Foto: Birgit Marie Østerby
Københavnerne er blevet vilde med morgensang, og særligt én ny gruppe myldrer i stor stil afsted til diverse morgensangsarrangementer – nemlig de unge.
Mindst tre arrangementer i København alene har fået de unges opmærksomhed.
Hver onsdag åbner Københavns Hovedbibliotek dørene for de morgenfriske og sangglade københavnere. Hver mandag arrangerer Københavns Universitets humanistiske fakultet morgensang for de ansatte og studerende. Og samme ugedag arrangerer studerende fra Københavns Universitetscenter for Sundhed og Samfund fællessang for de studerende.
Der er noget i tiden. Det fokus, der i lang tid har været på individualiseringen, får de unge til at søge fællesskab i sangen
Stine Isaksen, Redaktør ved Videnscenter for Sang
Studerendes initiativer
Det nystartede fællessangsinitiativ på Københavns Universitetscenter for Sundhed og Samfund kommer fra de studerende selv. Ifølge arrangørerne Sissel Sofia Steinholm og Sofus Goldschmidt Pedersen er fællessang den bedste måde at starte dagen på.
– Man bliver i et utroligt godt humør af at synge, og det er en glæde, der sidder i en resten af dagen. Så det var en ret nem beslutning at starte initiativet op, fortæller Sofus Goldschmidt Pedersen.
Sissel Sofia Steinholm og Sofus Goldschmidt Pedersen oplever, at fællessangene bidrager til et bedre studiemiljø og et stærkere fællesskab de studerende imellem. Mandag morgen på Københavns Universitetscenter for Sundhed og Samfund er der derfor fyldt med glæde i en kantine fuld af sang.
– Fællessang spreder smil og god stemning – både for dem, der deltager, og dem, der tilfældigvis kommer forbi for at få sig en kop kaffe, mens der synges, fortæller Sissel Sofie Steinholm.
Fællessangen historisk
Før år 1800 spores fællessangen i form af formålssang. Eksempelvis salmesang ved gudstjenester.
Fra slutningen af 1700-tallet og frem blev nye former for gruppeidentiteter dannet, og derfor opstod nye former for samlende fællessange, for eksempel politiske fællesskaber med politiske fællessange.
I takt med nationalstaternes guldalder i 1800-tallet opstod også den nationale fællessang, som blandt andet indbefatter Nationalsangen.
Særligt i Danmark har fællessangen haft stor betydning. I dag er det den grundtvigske sangtradition, der fortsat lever.
Kilde: denstoredanske.dk
De unge drages af fællesskab og lykkehormoner
Redaktør ved Videncenter for Sang, Stine Isaksen, mærker også den stigende interesse for fællessang blandt unge. Ifølge Stine Isaksen er der en simpel forklaring på de unges interesse i det fællesskab, sangen biddrager med.
– Der er noget i tiden. Det fokus, der i lang tid har været på individualiseringen, får de unge til at søge fællesskab i sangen, vurderer Stine Isaksen.
Sissel Sofia Steinholm og Sofus Goldschmidt Pedersen pointerer også, hvordan netop ønsket om fællesskab var grund til at starte initiativet.
– Vi snakkede om, at der manglede aktiviteter, der bandt folk sammen på tværs af de forskellige studier på vores campus, fortæller Sofus Goldschmidt Pedersen.
Ifølge Stine Isaksen finder de unge netop fællesskabet i sangen, da sang udløser stoffet oxytocin. Oxytocin er også kendt som kærlighedsstoffet, og menes at have en positiv påvirkning på menneskets lyst til at knytte bånd til hinanden.
Sådan gjorde vi: Journalisten fik bekræftet, at der var stigende interesse for unges hang til fællessang, og kontaktede herefter arrangørerne bag tre morgensangs arrangementer. To arrangører fra et af morgensangs arrangementerne stillede op til interview, og bekræftede at fællessangen bidrog til fællesskab på deres pågældende studier og bekræftede endvidere, at de oplevede stor glæde ved fællessang. Dette blev bakket op af redaktøren for Videnscenter for Sang, der kom med sine forklaringer på tendensen.