– Selvom jeg måske er den første kvinde i dette embede, bliver jeg ikke den sidste. De stærke ord kom fra Kamala Harris, USA’s næste vicepræsident, der lørdag aften amerikansk tid, var i gang med at præsentere vinderen af det amerikanske valg, demokraten Joe Biden.
Hvem er Kamala Harris?
-
- Harris blev født den 20. oktober i 1964 i Oakland, Californien.
- Begge hendes forældre er veluddannet indvandrere fra henholdsvis Jamaica og Indien.
- Hun er uddannet i statskundskab og økonomi fra Howard University, et historisk sort universitet og senere jurist ved University of California.
- I 2004 blev hun distriktsadvokat i San Francisco. Fra 2011 til 2017 var Harris Californiens justitsminister. I 2017 blev hun indsat som senator for Californien, USA’s mest folkerige stat.
- I Senatet sad hun i retsudvalget, hvor hun blev kendt nationalt for sine kritiske høringer, bl.a. af Brett Kavanaugh.
- I januar 2019 stillede hun op til præsidentvalget, hvor hun fik sit gennembrud, da hun kritiserede Joe Bidens tidligere samarbejde med sydstatspolitikere i den første demokratiske tv-debat. Dog mistede hun hurtigt momentum og måtte melde sig ud af kampen i december samme år.
- Den 11. august meddelte Biden, at Harris ville blive hans vicepræsidentkandidat.
- Politisk set tilhører Harris den moderate del af det demokratiske parti. Hun er blevet kritiseret af venstrefløjen for sin hårde tilgang til lov og orden, da hun sad som anklager og justitsminister i Californien. Samtidig har republikanerne forsøgt at fremstille hende som en radikal socialist på den yderste venstrefløj.
Kilder: Den Store Danske og Kristeligt Dagblad
Kamala Harris blev mødt af energisk jublen og dyttende horn fra bilerne på parkeringspladserne omkring scenen i Wilmington i Delaware, hvor Biden og Harris holdt deres sejrstale.
Den 56-årige demokratiske senator fra Californien bliver dermed den første kvindelige og farvet vicepræsident af afrikansk og sydasiatisk afstamning.
Det er historisk, at en kvinde bliver vicepræsident for USA, lyder det fra Birgitte Borup, der er international redaktør på Berlingske, en hyppig USA-debattør i de danske medier og tidligere journalist i New York.
– Udover at hun er den første kvinde, er hun også af jamaicansk og indisk opvækst. Det er et kæmpe gennembrud for den sorte del af USA. For dem, er Harris, det største, der er sket siden Obama blev præsident i 2008, fortæller Borup.
Kamala Harris’ etniske baggrund er også vigtig for Mette Nøhr Claushøj, der er USA-ekspert og ekstern lektor i amerikansk politik på Københavns Universitet.
– Kigger man på USA historisk og på forskellige befolkningsgrupper, så er sorte kvinder den store befolkningsgruppe, der har haft lavest status og dårligste muligheder.
Harris er et stærkt symbol for netop sorte kvinder, der traditionelt har støttet det demokratiske parti.
I valgkampen har der været et øget fokus på Kamala Harris. Normalt er der ikke særligt meget fokus på vicepræsidentkandidaterne. Denne gang skyldes det især Joe Bidens høje alder, der svarer nogenlunde til den amerikanske gennemsnitslevealder. I næste uge, den 20. november, bliver Joe Biden 78 år og er dermed den ældste præsident i USA’s historie.
– Der er relativ stor risiko, for at han dør af alderdom, så der er ekstra fokus på hvem, der bliver vicepræsident, siger Mette Nøhr Claushøj.
Læs også: Kommentator: Trump er for ekstrem til danskernes smag
Til gengæld er det iøjnefaldende, hvor lidt fokus, der har været på, at Kamala Harris er en kvinde, mener Mette Nøhr Claushøj.
– Det kan vi i høj grad tilskrive Hillary Clinton. Det, at hun stillede op som præsidentkandidat i 2016, har normaliseret det, siger Mette Nøhr Claushøj
Tredje gang er lykkens gang
Kamala Harris er den tredje kvindelige vicepræsidentskandidat og den første, der har haft succes.
