Forening råber op: Jobcentre ved ikke, hvad de skal stille op med ordblinde

Der er ignen smamenæhng meelml itneliglens og ordlbniddeh, men alligevel står ordblinde i en rigtig svær situation, når de skal ud og finde arbejde.

Vi er før blevet ringet op af ansatte på jobcentre, fordi de ikke aner, hvad de skal stille op med en ordblind
Christian Bock, næstformand for Ordblindeforeningen

Ordblinde har brug for hjælp til at stave korrekt og få rettet kommaer i deres jobansøgninger, inden de sender dem afsted til en potentiel arbejdsgiver. Men det er langt fra sikkert, at de kan få den hjælp, de har brug for, lyder kritikken fra Ordblindeforeningen. Kvaliteten af målrettet hjælp til ordblinde på landets jobcentre svinger nemlig alt for meget, siger de.

– Vi er før blevet ringet op af ansatte på jobcentre, der spørger os om vejledning, fordi de ikke aner, hvad de skal stille op med en ordblind, fortæller Christian Bock, næstformand for Ordblindeforeningen.  

Og ifølge Ordblindeforeningen er det et generelt problem, at den hjælp, som ordblinde møder på jobcentrene, ikke lever op til den jobsøgendes behov. De mener, at der er brug for mere viden om ordblindhed blandt personalet på jobcentre, så man kan målrette hjælpen bedre. Derudover foreslår de, at ordblinde skal sikres personlig assistance ved lov. De pointerer dog også, at nogle kommuner gør en markant bedre indsats end andre og fremhæver for eksempel Fredericia Kommune for dens indsats.  

Læs også: Kunstig intelligens skal spotte ordblinde elever

Det er både de ordblinde selv, som kontakter foreningen for at berette om dårlige oplevelser på jobcentrene, men det er også sagsbehandlere på centrene, som oplever, at de ikke har ressourcerne til at hjælpe ordblinde tilstrækkeligt. 

Vi synes, at hjælpemidlerne er nødvendige for, at ordblinde kan komme på arbejdsmarkedet
Niels Krüger, nøgleperson, Høje Taastrup jobcenter

I en undersøgelse fra 2012 af Deloitte vurderede jobcentrene, at i alt 36.000 med behov for ordblindeundervisning hvert år melder sig ledige.

IT-hjælpemidler
Det er for eksempel ikke almen praksis, at jobcentre tilbyder hjælpemidler til oplæsning og diktering af tekst til jobsøgende ordblinde. Det er selvom, at det både er muligt at få, hvis man er under uddannelse eller allerede er i arbejde. I Høje Taastrup kommune har man valgt at tilbyde det alligevel – den såkaldte IT-rygsæk – og Niels Krüger, nøgleperson med tilknytning til ordblinde på Høje Taastrup jobcenter, forstår ikke, hvorfor det ikke er mere udbredt. 

– Vi er lidt anderledes, for vi synes, at hjælpemidlerne er nødvendige for, at ordblinde kan komme på arbejdsmarkedet. Jeg vil bestemt anbefale det til andre jobcentre, også fordi de så ovenikøbet allerede er trænede i programmerne, når de så får en arbejdsgiver, siger Niels Krüger.

Derudover er det ifølge jobcenterchef i Høje Taastrup Michael Wittendorff samtidig vigtigt at have en sagsbehandler, som har en særligt stor viden omkring, hvordan man hjælper ordblinde. Han fremhæver blandt andet, at det er vigtigt at være i dialog med virksomheder og organisationer for at finde de bedste muligheder til at hjælpe ordblinde.

– Det er vigtigt at have et godt netværk. Man kan for eksempel spørge en virksomhed, hvad er det, man har brug for i netop denne stilling? Og hvad er det, at vi som jobcenter kan gøre for at fjerne flest mulige barrierer? Vi prøver at stille ordblinde lige med andre ansøgere i det omfang, vi kan, siger Michael Wittendorff.

