Flere unge mænd end tidligere har rejsningsproblemer.
Det oplever Karina Lins, der er psykolog og underviser i seksualterapi. Hun og hendes kollegaer i branchen ser nemlig et stigende antal henvendelser fra unge med rejsnings besvær, forklarer hun.
– Mænd føler, de skal kunne performe hele tiden, altid have lyst til sex og kunne hele natten. Samfundet tror, at de skal være stenhårde hele tiden. Det skaber et pres og en manglende lyst. Mænd kan ikke hele tiden, og skal ikke kunne hele tiden. Sådan fungerer kroppen ikke, siger Karina Lins.
På sexologisk klinik på Aalborg Universitet, fortæller hun, er forskerne også på sporet af danskernes rejsningsproblem. Her er man i gang med et større studie, der skal afdække problemets omfang.
Hvis det eneste man har set hele sit liv er Cristiano Ronaldo, der spiller fodbold, og man selv kun er på lilleput niveau, så kan man godt blive skuffet over egen præstation.
Jeppe Hald, Sex og Samfund.
Jeppe Hald, der er projektleder hos Sex og Samfund, kan nikke genkendende til en stigning i henvendelser omkring rejsningsbesvær.
Læs også: Drenge skjuler pubertetsproblemer: Sundhedsplejersken får kun besøg af piger
Det er særligt sammen med partnere, at unge oplever problemer med rejsning. Her bliver det nemlig vigtigt at kunne performe, modsat når de er alene, forklarer han.
– Mænd begynder at se seksualitet som en præstation, og så er det ikke længere ‘fri leg’ men derimod arbejde, og det bliver problematisk, siger Jeppe Hald.
Ifølge Karina Lins skyldes det stigende antal henvendelser også, at flere mænd er blevet mere selvbevidste og tør tale om deres problemer.
– Tidligere har der måske også været en hel del, der har oplevet problemer, men forskellen er nu, at flere mænd tør søge hjælp, siger Karina Lins
Jeppe Hald er enig, men vurderer dog, at der nok stadig er flere tilfælde af rejsningsbesvær blandt unge, end man lige tror. Det skyldes, at mange unge stadig lider under en tabu-kultur, hvor det ikke er socialt acceptabelt, at sige, at man ikke kan få den op og stå.
Porno er den store synder
Rejsningsbesværet kan skyldes, at unge udsættes for masser af seksuel eksponering inden de overhovedet har prøvet noget seksuelt med et andet menneske, mener Jeppe Hald. Det kan skabe et forvrænget billedede af sex.
– Unge tror, at de skal tage det sorte bælte på uden at have trænet op til det, siger Jeppe Hald.
Læs også: Mænd vil kunne score kvinderne i pornofilm
Udviklingen er ifølge Jeppe Hald naturlig, når præstationspresset igennem medier og porno er så stort.
– Hvis det eneste, man har set hele sit liv, er Cristiano Ronaldo, der spiller fodbold, og man selv kun er på lilleput niveau, så kan man godt blive skuffet over sin egen præstation.
– Hvis verden omkring dig koger, så er det ikke sådan, at man bare kan lukke døren til soveværelset, og så fungerer alt bare.
Jeppe Hald, Sex og Samfund.
Læs også: »Jeg følte, jeg var forkert, fordi jeg ikke havde en lille fin porno-fisse som i filmene«
Karina Lins mener også, at pornoen kan være en faktor, da det givet unge et billedet af, at de hele tiden kan gøre det bedre og længere i sengen. Karina Lins er dog generelt set positivt stemt overfor pornografi, som hun mener har ført mange gode ting med sig.
Samfundet fokuserer på præstation
Rejsningsbesværet er ifølge Jeppe Hald udtryk for en generel problematik, i et samfund der bliver mere og mere præstationsfokuseret.
– Det samlede præstationspres er en faktor. Man skal hele tiden være lidt bedre på sit studie, fordi der er et arbejdsmarked, der står og venter, og der er konkurrence om jobs. Flere og flere unge oplever generelt stresssymptomer og psykiske problemer, og det går også udover deres seksuelle trivsel, siger Jeppe Hald.
Han ser rejsningsbesværet som en naturlig udvikling af det samfund, vi lever i.
– Hvis verden omkring dig koger, så er det ikke sådan, at man bare kan lukke døren til soveværelset, og så fungerer alt bare.
Sådan gjorde vi: Ideen til artiklen udsprang af journalisten interesse for afhængighed og dopamin. Efter snak med eksperter udsprang den konkrete ide til artiklen. Begge kilder er interviewet over telefon.