Drømmen om et barn er ikke eksklusivt forbeholdt en kvinde og en mand i et parforhold, som begge har sunde, raske æg- og sædceller.
Dobbeltdonation i Danmark:
– I dag er det ikke lovligt at få et barn, hvor både æg- og sædcelle er doneret (dobbeltdonation).
– Forbuddet mod dobbeltdonation stammer fra 1997.
– Et hovedargument imod dobbeltdonation: Barnet skal være genetisk tilknyttet mindst én forælder.
– Lovforslaget fra Venstre ønsker at gøre dobbeltdonation lovligt.
– Lovforslagets argument for dobbeltdonation: Kærlighed og omsorg vejer tungere end biologisk tilknytning for et barn.
– Lovforslaget vil dog sikre, at mindst én af donorerne i forbindelse med dobbeltdonation ikke må være anonym, så barnet kan kontakte sit genetiske ophav, hvis det ønsker.
Kilde: folketingstidende.dk
Men som lovgivningen ser ud i dag, er det ikke muligt for enlige eller par uden fungerende æg- og sædceller at gøre denne drøm til virkelighed. Derfor ønsker regeringen at gøre dobbeltdonation muligt, så lige præcis disse par kan benytte sig af både donerede æg- og sædceller til at blive forældre.
Biologisk tilknytning er et krav
Med det nye lovforslag, fremsat af Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V), ønsker regeringen at hjælpe de enlige og par, der i dag ikke må blive gravide, fordi den ene forælder skal være genetisk forbundet med barnet.
Læs også: Lesbiske klemt af donationslov
Men regeringen er nået frem til, at kærlighed trumfer biologi:
– Det er regeringens opfattelse, at den biologiske tilknytning mellem barn og forældre har en vis men ikke afgørende betydning. Det er omsorg, kærlighed og tillid, der har den største betydning, lyder det i lovforslaget, fremsat af Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) den 5. oktober.
Opbakning fra Jordemoderforeningen
Formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo støtter op om, at ens gener ikke er den vigtigste faktor i et godt forhold mellem barn og forældre:
– For mig vejer det tungt, at forældre og barn knyttes tæt sammen gennem graviditeten. Barnets vækst, mens det sanser forældrenes stemmer, mors bevægemønster, gang, hjerterytme – det er med til at skabe tilknytning. For mig vejer dette endog tungere end genetisk slægtsskab mellem barn og forældre.
I lovforslaget holder regeringen dog fast i, at begge donorer, i tilfælde af dobbeltdonation, ikke må være anonyme.
Et barn skal have mulighed for at finde mindst én af sine biologiske forældre.
Læs også: Ny hjælp til ufrivilligt barnløse
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober og afventer stadig at blive behandlet i Folketinget.