Læs også: Nu skal oplysning sikre ordblinde bedre jobs

Den holdning deler Christian Bock, som selv er ordblind og til daglig også arbejder med IT-programmer til ordblinde som konsulent for jobcentre i flere kommuner. Han mener dog ikke, at man bare kan uddele licenser til IT-programmer og så forvente, at problemet er løst. Der er  i mange tilfælde brug for hjælp ansigt-til-ansigt med en sagsbehandler, der ved, hvordan man hjælper ordblinde.

Ret ofte er det hele hængt op på, hvem du får som sagsbehandler. Det kan gøre en verden til forskel
Christian Bock, næstformand for Ordblindeforeningen

– Man står generelt rigtig dårligt som jobsøgende ordblind. Ret ofte er det hele hængt op på, hvem du får som sagsbehandler – hvor meget viden de har om handicappet ordblindhed, og hvad deres holdning til det er generelt. Det kan gøre en verden til forskel, siger han. 

“Der vil jo komme fejl”
Men som det er lige nu, er man som jobsøgende ordblind ifølge lovgivningen ikke berettiget til at modtage såkaldt personlig assistance. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis har adgang til en person, som kan læse jobansøgninger igennem for stavefejl. Det er i stedet op til den enkelte kommune, om jobsøgende ordblinde kan få personlig hjælp fra en medarbejder til at sikre sig, at deres ansøgninger er skrevet på korrekt sprog. 

Læs også: Nyt tiltag gør det lettere for virksomheder at rekruttere arbejdsløse

Og i de kommuner, som tilbyder personlig assistance er det op til jobcentret at vurdere, hvornår en person kvalificerer sig den hjælp. Hvor slemt det skal stå til hos den ordblinde, før man får hjælp, vurderer kommunen på baggrund af den såkaldte Vejledende Læsetest for Voksne 2 (VLV-2), som kan tages gratis på institutioner som Voksenuddannelsescentre (VUC).  

Vi ved jo allesammen, at man ikke kommer til jobsamtale, hvis der er masser af stavefejl i ens ansøgning
Christian Bock, Næstformand for Ordblindeforeningen

I Haderslev Kommune fungerer det for eksempel sådan, at en ordblind først skal testes på VUC. Herefter kan man på baggrund af testen ansøge om særlige hjælpemidler som personlig assistance, som kun tilbydes i særligt svære tilfælde.

– Det er et kæmpe problem, når du er jobsøgende ordblind, for vi ved allesammen, at man ikke kommer til jobsamtale, hvis der er masser af stavefejl i ens ansøgning, siger Christian Bock. 

– Man skal sikres personlig assistance som jobsøgende ordblind, hvor man kan få hjælp til at rette sine jobansøgninger, for det giver ingen mening, at man ikke kan få det, når man som ordblind skal sidde og skrive jobansøgninger. Der vil jo komme fejl, fortsætter han. 

Christian Bock er selv så svært udfordret på sine skrive- og læseevner, at han har måtte ansætte en personlig sekretær i sin virksomhed, der kan hjælpe ham med at formulere sig på skrift.  

Succes med personlig hjælp
I Københavns Kommune oplever man succes med at hjælpe ordblinde, fordi jobcentrets sagsbehandlere ved præcis, hvordan de kan hjælpe den enkelte, mener Birgitte Rasmussen, Jobcenterchef. Man er ifølge hende i stand til at identificere den enkeltes behov og kan derefter, som i alle jobcentre, søge om såkaldte specialkompenserende hjælpemidler. 

Læs også: Dansk lov modarbejder jobsøgende handicappede

Men i Københavns Kommune har man gennem ordningen ‘Specialindsats Handicap’ haft særlig fokus på hvilke midler, der kan hjælpe ordblinde. Indsatsens formål er, at “øge kendskabet til og brugen af de redskaber, der kan kompensere for handicap i arbejdslivet”, herunder ordblindhed. 

