Livet på gaden er ikke for familiefædre

To hjemløse spiser morgenmad PÅ Morgencafeen i Københavns Nordvestkvarter. Foto: Anne Mette Steen-Andersen
To hjemløse spiser morgenmad på Morgencafeen i Københavns Nordvestkvarter. Foto: Anne Mette Steen-Andersen

Jeg kalder jo mig selv for ’socialt udstødt’. Det er ligesom den kategori, der passer bedst på mig. Og derfor ved jeg slet ikke, om min søn vil kendes ved mig. Jeg er jo bange for reaktionen. Så hellere slet ikke se ham, siger Peter Larsen.

Den hjemløse grønlænder lader i en kvart smøgs tid sætningen hænge i luften, mens han sætter sig til rette på den dugvåde stenbænk foran Morgencafeen i Københavns Nordvestkvarter. Peter Larsen har aldrig været til stede i sin søns liv. Og han har ikke i sinde at opsøge ham.

Jeg tænker ofte på ham, min søn. Men jeg kunne ikke finde på at opsøge ham i hans hjem – det kan man sgu ikke være bekendt
Peter Larsen, hjemløs

Størstedelen af sit liv har Peter Larsen selv måtte undvære sin biologiske far. Han blev tvangsfjernet fra sit barndomshjem på Grønland som fireårig, da hans alkoholiserede mor skød hans far med en riffel i frustration over at blive tæsket flere gange om ugen.

Læs også: Kommunen har ingen planer om hjemløsekontakt

Da Peter Larsen som 18-årig blev ringet op med beskeden om, at han var blevet far til en dreng på lidt over 3000 gram, befandt Peter Larsen sig et sted i sit liv, han ikke var stolt af:

– Jeg drak en halv kasse bajere og en halv flaske brændevin for at kunne trække mig selv op af sengen om morgenen. Man kan ikke troppe stangvissen op og være fader for nogen. Sådan en fader havde jeg i hvert fald ikke lyst til at være, siger han.

De usynlige faderfigurer

Peter Larsen er er langt fra et enkeltstående tilfælde. Blot to procent af hjemløse fædre i Danmark har daglig kontakt til deres børn. Enten fordi de som Peter Larsen aktivt vælger kontakten til børnene fra, eller fordi de bliver nægtet samværsret af statsforvaltningen.

Det er 19 år siden, at Peter Larsens morgenkomplet bestod af 12 øl og en halv flaske snaps. Og halvandet års ufrivillig refleksion og kedsomhed i Nakskov Arresthus har fået ham til at opgive at finansiere sin tilværelse ved salg af hash.

Læs også: Gadeavissælgeren i det grønne

I dag drikker han mindre, har udelukkende hash i lommen til eget forbrug og slår mest på andre, når hans kæreste beder ham om det. Men som han sidder dér på bænken blandt de dugvåde fugleklatter og lader de spæde efterårssolstråler lege med sit gråsprængte hår og ordstrømmen blande sig med den tynde røg fra smøgen, har han stadig ikke lyst til at opsøge sin søn.

– Jeg tænker ofte på ham, min søn. Nogen gange får jeg lidt at vide om ham fra min egen adoptivfar. Han er for eksempel lige blevet far selv, har jeg fået at vide. Men jeg kunne ikke finde på at opsøge ham i hans hjem – det kan man sgu ikke være bekendt, fastslår Peter Larsen.

Faktaboks om hjemløse fædre i Danmark:

  • I Danmark befinder 5.820 personer sig i en hjemløshedssituation. 79 pct. af de hjemløse er mænd.
  • 1.287 af de hjemløse mænd har mindreårige børn (28 %). Generelt har de hjemløse fædre sjældent omsorg med deres børn. Blot 2 % af de hjemløse fædre ser deres børn dagligt.
  • Manglende børneomsorg er særligt et problem for gruppen af hjemløse mænd mellem 18 og 24 år. Her har kun 1 % af fædrene dagligt omsorg med deres børn.
  • 144 børn og unge under 18 år befinder sig i en hjemløshedssituation. De opholder sig primært på familieinstitutioner, krisecentre, i udslusningsboliger eller hos familie og venner.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Undersøgelsen er foretaget i uge 6 2013 og er baseret på spørgeskemaevalueringer fra sociale tilbud – og myndigheder.

Samfundshjælp i bukselommen

Fra sin plads på bænken betragter Peter Larsen de andre hjemløse, der langsomt begynder at tumle ind ad døren til Morgencafeen – nogle for at få sig dagens første kop kaffe og andre for at sove morgenrusen ud af blodet. Han krænger det ene ærme op, så underarmen, der er oversået med ar og de ru håndflader kommer til syne.

Tilværelsen som randborger på samfundets yderkant har sat sine spor på hans krop. Den tændte smøg lader han balancere yderst på bænken. Han bruger venstre hånd til at åbne bajeren, da hans højre arm og det højre kraveben har taget varig skade efter et styrt ned fra en stenbro i en brandert år tilbage.

Læs også: Integrationen, der blev glemt

– Jeg har døbt denne her ’min samfundshjælper’. Den er der altid, hvis det kniber, griner Peter Larsen, mens han betragter øloplukkeren.

Han lægger nænsomt redskabet tilbage i sidelommen på sine arbejdsbukser og samler smøgen op fra bænken. Han bliver siddende lidt på bænken med begge fødder pegende ud mod den verden, han har så svært ved at passe ind i.