Ny undersøgelse sender Helsingør helt i bund om erhvervsvenlighed – borgmester tager det alvorligt

I Dansk Industris seneste måling på erhvervsvenlighed lander Helsingør Kommune helt nede som nummer 88 ud af 91.

Placeringen vækker bekymring hos den lokale erhvervsforening Helsingør Erhverv – en sammenslutning af virksomheder, der arbejder for at styrke vækst, samarbejde og bedre rammevilkår i kommunen.

Ifølge foreningen bør resultatet tages som et tydeligt advarselssignal om, at det er blevet mindre attraktivt at drive virksomhed i den nordsjællandske kystkommune.

Formanden for Helsingør Erhverv, Jacob Runge Olsen, kalder resultatet “bekymrende, men ikke overraskende”.

– Helsingør Kommune har i årevis placeret sig i bunden, men at vi er kommet så langt ned er jo trist – men der er flere faktorer, der spiller ind, siger han.

Han peger på, at kommunens rammevilkår på flere områder er mindre gunstige end i andre dele af landet, og at især dialogen mellem virksomheder og kommune skal løftes. Ifølge ham er det især de mindre virksomheder, der oplever problemer i kontakten med kommunen, mens de større virksomheder generelt er mere tilfredse.

Borgmester Benedikte Kiær (K) er enig i, at målingen viser reelle udfordringer for kommunen, og hun mener, at virksomhedernes oplevelser må tages alvorligt kommunalt. Hun peger ligeledes på, at utilfredsheden er stærkest blandt de mindre virksomheder, som i højere grad end de store kæmper med sagsgange, regler og kontakt til kommunen.

– Det er et udtryk for, at der er en oplevelse af, at kommunen ikke gør nok for små virksomheder. Den oplevelse bliver vi nødt til at tage alvorligt, siger hun.

Hun forklarer, at kommunen især ser udfordringer hos de mindre virksomheder, særligt inden for bygge- og anlægsbranchen, og at dialogen netop her skal styrkes fremover.

Ifølge Kiær er en væsentlig del af virksomhedernes frustrationer knyttet til, at kommunale og statslige regler ofte bliver blandet sammen. Det skaber et forkert billede af, hvad kommunen faktisk har ansvaret for.

– Vi skal være meget bedre til at fortælle, hvad der er kommunale regler, og hvad der er statslige regler, siger hun.

Læs også: Parkeringsregler splitter fortsat byrådet i Helsingør

Kommunikationen skal styrkes

Samtidig fremhæver Jacob Runge Olsen, at kommunens vigtigste opgave over for virksomhederne, ifølge ham, er en smidig og forståelig myndighedsbehandling. Her oplever han, at processen til tider er for rigid, og at virksomheder kan få afslag uden en forklaring. Han mener, at kommunen i stedet kunne hjælpe virksomhederne bedre videre ved at pege på alternative løsninger og vejlede mere aktivt.

Kiær genkender dele af kritikken og understreger, at den netop rammer de små virksomheder, som DI’s måling viser er mest utilfredse. Derfor vil kommunen fremover tage direkte kontakt til virksomhederne for at få en mere konkret forståelse af deres oplevelser og behov.

– Vi bliver simpelthen nødt til at ringe de her virksomheder op og få en dialog om, hvad de savner, og hvad de mangler, siger hun.

Ifølge Kiær skal dialogen ske gennem fagfolk i administrationen, så virksomhederne får hjælp fra dem, der sidder med sagerne i det daglige.

Læs også: Tomme lokaler på hovedgade – “Man kan tydeligt mærke, at der er butiksdød”

Dækningsafgiften er svær at komme udenom

Men ud over dialogen peger erhvervslivet også på de økonomiske vilkår som en central barriere. For Helsingør Erhverv er dækningsafgiften fortsat en central udfordring. Jacob Runge Olsen mener, at kommunen både kunne forbedre rammevilkårene og sende et stærkt signal til erhvervslivet ved at afskaffe afgiften. Ifølge ham ville en fjernelse ikke blot lette virksomhedernes økonomi, men også vise, at kommunen aktivt ønsker at tiltrække og fastholde erhvervsdrivende.

Benedikte Kiær anerkender, at afgiften er en belastning for virksomhederne, og hun fremhæver, at kommunen allerede har sænket den gradvist over flere år.

– Den var jo på det maksimale dengang jeg blev borgmester. Og vi er kommet ned til 5,7 nu, siger hun.

Hun beskriver dog afgiften som en af de skatter, der kun kan reduceres yderligere, når kommunens økonomi tillader det.

– Når vi kommer til et tidspunkt, hvor vi er i overskud, så skal vi kigge på dækningsafgiften. Så har vi mulighed for at reducere den, siger hun.

Kiær tilføjer yderligere, at hun på sigt ønsker at fjerne afgiften helt.

Selvom parterne er uenige om tempoet og omfanget af de nødvendige ændringer, er både Helsingør Erhverv og borgmesteren enige om, at den lave placering i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed kræver handling. Hvor erhvervslivet efterspørger større fleksibilitet og færre byrder, peger kommunen på, at en mere målrettet dialog og opsøgende indsats skal være første skridt.

Hvordan de konkrete tiltag kommer til at påvirke næste års placering på listen, vil vise sig – men begge parter er enige om, at ambitionen er fælles: Det skal være lettere og mere attraktivt at drive virksomhed i Helsingør Kommune.

SÅDAN GJORDE VI: Artiklen tager udgangspunkt i en ny undersøgelse om erhvervsvenlighed, hvor Helsingør Kommune placerer sig bemærkelsesværdig dårligt. Med afsæt i  kommunens placering sigter journalisten mod at undersøge, hvilke tiltag og udfordringer, som kommunen står over for. I den forbindelse har journalisten talt med formanden for Helsingør Erhverv, Jacob Runge Olsen, og siddende konservative borgmester Benedikte Kiær. Begge interview er foretaget telefonisk.

  borgmester, Dansk industri, dækningsafgift, erhverv, Erhvervsliv, erhvervsvenlighed, Kommunalvalg 2025, konservative, lokale løsninger, tiltag, undersøgelse