Foto: freedigitalphotos.net
Manglende erhvervserfaring gør det svært at få et job som færdiguddannet. Det mener de ledige humanister i hvert fald selv.
I den nye undersøgelse ’Kandidatundersøgelsen’ fra Københavns Universitets Humanistiske Fakultet fra september, er det 59 procent af de ledige akademikere, som svarer, at det er manglende erhvervserfaring, som gør, at de står uden job.
- Undersøgelsen er udført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle dimitterede kandidater fra Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet i perioden 2007-2011 blev inviteret til at deltage.
- Undersøgelsen blev gennemført i vinteren 2012-2013 blandt 4.266 færdiguddannede kandidater. Her besvarede 1.773 kandidater spørgeskemaet helt eller delvis.
- Blandt de 1.773 besvarelser var 198 af respondenterne ledige, mens undersøgelsen fandt sted.
Erhvervserfaring betyder en hel del, når man skal have arbejde efter, man er færdiguddannet
Jakob L. Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd
Samtidig peger flertallet i undersøgelsen på, at de studerende kan rustes bedre til arbejdsmarkedet ved blandt andet at forbedre mulighederne for praktik og opgaveløsning i samarbejde med virksomheder undervejs i uddannelsen.
– Erhvervserfaring betyder en hel del, når man skal have arbejde efter, man er færdiguddannet, siger Jakob L. Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd.
Han uddyber videre:
– Vi kan se fra undersøgelser, blandt andet fra Akademikerne, at noget af det, som har rigtig stor betydning for vores muligheder for at få job som færdiguddannet, det er, om man har haft et studierelevant studiejob.
Det er vigtigt, at man allerede i studietiden begynder at få nogle netværk ude på arbejdsmarkedet og ikke kun et netværk til andre studerende
Jens Mølbach, sekretariatschef hos Akademikerne
Hos Akademikerne forklarer sekretariatschef Jens Mølbach, at erhvervserfaring er vigtig for alle akademikere:
– Hvis man har erhvervserfaring, så har man allerede som student nogle netværk. Og en stor del af ansættelser i dag sker jo ikke på det åbne opslag og i konkurrence med andre ansøgere. Det sker ved netværk.
Læs også: Studerendes transporttid koster på den faglige konto
Arbejdsrettet adfærd er vejen frem
Arbejdsrettet adfærd vil være gavnlig i forhold til et efterfølgende job, mener Jens Mølbach.
– Praktikforløb og virksomhedsorienterede opgaver vil gavne de studerende. Så får de en fornemmelse af, hvad det drejer sig om. Især hvad de kan bruge deres studie eller kompetencer til, siger han og forklarer, at praktik eller projektopgaver for virksomhed også skaber netværk.
– Det er vigtigt, at man allerede i studietiden begynder at få nogle netværk ude på arbejdsmarkedet og ikke kun et netværk til andre studerende, slutter han.
Læs også: Sådan slår du arbejdsløshedskøen
Hos Magistrenes A-kasse mener konsulent Bitten Eskesen, at universiteterne kan være med til at gøre en forskel.
– Der hvor universiteterne kunne gøre mere, det er at forberede de studerende på, hvad det er for et arbejdsliv, de kommer ud til; hvad det er for nogle typer jobs, de ville kunne varetage. Mere samarbejde med virksomheder, for eksempel relevant praktik under uddannelse ville være en fantastisk idé. Og det at arbejde, uanset hvad man læser, med et netværk, ville også være en fantastisk idé, siger hun.
I Kandidatundersøgelsen svarer 88 procent af de ledige humanister også, at stor konkurrence om jobbene gør, at de intet job har.