Det er blevet så efterspurgt, at vi vil finde endnu mere inspiration til, hvordan vi kan arbejde videre med det
Torben Bahn Petersen, arbejdsmarkedschef, Næstved Kommune

Derudover tilbyder jobcentre i København også muligheden for at deltage i CV-værksteder til alle, som ønsker at deltage. Her kan man få hjælp til både at skrive og rette jobansøgninger. Dette i kombination med Specialindsats Handicap betyder ifølge Birgitte Rasmussen, at de fleste ordblinde bliver grebet på jobcentrene. 

Samme oplevelse i Næstved
Man oplever ifølge arbejdmarkedschef Torben Bahn Petersen samme succes i Næstved Kommune, hvor man også tilbyder CV-værksteder på jobcentret. Her kan ordblinde ovenikøbet komme en time tidligere for at få ekstra hjælp. 

– Det er blevet så efterspurgt, at vi vil tage kontakt til ordblindesammenslutninger for at få endnu mere inspiration til, hvordan vi kan arbejde videre med det, siger han. 

Og det er netop den slags tiltag, der er brug for på alle landets jobcentre, mener Ordblindeforeningen. Det er dog ikke jobcentre selv, som skal have hverken skylden eller ansvaret for, at nogle ordblinde tabes under jobsøgningen, mener de. “De følger jo bare loven,” siger Christian Bock, som i stedet opfordrer til, at ændringer skal ske i form af lovgivning, hvis man vil gøre en reel forskel for ordblinde. 

Det er forskelligt fra kommune til kommune – fordi det er forskelligt fra borger til borger og fra job til job
Henrik Thomassen, Kontorchef, Center for Vækst og Beskæftigelse i Kommunernes Landsforening

Han fremhæver blandt andet et forslag om, at alle ordblinde skal være berettigede til at modtage personlig assistance på jobcentrene, for eksempel i form af sådanne CV-værksteder. Spørger man Birgitte Rasmussen, bør det sikres, at alle har lige adgang til både uddannelse og arbejde. 

Ifølge Henrik Thomassen, Kontorchef for Center for Vækst og Beskæftigelse i Kommunernes Landsforening, bør man generelt ikke skrive bestemte diagnoser – og dermed heller ikke muligheder for særbehandling på baggrund af diagnosen – ind i lovgivningen, fordi sagsbehandling af princip skal tilpasses den enkeltes behov.

– kommunernes jobcentre skal til enhver tid tage udgangspunkt i den enkelte ledige og de ønsker og forudsætninger, vedkommende har – og ikke udgangspunkt i den enkeltes diagnose. Derfor er det ganske naturligt, at det er forskelligt fra kommune til kommune – fordi det er forskelligt fra borger til borger og fra job til job, siger han.

Og i Socialdemokratiet mener man, at der i forvejen er stor opmærksomhed på ordblindhed, og hvordan man sikrer bedre muligheder for ordblinde. Det er dog særligt fokuseret på uddannelsessystemet og i overgangsfasen derfra og til arbejdsmarkedet, og man er åben for at kigge på, hvordan man kan forbedre forholdene for ordblinde på jobcentre.   

– Jeg tror, vi er klar til at gå i dialog om, hvordan vi bedst sikrer det (personlig assistance, red.). Om det er ved at skrive noget ind i loven eller på andre måder, det må vi så snakke om – men intentionen deler vi, siger Kasper Sand Kjær (S), formand for Beskæftigelsesudvalget.

Sådan gjorde vi: Journalisten faldt over en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, der tildelte en ordblind erstatning, fordi han pga. manglende adgang til computere med hjælpeprogrammer til ordblinde stod dårligere i jobsøgning end andre, som ikke lider af ordblindhed. Derfra ringede journalisten til Ordblindeforeningen og forskellige kommuner og hørte, om det var noget de kunne genkende.  

  arbejdsløshed, handicap, job, jobcenter, jobsøgende, ordblindhed