Foto: Pixabay, Public Domain
En algoritme i et program på folkeskoleelevers computere skal læse med i de tekster, eleverne skriver, og afsløre, om eleven har tendens til ordblindhed.
Sådan kan virkeligheden se ud om ganske få år, når et forskningsprojekt i samarbejde mellem WriteReader, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er færdigt i 2022.
– Målet er, at vores algoritme bliver bedre til at identificere ordblindhed end de instrumenter, der findes i dag, siger Jeppe Bundsgaard, der er en del af projektet og er professor i fagdidaktik og it ved DPU.
Projektet skal give vigtige informationer om børns udfordringer og udvikling indenfor læsning og skrivning, så det fremover vil være nemmere at opdage de udfordringer, der kan opstå.
Algoritme skal identificere problemer
Helt konkret kommer der data fra computerprogrammet WriteReader, der er et skriveværktøj på computeren og er tilgængelig på cirka 75 % af alle danske skoler. Det vil blive analyseret og tolket af DPU, og de informationer vil DTU bruge i en ny algoritme, der skal blive en del af det program, eleverne bruger.
– Vores succeskriterie er, at vores algoritme vil blive bedre til at identificere skrive- og læsevanskeligheder eller ordblindhed. Så vil læreren blive opmærksom på elever, der sandsynligvis er ordblinde, tidligere end nu, siger Jeppe Bundsgaard.
Det vil medføre, at lærere fremover vil have nemmere ved at undervise hver enkelt elev ud fra deres styrker og svagheder. Samtidig vil computeren give input til læreren om, hvordan hver enkelt elev kan blive bedre.
– Ud fra analyserne vil algoritmerne kunne karakterisere eleverne og vise læreren, hvilke grupper der har behov for en bestemt type opgave, siger Jeppe Bundsgaard.
Handler om mere end korrekt stavning
Ifølge Jeppe Bundsgaard er der blevet fokuseret for meget på generel korrekthed i stavningen. Det handler derimod i højere grad om at have fokus på hele pakken, så eleverne samlet bliver bedre til at skrivning og læsning af flere forskellige typer tekster:
– Der er for meget fokus på de tekniske aspekter af læsning og skrivning, hvor især stavning fylder meget lige nu. Fremover vil lærere og lærerstuderende kunne blive mere opmærksomme på, at udviklingen indebærer mange flere ting.
Cirka 15 procent af alle afgangselever fra folkeskolen har ikke gode nok læse- og skrivefærdigheder til at begynde på en ungdomsuddannelse, og det kan give problemer i forhold til at deltage aktivt i samfundslivet. Samtidig koster det 40 milliarder kroner i tabt produktivitet og indtjening, ligesom det øger udgifterne til sundheds- og retssystemet.
Det oplyser Innovationsfonden i en pressemeddelelse.
Klar fordel for ordblinde elever
Det vil være en stor fordel for ordblinde børn, hvis læse- og skrivevanskeligheder opdages tidligere i børns skoleforløb. Det mener Jesper Sehested Jensen, der er foredragsholder og stifter af hjemmesiden etlivsomordblind.dk.
Yngre børn er generelt mere åbne over for forskelligheder, og så er det nemmere at sætte ord på, at der jo ikke er noget galt med resten af personen, bare fordi de er ordblinde.
Jesper Sehested Jensen, foredragsholder og stifter af etlivsomordblind.dk
– Man kan kun sige, at det er en super ting. For jo tidligere man opdager det, jo tidligere kan man sætte ind og få snakket med eleverne og resten af klassen om det, siger Jesper Sehested Jensen.
Han påpeger også, at et af de store problemer i folkeskoleklasser er, at der ofte er en mangel på accept af ordblinde, og at visse elever derfor kan føle sig anderledes. Hvis ordblindhed opdages tidligere, vil det blive muligt at snakke om det fælles i klassen på et tidspunkt, hvor børnene er yngre, og det vil have en stor betydning, mener Jesper Sehested Jensen:
– Yngre børn er generelt mere åbne over for forskelligheder, og så er det nemmere at sætte ord på, at der jo ikke er noget galt med resten af personen, bare fordi de er ordblinde.
Ifølge Jesper Sehested Jensen er det dog ikke forbedrede hjælpemidler, der udelukkende er afgørende for ordblinde elevers skolegang.
– Det handler mest om, at børnene skal acceptere deres ordblindhed. Hvis de føler sig helt anderledes indeni, så vil forskellige hjælpemidler ikke være den rigtige løsning, siger Jesper Sehested Jensen, der er samtidig er glad for, at der er meget fokus på ordblinde elever i de danske folkeskoler.
Sådan gjorde vi: Journalisten opdagede på Innovationsfondens hjemmeside, at der er givet midler til forskningsprojektet, hvor han også læste om formålet. Han tog derfor kontakt til Jeppe Bundsgaard fra DPU for at høre mere. Derefter tog journalisten kontakt til Jesper Sehested Jensen for at blive klogere på, hvad det helt konkret vil betyde for ordblinde elever i de danske folkskoler.