Foto: Lill Rastad Bjørst
Narsaq er en lille by med 1.500 indbyggere og en høj arbejdsløshed på over 10 pct. Det er den næsthøjeste arbejdsløshed i den sydgrønlandske Kommune Kujalleq kun overgået af byen Nanortalik med 14 pct.
Men det står nu til at blive ændret af et mineprojekt kun 6 km. nord for Narsaq, hvis projektet da bliver vedtaget politisk.
– Minen vil få en markant betydning for antallet af arbejdspladser i Narsaq og omegn. Det vil øge beskæftigelsen og skabe en stigende indkomst for lokalbefolkningen, siger professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og formand for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen.
Han mener, at en potentiel mine i Sydgrønland vil betyde, at Narsaq har mulighed for at blomstre økonomisk. For med udsigten til en fremtidig åben mine, ejet af det australske mineselskab Greenland Minerals A/S, kan Grønland årligt se frem over 700 nye arbejdspladser, hvis minen kommer op at køre. Mindst 300 af dem skal besættes af grønlændere, og her vil pilen naturligt pege på beboerne i og omkring Narsaq som oplagte kandidater til at arbejde i minen. Det fremgår af rapporten ‘Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed’ fra december 2020, der er udarbejdet af Greenland Minerals A/S. Torben M. Andersen vurderer, at minedriften vil føre til nye erhverv og øget erhvervsaktivitet i området. Det vil spille en stor rolle for Narsaqs økonomiske udvikling.
– Mineprojektet vil give afledte effekter. En af de afledte effekter er blandt andet støtteerhverv, siger økonomen.
Sådanne støtteerhverv kan være salg af kvæg, fisk, lam og kartofler fra lokalområdet. Der skal dagligt mad på bordet til 360 minearbejdere, som med fordel kunne blive mætte af landbrugsvarerne fra Narsaq og omegn, oplyser Greenland Minerals A/S i rapporten, hvor det også fremgår, at der bliver skabt over 200 indirekte jobs ud over de 700 arbejdspladser fra minen.
En by i forfald
De potentielle goder fra minen kommer som kaldet. For den lille by er præget af høj arbejdsløshed, et elendigt vejnet med huller i asfalten og faldefærdige huse. Sådan beskriver i hvert fald den 73-årige pensionist Preben Jensen Narsaq. Han har boet i Narsaq i 35 år og har været chef for byens kultur- og fritidsforvaltning. Han kender personligt nogle af de mange arbejdsløse og anerkender, at arbejdsløshed er et stort problem i byen.
– Der er en del, der er afhængige af sociale ydelser. Hvis det er godt vejr, sidder de på en skrænt eller en bænk med ansigtet mod solen og får sig en bajer. Ellers ser man ikke meget til dem, siger Preben Jensen.
Af og til snakker Preben Jensen med de arbejdsløse. De fortæller ham, at der aldrig sker noget i Narsaq.
– Hvis de skulle have et bedre liv, skulle der være nogle aktivitetsmuligheder for dem og flere mulige arbejdspladser, siger Preben Jensen.
Ifølge Grønlands Statistik er omkring 15 pct. af Narsaqs befolkning fraflyttet siden 2011. Det ser ud til at være en generel tendens i den sydgrønlandske kommune, der vil fortsætte. Kommune Kujalleqs befolkningsprognose viser nemlig, at omkring 8 pct. af de knap 6400 borgere vil være flyttet væk i 2030. Affolkningen i og omkring Narsaq hjælper ikke på at skabe bedre arbejdsmuligheder – tværtimod. Men mineprojektet er et stærkt værktøj mod det aftagende indbyggertal, vurderer Torben M. Andersen. Minen vil gøre det mere attraktivt at bo i området for at få del i de økonomiske goder.
– Generelt vil en gunstig udvikling i erhverv og beskæftigelse have mange afledte konsekvenser. Et godt eksempel er bosætning i området på lang sigt, siger Torben M. Andersen.
Bosætning ved Narsaq er noget, Preben Jensen byder meget velkomment.
– I øjeblikket er det sådan, at folk rejser væk. De synes, det er mere økonomisk attraktivt i Nuuk. Økonomien skranter hernede, og der vil sådan en mine give et stort økonomisk indspark, siger Preben Jensen.
Farvel til jagt og bærplukning
Preben Jensen repræsenterer den del befolkningen i Narsaq, der er for minen. Projektet fra Greenland Minerals A/S møder imidlertid også modstand fra den anden del af byens indbyggere.
Kalistat Lund fra Narsaq har tidligere været borgmester i byen. Han stiller nu op igen til det kommende valg i Grønland 6. april for partiet Inuit Ataqatigiit (IA), som er modstandere af mineprojektet. Han anerkender, at Narsaq har brug for at gøre noget ved den høje arbejdsløshed, men det vil ifølge ham være et nådestød for den grønlandske kultur i området.
– Vi ved godt, at der kommer nogle arbejdspladser og nogle penge ind til Grønland. Men en del af den grønlandske identitet er, at vi kan kravle op til fjeldet og plukke bær, drikke vandet fra elven og gå på jagt i området. De muligheder vil forsvinde, hvis minen bliver bygget, og mineselskabet optager området, siger Kalistat Lund.
Kalistat Lund frygter også, at mineprojektet ikke kan betale sig på den lange bane. I 37 år står minen til at være aktiv, men Narsaq-politikeren forventer, at byen vil dø ud, når minearbejdet slutter.
– Hvis de rejser igen efter 37 år, vil byen også lukke – blandt andet på grund af den store forurening, der vil være i området. Fåreavl, fiskeindustri, slagteri og så videre. Det vil være historie til den tid, siger Kalistat Lund.
Mineprojektet har en planlagt opstart om 2-3 år ifølge Greenland Minerals A/S. Om minen bliver en realitet, vil med stor sandsynlighed blive afgjort efter valget i Grønland 6. april.