Den første kvindelige vicepræsidentkandidat for et af de store, etablerede partier var demokraten Geraldine Ferraro, som stillede op i 1984, sammen med Walter Mondale. Det fortæller Flemming Juul Christiansen, som er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC og har studeret amerikansk politisk historie.
Magtfulde kvinder i Det Hvide Hus
-
- I 1872 blev Victoria Woodhull den første kvindelige præsidentkandidat i USA for et lille parti ved navn Equal Rights Party. Men hun fik næsten ingen stemmer.
- Derefter gik der 144 år, før Hillary Clinton blev præsidentkandidat for demokraterne. Dermed blev hun den første kvindelige præsidentkandidat for et af de etablerede partier.
- Men, der har til gengæld været mange kvinder, der har haft stor indflydelse i Det Hvide Hus.
- Edith Wilson, Woodrow Wilsons kone, styrede realt USA fra 1919 til 1921, da hendes mand fik et slagtilfælde og derfor ikke kunne reagere landet.
- Franklin D. Roosevelts hustru, Eleanor Roosevelt, rejste rundt i USA under Depressionen for at skabe optimisme og udbrede New Deal-politikken. Roosevelt var nemlig lammet som følge af polio.
- Hillary Clinton havde også en helt særlig rolle under Bill Clintons præsidentembede, hvor hun blev sat til at styre en sundhedsreform.
Kilde: Flemming Juul Christiansen, lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC
– Der var også noget symbolik i at vælge en kvinde dengang. Der var kritik, af at Walter Mondale havde valgt hende på grund af hendes køn. Det var ikke den mest oplagte kandidat, siger Flemming Juul Christiansen.
På Walter Mondales tid, havde man ikke lige så mange kvinder med relevant erfaringer. Ofte søgte man kandidater, der havde været guvernører eller senatorer. I 2020 var der langt flere kvinder, der havde netop de erfaringer, mener Flemming Juul Christiansen.
Efter Geraldine Ferraro i 1984 gik der 24 år, før en kvinde blev nomineret som en af de store partiers vicepræsidentkandidater.
– Den midtsøgende konservative republikaner, John McCain, valgte i 2008, Sarah Palin, der var guvernør i Alaska og et talerør for Tea Party-bevægelsen. Sarah Palin havde svært ved at begå sig i debatter og hun blev negativt fremstillet i medierne, siger Flemming Juul Christiansen.
Ligestillingsordfører: Harris er en rollemodel
Begejstringen for at USA har fået sin første kvindelige vicepræsident, er stor hos både De Konservative, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Radikale Venstres ligestillingsordfører, Samira Nawa, er glad for at unge verden over nu får en rollemodel at spejle sig i.
– Det er vidunderligt, at det endelig er sket. Men det er ret vildt, at det har taget så langt tid for overhovedet at få en kvindelige vicepræsident, siger Samira Nawa.
Selvom jeg måske er den første kvinde i dette embede, bliver jeg ikke den sidste.
Kamala Harris, USA’s næste vicepræsident
Astrid Carøe, ligestillingsordfører hos Socialistisk Folkeparti, er enig.
– Det er megagodt. Endelig en kvinde, der kan blive vicepræsident. Det burde være sket noget før, siger Astrid Carøe.
Hun fremhæver det positive i at piger og kvinder verden over har fået en rollemodel i Kamala Harris.
– Det er så dejligt, at så mange piger kan vokse op og se at kvinder også kan være med i politik. Man skal ikke underkende det, at nogle ligner en sig selv på fjernsynet. Det påvirker ens forestillinger om hvad man kan blive når man bliver stor, siger Astrid Carøe (SF).
Også hos De Konservative ser man med stor optimisme på USA’s næste vicepræsident.
– Harris vil helt sikkert blive en fantastisk rollemodel for mange unge kvinder. Og forhåbentlig vil flere have lyst til at stille op i politik, udtaler Birgitte Bergman, som er ligestillingsordfører for De Konservative.
Læs også: »Det kan sagtens ske igen«: Meningsmålinger er blevet klogere på Trump-vælgere, men intet er sikkert