Selvom du får din omgangskreds til at krampe sammen af grin, er det ikke sikkert du kan gøre vittighederne til dit levebrød. Ruben Søltoft er en af de unge komikere, der for nylig er blevet ”optaget” i komikerfællesskabet, da han i 2010 vandt DM i stand-up.
»Der er en del teori og forskellige opbygninger af jokes, men det er noget du selv kan lære ved at købe bøger om det. Men jeg vil helt sikkert kunne have brugt det, hvis der havde været en skole, hvor man kunne lære forskellige greb,« fortæller Ruben Søltoft. Det ville have hjulpet ham med at få fodfæste i komikermiljøet.
Manglende kreativ uddannelse
Der findes ingen offentlig uddannelse i at levere gode jokes eller tillægge sig ironisk distance. Det kan lade sig gøre at betale sig fra nogle komiske kneb på blandt andet den private skole, Fysisk Teaterskole. Her kan man for 45.000 kroner om året lære historiefortælling, klovneri og fremføre komiske karakterer blandt meget andet, men det er så ikke SU-berettiget. Kulturministeriet varetager uddannelser for andre kreative uddannelser som Forfatterskolen, Statens Teaterskole og Filmskolen, men har ingen uddannelse, der henvender sig til kommende komikere.
Hårdt arbejde giver gode smil
Vittighedslystne personer med få mønter på lommen har dog mulighed for at komme ind i lattervarmen på scenen i Comedy Zoo. Her er det muligt at pudse ufærdige morsomheder af i stedets talentudviklingsprogram.
»En af grundvilkårene ved at være komiker er, at det ikke skal være nemt. Selvfølgelig opfordrer vi folk til at stille sig op på scenen, når vi tager rundt i landet. Men når det er sagt, så skal man slide. Du skal skrive og du skal optræde. Det er den eneste måde at blive god på. Det skal være noget du gør, fordi du ikke kan lade være,« fortæller Karen Sophie Lerhard, som er salgschef for Funny Business Inc (FBI) og blandt andet arbejder med talentudvikling af unge komikere på scenen i Comedy Zoo, om, hvorfor man ikke opretter en decideret komiker-skole.
Optagelseskonkurrencen DM i stand-up
I FBI holder de hvert andet år DM i stand-up, hvor de indledende runder afholdes på mindre spillesteder rundt omkring i Danmark. Konkurrencen fungerer som en slags optagelsesprøve eller springbræt for at blive ”optaget” i det læringsmiljø, som komikerkollegaerne fungerer som.
»Vi tager rundt i hele landet, hvor alle og enhver kan stille op. Der er nogle gange nogle uslebne diamanter derude, som går videre, og som så bliver opdaget,« forklarer Karen Sophie Lerhard.
Vinderen af konkurrencen bliver taget ind og tegner kontrakt med FBI for et år. Her giver FBI de spirende komikere nogle rammer for at folde de humoristiske blade helt ud i rampelyset på scenen i Comedy Zoo såvel som til firmajob og på turnéer. Udover DM i stand-up er der også ”optagelsesprøve” hver mandag og onsdag til Open Mic i Comedy Zoo.
Kollegaer og publikum uddanner komikere
Ruben Søltoft har selv brugt sine kollegaer til at udvikle og forbedre sine ”funny-bones”.
»Jeg er for eksempel lige flyttet sammen med to af mine komikervenner, og så hjælper vi hinanden med at udvikle materiale. Vi ser hinandens shows på Open Mics, hvor vi hele tiden forsøger at udvikle os ved at give feedback på hinandens ting,« uddyber han.
Derudover bruger han publikummet som en øjeblikkelig feedback til at bedømme sit materiale, når han står på scenen. »Hvis der ikke er nogen der griner, så kan man ikke bruge den pågældende joke. Det er klart publikummet, der dømmer vores materiale.«
Læs også: Jonathan Spang: »Det virkelige liv er jo pissekedeligt«
Læs også: »Anden« jubler: Strålende anmeldelser
Fakta:
Der er stor spredning i uddannelsesbaggrunden hos komikere
Jan Gintberg: Bachelor i jordbrugsøkonomi
Frank Hvam: Dyrlæge
Linda P: Maler
Heino Hansen: Bager
Jonathan Spang: Skuespiller
Simon Kvamm: Påbegyndt journalistuddannelse
Lasse Rimmer: Filmvidenskab