Foto: Pixabay
Rektorer på universiteter skal nægte at betale for forskning bestilt af private og offentlige aktører.
Det skriver professor emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Heine Andersen, i et debatindlæg på Altinget.dk. Konsekvensen af medbetaling går, mener Heine Andersen, ud over andre fagområder på universiteterne.
– Det er paradoksalt, at når Københavns Universitet f.eks. modtager to milliarder fra Novo Nordisk Fonden, så har de råd til at ansætte flere hundrede forskere. Men for at få råd til at gøre det, er de nødt til at fyre nogle professorer eller nedlægge fag på andre fagområder.
Læs også: Sundheds – og naturvidenskab løber med grundforskningspengene
Heine Andersen opfordrer desudenuniversiteternes ledelser til at sige fra overfor tavshedsklausuler i forbindelse med forskning.
Tavshedsklausuler er også kendt som en dobbelt mundkurv. De indebærer, at forskere hverken må udtale sig om den forskning de bedriver for en virksomhed, eller udtale sig om, at de ikke må tale om det. Et alvorligt problem for troværdigheden, mener Heine Andersen.
– Viden bliver kvalitetsikret, ved at forskerne publicerer det åbent. Først når det er gennemgået og kontrolleret af andre forskere, der har forstand på sagerne, er viden godkendt. Publicerings-friheden er helt afgørende for troværdigheden.
Man kan ikke aftale sig ud af lovgivningen, så jeg finder det rystende, at Søren Pind kan sige det
Heine Andersen, professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Fokus på problemet
På Roskilde Universitet melder prorektor, Peter Kjær, hus forbi til Heine Andersens opråb.
For her arbejder forskerne ikke med den slags kontrakter, hvor der typisk er tavshedsklausuler, forklarer han. Men Peter Kjær er dog opmærksom på vigtigheden af forskningsfrihed, forsikrer han.
– Vi gennemgår de kontrakter vi indgår med eksterne partnere, for at sikre, at vi får de bedst mulige vilkår for forskningen. Det betyder, at vi også skal være med til at sikre forskningsfriheden, altså forskernes mulighed for at ytre sig om deres forskning. Den enkelte forsker kan godt planlægge forskningen og have forskellige aftaler med den eksterne partner, men det skal hele tiden være noget, der sikrer forskningens kvalitet og muligheder.
Det er selvfølgelig ikke alt der har store konsekvenser, men hvis det har at gøre med miljø og sundhed, bivirkninger af medicin, eller effekter af økonomiske indgreb, så kan det koste liv og helbred, og fremtidige generationers velfærd. Og det har man jo set eksempler på
Heine Andersen, professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Peter Kjær oplever til gengæld, at der kan være problemer med at få balance i forskningsmidlerne.
– Hvis vi får penge fra det offentlige forskningsråd, så får vi midler nok til at dække alle omkostningerne ved forskningen. Det får vi ikke i samme grad hos de private fonde.
Ifølge Peter Kjær er forskningsfrihed et punkt på dagsordenen til det næste forskningsudvalgsmøde i april.
Minister: der er god forskningsfrihed i Danmark
Uddannelses – og forskningsminister Søren Pind siger til Netavisen, at han ikke oplever problemer med forskningsfriheden i Danmark.
– Min opfordring er, til forskere som føler sig gået for nær, at det skal de tale højt om. Men det er klart, at hvis nogen har lavet en aftale med universitetet om en bestemt form for rådgivning, og at det skal ske i fortrolighed, så mener jeg, at det et rimeligt nok. Det har jeg ikke nogle indvendinger imod.
Læs også: 2 x mundkurv
Søren Pinds udsagn møder en skarp kritik af Heine Andersen, som påpeger, at kontrakter med tavshedsklausul er i strid med lovgivningen.
– Søren Pind burde læse universitets – og forvaltningsloven grundigere. I forvaltningsloven står der, at offentligt ansatte har ytringsfrihed, med mindre det har at gøre med f.eks. militære hemmeligheder, eller følsomme oplysninger. Forskere er, under alle omstændigheder, beskyttet af universitetslovens paragraf to, hvor der står, at universitetet skal værne om forskningsfriheden, og at forskerne skal tilskyndes til at deltage i den offentlige debat. Man kan ikke aftale sig ud af lovgivningen, så jeg finder det rystende, at Søren Pind kan sige det.
Mangel på respekt
Heine Andersen oplever stadig, at universiteterne ikke overholder lovgivningen. Blandt andet er det på Københavns Universitet muligt for forskning at blive hemmeligholdt i op til tre måneder, hvis den eksterne part kræver det.
– Det er udtryk for, at man ikke har meget respekt for forskningsfriheden, og at det ikke rangerer højt i værdi-hierarkiet i sammenligning med økonomi og politiske interesser.
Heine Andersen pointerer, at forskningsfrihed ikke kun vedkommer akademikere. Når forskning hemmeligholdes eller fordrejes, kan det have konsekvenser for alle.
– Det er selvfølgelig ikke alt der har store konsekvenser, men hvis det har at gøre med miljø og sundhed, bivirkninger af medicin, eller effekter af økonomiske indgreb, så kan det koste liv og helbred, og fremtidige generationers velfærd. Og det har man jo set eksempler på.
Sådan gjorde vi: Artiklen er opstået på baggrund af journalistens interesse i forskningsfrihed i Danmark, efter at have læst Heine Andersens debatindlæg på Altinget. dk. I forbindelse med at forsknings – og uddannelsesminister Søren Pind skulle holde oplæg på RUC, fik vi mulighed for at stille ham spørgsmål om emnet ansigt til ansigt. Heine Andersen og Peter Kjær er interviewet over telefonen. Vi har forsøgt at komme i kontakt med rektorer fra flere universiteter, men det har ikke været muligt under tilblivelsen af artiklen.