Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør på Politiken, skrev artiklen “Studie: Medicin mod depression virker” d. 23 februar 2018.
Hvorfor har du ikke skrevet ordet lykkepiller i din artikel?
– Fordi det er nedladende, og fordi medicinen ikke medfører lykke. De mennesker, der har psykiske sygdomme som f.eks. depression, føler det som en hån at tale om lykkepiller. Antidepressiva er en række medicinske præparater, der bearbejder signalstoffer, så depressive mennesker måske kan få det bedre. Det handler ikke om lykke, men derimod om at undgå en forværring i folks tilstand, der i værste fald fører til selvmord.
Har du aktivt valgt at sløjfe ordet lykkepiller?
– Jeg har ikke sløjfet det nogen steder. Jeg bruger det bare ikke.
Kommer vi til at se artikler fra Politikken fremover, hvor ordet lykkepiller optræder?
– Ja, der vil sikkert både være redaktionelle medarbejdere og freelanceskribenter, samt holdningsskribenter/læserbreve, der vil bruge ordet. Det tror jeg, selv om jeg ikke håber det.
Kasper Duncan Gram, journalist for DR Nyheder, skrev den 23. februar artiklen ”Sådan påvirker antidepressiver dit humør”.
I din artikel skriver du flere gange ordet lykkepiller om antidepressiver. Hvorfor?
– Den eneste grund til, at jeg bruger ordet, er, at det er genkendeligt for danskerne. At kalde det antidepressiv medicin bliver for langt og kringlet. Det kan man ikke forholde sig til på samme måde rundt om ved de danske middagsborde.
Mener du, at ordet lykkepiller er misvisende?
– Ja, det synes jeg faktisk.
Du slutter din artikel af med at skrive ”SSRI-medicin, altså lykkepiller”. Dermed konkluderer du, at antidepressiv medicin hedder lykkepiller. Har et landsdækkende public servicemedie som jer ikke et ansvar for at bruge ord, der ikke misinformerer læserne?
– Lige den sætning kunne godt være skrevet skarpere. Jeg skrev den primært for at skabe variation i sproget. Og så fordi at SSRI-medicin er en undergruppe af antidepressiver, som har fået tilnavnet lykkepiller.
Men derfor er det vel stadig være mere korrekt at skrive antidepressiver end lykkepiller?
– Ja, det er rigtigt. Det ord bruger jeg også flere gange i artiklen, men du har ret.
Depressionsforskeren Poul Videbech går så langt som at kalde ordet for afskyeligt. Burde I ikke lytte til en fagperson som ham?
– Det kan jeg sagtens følge ham i. Forskere har alle dage ment vi (red. journalister) forsimpler deres fag. Men det er jo vores opgave at formidle, så folk vil læse om det. Det er en svær balance.
Vi har snakket med en lektor i journalistik på RUC, der også beskriver balancen mellem god formidling og faglig korrekthed. Alligevel kalder hun det oldnordisk, når medierne stadig omtaler medicinen som lykkepiller. Hvad tænker du om det?
– Det er noget, medierne burde tage en diskussion omkring. Som jeg husker det, er der aldrig blevet trukket den nødvendige streg i sandet. En artikel der én gang for alle gør op med journalisters brug af ordet lykkepiller og skaber konsensus.
Tror du denne artikel kan være med til at ændre netop det?
– Ja, og jeg får mails fra folk på antidepressiv medicin, som opfordrer mig til at droppe ordet, fordi de synes, det er et hæsligt ord. Jeg har netop selv siddet i dilemmaet, derfor synes jeg også, det er en vigtig diskussion at tage.
Vil du blive ved med at bruge ordet fremadrettet?
Jeg har ingen personlig agenda. Typisk vil jeg lægge mig i slipstrømmen af den redaktionelle linje, som er blevet praktiseret samme dag. Hvis Ritzau fra morgenstunden skriver ”lykkepiller”, og DR følger med på den, så ville jeg nok skrive det samme.
Hvad så hvis Ritzaus ordvalg i en given situation er helt ude i hampen, vil I så gå med på det?
På DR vil vores redaktør og et sprogudvalg sammen vurdere, hvilke formuleringer og ord vi vælger, så vores læsere får stringent indhold. Det samme skete for nogle år siden, da vi stoppede med at skrive spanioler og i stedet spanier.
Thomas Ambrosius, forbrugerjournalist på BT, forfatter til artiklen “Er lykkepiller lykken?” fra 5. marts 2018
Hvorfor bruger du ordet lykkepiller om antidepressiver i dine artikler?
Fordi det er det ord, som danskerne kalder medicinen SSRI-medicin (bestemt type antidepressiver).
Jeg har snakket med en overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup samt en lektor i journalistik ved RUC. De mener begge ordet er misvisende, og at medierne burde droppe ordet. Hvad tænker du om det?
Det er jeg uenig i. Jeg tror godt, at læserne ved, man ikke bliver lykkelig af at tage en lykkepille. Det er en overfortolkning af et ord, som blot dækker over noget medicin, der i lægeverdenen går under navnet SSRI-medicin. Hvis vi skrev det navn, så ville vores læsere ikke ane, hvad vi snakkede om.
Hvad hvis I skrev antidepressiver i stedet?
Det gør vi også. Vi skriver både lykkepiller og antidepressiv, og så forklarer vi, at det i folkemunde hedder lykkepiller, mens lægerne kalder det SSRI-medicin.
Men har du ikke et ansvar, som journalist på et landsdækkende medie, for at skrive ord, der ikke misinformerer læseren?
Jeg synes ikke, det er misinformerende. Jeg synes, det er dækkende for et lægemiddel, som folk ved hvad er.
Overlægen fra Psykiatrisk Center Glostrup Poul Videbech kalder lykkepiller for et afskyeligt ord. Lytter i ikke til fagpersoner som ham?
Nu er Poul Videbech hovedkilden i vores historie, og jeg ved godt han ikke kan lide ordet, men man skal huske, at vi skriver til læserne og ikke til professionelle.
Har du og BT tænkt at fortsætte med at skrive lykkepiller?
Det kunne jeg sagtens forestille mig.
Sådan gjorde vi: Som opfølgning på en artikel, hvor en overlæge og en lektor i journalistik opfordrer medierne til at droppe ordet lykkepiller, produceres denne Q&A. Vi spurgte tre journalister om deres holdning til ordet. Både spørgsmål og svar er konstrueret til at fungere på skrift og kan afvige fra specifikke vendinger, men ikke fra konkrete holdninger. Alle citater er godkendt af kilderne.