Markant færre vælger en erhvervsuddannelse i Frederikssund

For tre år siden valgte 10% flere af de unge i Frederikssund en erhvervsuddannelse
Foto: Pixabay

På bare tre år, er antallet af unge i Frederikssund, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse, faldet med mere end 10 procent. I 2020 valgte over 28,3 procent en erhvervsuddannelse, men i 2023 var det kun 17,8 procent. Ifølge rektor på Frederikssunds Tekniske Skole, Heidi Post Dam, skyldes nedgangen mangel på ressourcer.

– Vi kom op på over 28 procent, fordi vi kørte et projekt der hed FUEL. Projektet havde fokus på samarbejde og at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse og gennemføre den. Det var et helt strategisk fokus og det virkede, men det krævede også rigtig mange ressourcer, siger hun.

FUEL var et 3-årigt samarbejde mellem Frederikssund Kommune, Frederikssund Erhverv og erhvervsskolerne TEC, SOSUH og U/Nord. Projektet kørte fra 2017 til 2020 og skulle få flere unge i Frederikssund til at vælge en erhvervsuddannelse. Projektet blev beskrevet som en succes, men det har ikke været muligt at videreføre tiltagene, grundet mangel på ressourcer.

Artiklen fortsætter efter grafen.

I 2020 valgte over 28,3% en erhvervsuddannelse, i 2023 var det kun 17,8%
Data: Danmarks Statistik

Læs også: Jobfestival vil inspirere flere 6. klasser til at blive politimand eller tømrer

Man har en løsning, men ikke pengene til at bruge den.

FUEL-projektet var en succes, men viste også, at det kræver meget arbejde at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser.

– Det var jo fantastisk at se, at arbejdet gav pote, men det vidner også om, at eleverne ikke vælger erhvervsuddannelserne, medmindre der bliver lagt rigtig mange kræfter ind, siger Heidi Post Dam.

På Frederikssunds tekniske skole kender man altså til metoder, der kan komme det lave antal ansøgere til livs, men man har ikke har økonomien til at indføre tiltagene permanent. Dette leder til frustration hos rektor Heidi Post Dam.

– Det er en kæmpe frustration, at man ved, at hvis man har så mange muskler, så kan man gøre noget. Og corona hjalp os jo heller ikke, for alt blev slået i stykker der, og så kræver det endnu flere ressourcer at banke det op igen – det er en kæmpe opgave, siger hun.

Hos Erhvervsskolernes elevorganisation genkender man billedet af de manglende ressourcer, og forklarer, at investeringerne har været for længe undervejs.

– Man har snakket meget om, at der skal investeres i erhvervsuddannelserne, men de investeringer er først kun lige kommet nu –  og er planlagt til 2024 –  selvom man egentlig har snakket om det i næsten 10 år, siger Formand Julie Kølskov Madsen.

Ansøgere til erhvervsuddannelser i omkringliggende kommuner (2023):

– Halsnæs Kommune: 27,7%
– Lejre Kommune: 22,5
– Egedal Kommune: 20,2%
– Hillerød Kommune: 14,9%
– Roskilde Kommune: 13,1%

Kilde: Danmarks Statistik

Det kræver en tidlig indsats

I forbindelse med FUEL-projektet, havde man fokus på at vække elevers interesse for erhvervsuddannelser tidligt. Det gjorde man for eksempel gennem rollemodelsprogrammer, hvor erhvervsuddannede fra lokale virksomheder tog ud på folkeskolerne og fortalte om deres arbejde og uddannelse.

Ifølge Heidi Post Dam er det vigtigt, at man tidligt oplyser om mulighederne ved erhvervsuddannelser, da mange  bare vælger en gymnasial uddannelse, fordi det er det normale. I 2023 valgte 71,1 procent af 9. og 10. klasser i Frederikssund en gymnasial uddannelse.

– Gymnasiet er en direkte forlængelse af folkeskolen, som mange bare vælger, fordi det er noget, de kender. Og det er også det, som mange vejleder ind i, fordi de simpelthen ikke er klædt ordentligt på til at lave den brede vejledning.

Julie Kølskov Madsen er også enig i, at det kræver en tidlig indsats, hvor man oplyser eleverne om de forskellige uddannelsesmuligheder.

– Lige nu er gymnasiet for mange sådan lidt et ‘ikke-valg’, og så er det at tage en erhvervsuddannelse et aktivt valg, hvor man vælger noget, som ligger meget fjernt fra den uddannelse, man har mødt før det, siger hun.

Det kræver en grundlæggende ændring i mentaliteten til ungdomsuddannelser, hvis man vil have mere faglært arbejdskraft i fremtiden, forklarer Julie Kølskov Madsen.

– Der har jo været en generel tendens, om at jo længere en uddannelse man har, jo bedre er det. Det er jo bare ikke realiteten i dag, og hvis vi bliver ved med at have sådan en tankegang som samfund, så holder vi op med at have et samfund, der fungerer. Vi mener ikke, at der er nogen der er bedre, bare fordi de har siddet på en skolebænk i længere tid, end hvis man f.eks. har taget en erhvervsuddannelse, og har været i lære i fire år

Læs også: Jobmesse skal inspirere unge: »Der har været en del år, hvor det har været uinteressant at blive bager«

Sådan gjorde vi: Ansøgningstallene er fundet via Danmarks Statistik på dst.dk. Heidi Post Dam blev kontaktet og interviewet over telefon, og det samme gør sig gældende for Julie Kølskov Madsen.