Den del af opgaven, i forbindelse med fixerummet, er bare ikke prioriteret højt nok, udtaler Finn Rodaizky, medlem af Borgerrepræsentationen for Dansk Folkeparti.
Frygt for tilbagegang
Hos Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen frygter man dog at forbedringer på området risikerer at blive fjernet igen, selv om der i højere grad end tidligere, nu er enighed mellem partierne om nødvendigheden af disse.
– Hvis der kommer en borgerlig regering, så har de jo faktisk flertal for at lukke det og der er vi meget spændt – eller nervøse – over at se, hvad der kommer til at ske på den korte bane. For det har vi jo også set i andre lande, at når der kommer en borgerlig regering, så lukker de faktisk de tiltag. Det er jo et meget stort politisk slagsmål, siger Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokraterne og ligeledes medlem af Borgerrepræsentationen.
De politiske slagsmål defineres ofte af moralske overvejelser og argumentationer om, at øget hjælp til stofindtagelse vil føre til øget forbrug og flere misbrugere.
Fakta om fixerum
- Der er fire fixerum i Danmark.
- Gennem årene er der ligesom i Danmark etableret fixerum i adskillige lande fx Spanien, Schweiz, Holland, Tyskland, Norge, Canada, Australien.
- Disse faciliteter, som oftest findes i større byer, opstod på baggrund af alvorlige helbredsproblemer samt de uroligheder, der er forbundet med stoffer, specielt indtagelsen af stoffer på offentlige steder og ikke mindst fordi fixerum nedsætter overdosis-dødeligheden blandt stofbrugerne.
- Danmark er et af de lande, der har den højeste stofbrugerdødelighed.
- I øjeblikket er der over 90 fixerum i verden.
Kilde: www.fixerum.dk
Henrik Thiesen, som er hjemløselæge i Københavns Kommune, afviser dog denne påstand. Han er fortaler for afkriminalisering af stofmisbrugere og udtaler i septemberudgaven af hjemløseavisen Hus Forbi:
– Der er ikke noget, der taler for, at det vil føre til et øget forbrug. Man bruger idag en masse ressourcer på at gå efter besiddelse af små mængder heroin i stedet for at flytte indsatsen hen, hvor problemerne er.
Og noget tyder på at øget afkriminalisering er den eneste rigtige vej frem, når man spørger de mennesker, der har den daglige kontakt til stofmisbrugerne.
Nanna Gotfredsen er og har igennem flere år været jurist hos den gratis juridiske rådgivning Gadejuristen, der dagligt hjælper med advokatbistand til hjemløse og misbrugere. Hun er ikke i tvivl om det næste naturlige skridt i det narkopolitiske arbejde:
– Det helt afgørende næste skridt, det er jo at afkriminalisere det. Simpelthen fordi kriminaliseringen har så mange skadevirkninger i sig selv. Fordi kriminaliseringen nedbryder og ødelægger enhver mulighed for det sociale og sundhedsfaglige arbejde. Stofbrugere går under radaren, så længe de overhovedet kan, når det er kriminaliseret i den grad, det er. Så afkriminalisering er det næste vi skal turde tale om.
Tilbage hos Martin på Vesterbro slutter en samtale med en af sygeplejerskerne på Skyen abrupt, da en anden af rummets brugere kræver hendes opmærksomhed.
– Haha, der kan du se… det er lige det, der sker, siger Martin med et lettere opgivende smil.
– Nå, jeg skal alligevel til at komme hjemad, siger han og tager sin afsked for i dag med folkene udenfor fixerummet.
Klokken er 17.