”Elever med epilepsi – inklusion i skolen” er navnet på Socialstyrelsens nyeste våben i kampen mod eksklusion af epileptiske børn i folkeskolen. Det tager afsæt i regeringens handicappolitiske handlingsplan 2013 om at skabe en inkluderende folkeskole og giver konkret information omkring elever med epilepsi.
I 2007 var målet nået
Camilla Brørup Dyssegaard, autoriseret psykolog og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet, vurderer, at hæftet er et skridt i den rigtige retning mod de danske inklusionsmål. Skal de nås, skal 96 pct. af de danske skolebørn gå i normalklasser i 2015.
– I Danmark har vi været rigtig gode til at adskille børn. Der har nemlig været en markant stigning af børn, der har modtaget specialundervisning, fortæller Camilla Brørup Dyssegaard. I 2007 var vi faktisk, hvor vi skulle være i forhold til inklusion, men specialundervisningen er eksploderet sidenhen, siger hun.
Hun mener, at flere ting taler for, at børn med diagnosen epilepsi får mere udbytte af undervisningen, når de er inkluderet. Eleverne udvikler sig nemlig bedre, både fagligt og socialt, når de er inkluderet i almene områder, fastslår hun.
– Det samfund, børn skal indgå i, foregår jo ikke i små lukkede miljøer, men i fællesskabet. Derfor skal vi have flere børn tilbage i almentilbuddene, konkluderer Camilla Brørup Dyssegaard.
Man skal huske, at langt de fleste epileptiske børn klarer folkeskolen på lige fod med alle andre
Lone Nørager Kristensen, landsformand for Dansk Epilepsiforening
Sociale og faglige udfordringer
Dansk Epilepsiforening priser det nye hæfte velkommen. Og selvom det er svært at sætte tal på, hvor mange børn der er præget i så høj grad af deres epilepsi, at det er hæmmende for deres skolegang, mener landsformand Lone Nørager Kristensen, at det er vigtigt, at der tages ordentlig hånd om de her elever.
– Det er afgørende, at læreren har adgang til det her redskab, som kan fortælle om problemerne barnet døjer med. Vi ved, at det er et problem i skolerne, som derfor er meget modtagelige over for ny information. Men man skal huske, at langt de fleste epileptiske børn klarer folkeskolen på lige fod med alle andre, fortæller Lone Nørager Kristensen.
Problemstillingerne kan både være sociale og faglige for epileptiske børn, forklarer hun. Under et epileptisk anfald er elevens indlæring sat i skakmat, fordi hjernen ikke er modtagelig over for ny information. Men det sociale kan også være en udfordring. Ifølge undersøgelsen ”Levevilkår for Børn med Epilepsi” fra 2008 ændrer mange børn nemlig adfærd som følge af deres sygdom eller medicinering. Her fremgår det, at mange af dem faktisk er ensomme, for eksempel på grund af højt fravær.
Læs også: Epilepsimedicin øger gravides risiko for at få autistiske børn
Livet som voksen
Men epilepsi er en vanskelig sygdom at håndtere, fortsætter Lone Nørager Kristensen. De syge skal nemlig behandles meget forskelligt.
– Epilepsi er et emne, der er svært, fordi de ramte er så forskellige. Hæftet skal bidrage til, at skolerne kan give det enkelte barn de bedste redskaber til at komme videre i livet, fastlår hun.
Fremtiden for et epileptisk barn virker ikke altid rosenrød ved første øjekast. Men Lone Nørager Kristensen fastholder, at ”Elever med epilepsi – inklusion i skolen” vil være med til at bane vejen fremadrettet for disse børn.
– Jeg synes, at skolerne har fået et rigtig godt redskab i det her hæfte. Det skal bidrage til, at det her barn bliver klædt på til at klare sit voksenliv. I dag bliver der krævet meget af børn og unge, som skal have en god uddannelse for at kunne begå sig, siger hun.
Hvis læreren kun har fokus på lille Nicolai med epilepsi, bliver han holdt udenfor
Bjørn Hansen, lærer og formand for skole og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening
De andre elever
Bjørn Hansen, lærer og formand for skole og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, er enig i, at Socialstyrelsens nye hæfte er et skridt i den rigtige retning. Men han understreger, at man skal huske at tage sig af klassen som helhed.
– En vigtig del af denne her rådgivning handler også om, hvordan man skal tage sig af de resterende elever i klassen, for at undgå en eksklusion af barnet med epilepsi. For eksempel i forbindelse med et anfald, hvor man kunne forestille sig, at de øvrige elever bliver forskrækkede over, hvad de ser, siger han.
Her er forskellighederne knudepunkt for undervisningen og fællesskabet i klassen. For øvrige elever er jo også alle sammen meget forskellige, fortsætter han.
– Opmærksomheden skal også rettes mod de øvrige elever. Hvis læreren kun har fokus på lille Nicolai med epilepsi, bliver han holdt udenfor, og det er bare en anden form for eksklusion, siger Bjørn Hansen.