Med laserskærer giver Monica og David nyt liv til gammelt træ

For Monica og David er det første gang, at produkterne af deres kreative udfoldelser skal sælges på det lokale julemarked.

Med en laserskærer, godt håndværk og en god portion kreative evner skaber de sammen forskellige træfigurer. Nogle fletter julestjerner, strikker julehjerter og laver keramik-nisser, men Monica og David bruger i stedet en laserskærer og noget gammelt træ, for at skabe nyt julepynt.

– Vi synes, det kunne være super hyggeligt at skabe noget sammen. Jeg elsker jul, og så kom det her julemarked, som vi tænkte, var alle tiders mulighed for at prøve at starte noget op. Vi havde en gammel palle fra en grill, som var oplagt at bruge for at give det gamle træ nyt liv, fortæller Monica Sass Permin.

Laserskæreren, som Monica og David Sass Permin bruger til at skabe nyt julepynt ud af gammelt træ
Foto: Privatfoto

Fra gammel træpalle til julepynt

Ud af resttræet laver de små træhuse og juletræer i forskellige højder og design. Træfigurernes pasform og størrelse er et resultat af de muligheder, der kunne komme ud af en gammel træpalle, fortæller Monica Sass Permin.

– Vi står ude i haven og laver det hele. Vi sliber først træet, og så kommer det ind i laserskæreren og bliver skåret til i nogle designs, som min mand har lavet. Bagefter får de lidt kærlighed igen, fortsætter Monica Sass Permin om processen bag de træfigurer, hende og manden laver hjemme i haven.

De er blandt en større gruppe julemarkedssælgere, som traditionen tro afholder beboere fra afdeling 39 i Hjortekær Julemarked anden søndag i november.

På søndag, d. 10. november, gentager nu juletraditionen for niende år i træk. Fra 10.00-14.00 inviterer de folk fra lokalområdet og beboere på lokalt producerede produkter i beboerforeningens fælleslokale.

Mere om Hjortekær Julemarked

Adresse: Bjælkevangen 71, 2800 Kgs. Lyngby

Søndag d. 10/11-2024 10.00-14.00

Afholdes for niende år i træk

Unikke sager, du ikke finder andre steder

Foruden Monica og Davids træjulepynt kan juleglade folk også få fingrene i håndlavede hækle-kreationer, finurlige keramikfigurer og hjemmelavede juledekorationer.

Her ses juleglade gæster fra sidste års version af Hjortekær Julemarked.
Foto: Privatfoto

Der er kun én regel på markedet: Man skal sælge hjemmelavede ting. Med denne simple regel sikres det, at markedet har en personlig og lokal charme, som gør det til noget helt særligt for byens lokale, der besøger det.

Læs også: Genbrugsjulegaver er blevet in

Beboer og medstifter af julemarkedet, Tina Strømann, glæder sig over, at gæsterne til weekendens marked støtter lokale.

– Folk får simpelthent mulighed for, at finde unikke ting, som de ikke kan finde andre steder, fordi det udelukkende er unika sager, der bliver solgt på julemarkedet, siger Tina Strømann.

Sådan gjorde vi: Journalisten kontaktede arrangøren af julemarkedet, Tina Strømann. Hun har været kilde til generelle informationer om Hjortekær Julemarked. Tina Strømann satte journalisten i forbindelse med Monica og David Sass Permin.

Leave a Reply

Your email address will not be published.