Ny undersøgelse viser opbakning til havvindmøller i Stevns Kommune: Dansk Naturfredningsforening frygter konsekvenser for det lokale miljø

Statsministeren har i dag onsdag indkaldt til doorstep pressemøde om planerne for den grønne omstilling. Tidligere har statsministeren udtalt, at regeringen ønsker en markant udbygning af havvind. Klima-, energi- og forsyningminister Lars Aagaard (M) lagde i går op til, at regeringen ønsker, at op mod 30 procent af Danmarks havareal skal udbygges med havvindmøller. 

Et af de steder, som vil have udsigt til de mange vindmøller er Stevns. Placeringen af disse projekter har tidligere mødt modstand fra lokale borgere, organisationer og politikere, som er bekymrede for påvirkningen af landskabet og UNESCO-verdensarvsområde ved Stenvs klint. Dansk Naturfredningsforening Stevns kritiserer ligeledes planerne og frygter de konskvenser, havvindmøllerne kan have for både fugle og det maritime miljø.

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført af Stevns Kommune i marts, svarede 71 procent af tilbagemeldingerne, sendt ud til 4.000 af kommunes borgere, at de er positive eller meget positive overfor idéen om havvindmøller i kommunen. Formand i Danmarks Naturfredningsforening på Stevns, Michael Løvendal Kruse, var en af de borgere, som blev udpeget til at besvare spørgeskemaet, men han kritiserer den for ikke at vise det fulde billede.

– Jeg synes, den var skæv, den virkede for farvet. Den var meget fokuseret på det gode, man kunne få ud af vindmøller. Hvis man vil lave så store projekter, så skylder man altså at lave tingene ordentligt. Det er en del af vores kritik, det går for stærkt og det bliver ikke gjort ordentligt, siger han.

Tre store havvindmølleparker bliver planlagt ud for Stevns. “Aflandshage” er allerede undervejs og vil ligge otte km. ud for Stevns kyst. “Kriegers Flak 2”, som er en udbygning af den allerede eksisterende havvindmøllepark “Kriegers Flak”, er i planlægningsfasen og ikke endeligt godkendt. En yderligere park, “Stevns Havvindmøllepark”, er ansøgt placeret ca. 5,8 kilometer fra Stevns klint.

» Så er vi i gang med at udrydde tranen «

Michael Løvendal Kruse frygter, at de mange havvindmølleparker vil skabe en såkaldt “cocktaileffekt”, hvor man kigger på de individuelle projekters indvirkning på naturen i stedet for den samlede indvirkning af flere samtidige.

– Man genbruger ligesom det samme råderum igen og igen. Kigger man på tallene fra Kriegers Flak, så opererer man med et samlet tab af traner på omkring 2.600-2.700 om året. Hvis vi smider en vindmøllepark mere op med samme indvirkning, så er vi oppe på over 5.000. Så kan de simpelthen ikke nå at reproducere sig selv, så er vi i gang med at udrydde tranen, siger han

Ifølge Michael Løvendal Kruse kan også havet komme under pres, og dette mener han i sidste ende vil have konsekvenser for klimaet, da det kan skade ålegræsset, som undersøgelser fra Syddansk Universitet tidligere har påvist at være i stand til at optage og lagre kæmpe mængder CO2.

– Hvis man anlægger dem et sted, hvor der er gode betingelser for ålegræs, så er det som at skyde sig selv i foden. Havvindmøller bliver ofte solgt på, at de er fantastiske, fordi der bliver dannet et slags kunstigt rev, og det er også rigtigt. Problemet er bare, at man ved den operation kan ødelægge det bedste CO2 optag på jordkloden, nemlig ålegræs.

Der skal havvindmøller til, hvis vi vil nå klimamålene

Mens havmøllernes endelige placering stadig er til debat, kommer vi ikke uden om dem, hvis Danmark skal nå sin målsætning inden 2030, og placeringen tæt ved kysten giver bedst økonomisk mening.

– Vi kommer ikke i mål med 2030 70 procent målsætningen uden havvindmøller. Havvindmøller bliver dyrere, jo dybere vand de står på, så jo tættere på kysten, du kan få dem, jo billigere er de, fortæller Marie Münster, Professor i Energisystemanalyse ved Danmarks Tekniske Universitet

Ifølge Poul Alberg Østergaard, professor i  energiplanlægning på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet, giver havvindmøllerne også bedst mening. Her kan vindmøllerne nemlig genere mest strøm.

– De er vigtige af flere grunde. De placeringer, vi har på land, er få og der er generelt stor kritik for placeringen af vindmøller på land, siger han.

Vindmøller på havet kan ifølge professoren producere næsten dobbelt så meget som en vindmølle, der står på land.

– Når de står på land, så kan det godt være, at de står godt i forhold til vinden, men så er der en skov i en retning eller en bakke i en anden retning, så der er altid forstyrrelse i landskabet, siger Poul Alberg Østergaard.

Tidligere borgmester i Stevns Kommune og stifter af partiet Nyt Stevns, Mogens Haugaard Nielsen, mener havvindmøller er et nødvendigt middel, for at leve op til klimaforpligtelserne i kommunen og han er derfor positiv over resultatet af undersøgelsen blandt borgerne.

– Vi er jo håbløst bagud i forhold til klimaændringer. Vi som kommune må leve op til regeringens klimamål for 2030 og 2050, og der er kun en vej, hvis vi skal nå det, og det er at sætte nogle havvindmøller op.

Mogens Haugaard Nielsen påpeger, at han selv har udsigt til de nuværende vindmøller ved Kriegers Flak fra sit hjem, men at man ikke skal frygte en fremtid med vindmøller i horisonten.

– Jeg kan se Kriegers Flak hjemmefra, man kan vælge, om man synes en vindmølle er smuk eller om den er grim. UNESCO er jo en bæredygtig organisation, som handler om at passe på vores natur- og kulturarv, og hvis vi skal passe på den, så er vi jo nødt til at gøre noget ved klimaet, siger han. 

Vi har forsøgt at få en kommentar fra borgmesteren i Stevns, men han ønskede ikke at udtale sig, mens de politiske forhandlinger er i gang.

Sådan gjorde vi: Journalisten læste om spørgeskemaundersøgelsen og undersøgte i den forbindelse debatten om vindmøller ud for Stevns. Da journalisten så at de lokale politikere tidligere havde været kritiske over for ideen, ønskede journalisten at undersøge, hvilke holdninger der var til planerne om de nye havvindmølleparker.

  fugle, hav, Klima, Klimaplan, lokalpolitik, stevns, Stevns Klint, vedvarende energi