Insektindustrien har i de seneste år oplevet flere millioninvesteringer. For eksempel har Miljøstyrelsen støttet en insektfabrik i Hvirring med 15,9 millioner, mens Innovationsfonden har givet 19 millioner til udviklingsprojektet inVALUABLE. Målet er at muliggøre og forbedre industriel insektproduktion i Danmark.
Men danskerne har endnu ikke fået smag for de seksbenede proteiner, påpeger analysechef i Coop, Lars Aarup.
Insekter, ernæring og klima
- Insektprodukter kan opfylde samme ernæringsmæssige behov som for eksempel gris og kylling, da det er et animalsk produkt.
- Klima- og miljøbelastningen er markant lavere i forhold til konventionel animalsk produktion.
- CO2-belastningen er optil 100 gange lavere end ved produktionen af oksekød.
- Det samme gælder for vandforbruget, der er cirka 100 gange mindre.
- Insekter kan omsætte foder til fødevare fem til ti gange mere effektivt end en gris eller ko.
– Det er ikke fordi, at insekterne er ved at klatre ind over danskernes middagstallerkner. Vi sælger insekter i Coop i forskellige former både som mel og tørrede insekter på dåse, men det er en meget, meget lille vare, siger Lars Aarup.
Selvom danskerne endnu ikke har taget insekter til sig, bliver der arbejdet ihærdigt på at forbedre udbuddet, produktionen og produkterne herhjemme.
Eksponering, pris og tilvænning
Lars-Henrik Lau Heckmann, der er sektionsleder for insekt- og proteinteknologi ved Teknologisk institut, er en af dem, der som projektleder i inVALUABLE, arbejder med at fremme insekter i fødevareindustrien.
Han peger på tre områder, der skal arbejdes med, før danskerne får øjnene op for insekter: Eksponering, pris og tilvænning.
– Når en gennemsnitsdansker har hørt om det her tilpas mange gange, så overvejer man selvfølgelig, om man skulle prøve det. Så eksponeringen er utrolig vigtig. Det er også vigtigt, at der så er nogle produkter på butikkernes hylder, som man rent faktisk kan prøve, siger Lars-Henrik Lau Heckmann.
Hvis man nu kigger på fårekyllingen og så på en reje, er den ene ikke mere mærkelig end den anden
Nanna Roos, lektor ved KU’s Institut for Idræt og Ernæring og tilknyttet inVALUABLE
inVALUABLE har med støtte fra Innovationsfonden et mål om at etablere industriel insektproduktion i Danmark. Udviklingsprojektet består af 11 partnere og en bred vifte af eksperter, entreprenører og insektproducenter.
Men hvis danskerne skal putte ristede melorme i indkøbsvognen i stedet for flæskesvær, er prisen en afgørende faktor.
– Kød er svinebilligt, det er insekter ikke. Så der skal ske noget på de økonomiske parametre, før det ændrer sig. Det er stadig en del af det, der trækker hårdest i danskerne på nuværende tidspunkt, siger Lars-Henrik Lau Heckmann.
Læs også: Danmark satser stort på at avle insekter til middagsbordet
For at prisen kan falde, er det nødvendigt at øge produktionen. Brancheorganisationen for fødevare og insekter IPIFF’s egne fremskrivninger viser da også en stor fremgang. Hvor der i 2018 blev produceret 1,9 tons insektprotein i Europa, forventer IPIFF, at der i 2025 vil blive produceret 1.213,23 tons.
– Vi står overfor et tigerspring i forhold til en stigning i volumen. Når volumen stiger og priser falder, begynder det også økonomisk at blive et alternativ til kød, siger Lars-Henrik Lau Heckmann.
Ikke mere sær end en reje
Enorm, der er en af Danmarks største producenter af insekter som fødevare, oplever dog stadig, at en af de største udfordringer er appetitligheden ved produkterne.
– På den fødevaremæssige del er den største udfordring vel, at folk endnu er rimeligt forbeholdne, siger Hanne Kristensen fra Enorm.
En af grundene til det kan ifølge Nanna Roos, der er lektor ved KU’s Institut for Idræt og Ernæring og tilknyttet inVALUABLE, være, at insekter opfattes som én ting.
– Man skal lade være med at tænke, at insekter bare er insekter. Man skal forholde sig til det enkelte insekt. Den der fårekylling, hvordan smager den egentlig? Hvis man nu kigger på fårekyllingen og så på en reje, er den ene ikke mere mærkelig end den anden, siger Nanna Roos.
Kommer inden for 10 år
Lars Aarup fra Coop slår fast, at de ikke på nuværende tidspunkt kan se insekter som et alternativ til kød i deres butikker. Men står det til Lars-Henrik Lau Heckmann, går der ikke mange år, før insekter bliver en del af danskernes hverdag.
– Vi skal huske på, at 80 procent af verdens lande har en tradition for at spise insekter, så det er et spørgsmål om, at ligesom f.eks. sushi har påvirket vores madkultur, kommer insekter også til at blive en mulighed, siger han.
Læs også: Irma vil have københavnerne til at spise insekter
– Hvis vi skal være realistiske, så går der nok en små ti år, før det begynder at være et alternativ til kød.
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen udsprang fra skribentens undren over, hvordan det egentlig stod til med insektsektoren i Danmark. Lars-Henrik Lau Heckmann, Lars Aarup og Nanna Roos er interviewet per telefon, mens Enorm ønskede at besvare spørgsmålene over mail grundet travlhed.