Foto: Morguefile
Efter en lang forårsdag i skoven er de fleste danskere opdraget til at tjekke benene efter flåter. Men de små dyr kan faktisk også forvilde sig ind i villahaverne og bide sig fast i bare ben og tæer. Insekternes indtog i haverne skyldes en generel stigning i antallet af flåter. Overraskende hænger antallet af flåter sammen med antallet af rådyr i Danmark, viser forskning.
– Rådyrbestanden leverer blod til flåterne. Derfor er bestanden af rådyr den primære målestok for hvor mange flåter, der findes i Danmark, siger biolog og lektor ved Plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet Per Moestrup Jensen.
Rådyr og flåter
Nanna Skaarup Andersen er læge og Ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet hos Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi, og har været med til at udføre et studie af sammenhængen mellem antallet af neuroborreliose tilfælde og mængden af rådyr.
– Det er en sammenhæng man har haft hypoteser om, men vi har bevist dette med et studie på Fyn. Her er antallet af rådyr halveret siden 2002 på grund af en ukendt sygdom. I den samme tidsperiode har vi set under halvt så mange tilfælde af alvorlige tilfælde af borrelia på Fyn, siger Nanna Skaarup Andersen.
Antallet af rådyr i resten af Danmark er steget støt de sidste mange år. Den viden man har om bestanden bygger på antallet af nedlagte rådyr, et tal der er steget med omkring 5% årligt de sidste mange år. Over hele landet har der, på grund af den øgede bestand, været stigende meldinger om rådyr, der kommer ind i villahaverne.
Sammenhængen mellem rådyr og flåter betyder, at det særligt er villaer i udkanten af byerne eller i nærheden af grønne område, som vil opleve flåter i havegræsset. De små insekter kan ikke gå ret langt, men rådyrenes store udbredelse betyder, at de tager flåterne med.
Læs også: Spis dig fri for sygdomme
Borrelia risiko
Per Moestrup Jensen understreger, at flåterne findes i Danmark året rundt. Danskerne mærker bare kun noget til dem i de måneder om året, hvor temperaturerne inviterer til bare ben og ankler. De små blodsugere spiser kun tre gang i deres liv. Hvis flåterne bider sig fast i nøgne sommerben, er der risiko for at få sygdommen borrelia.
I Danmark er det op mod 15% af flåterne der bærer på infektionen borrelia. De uheldige der bliver bidt og smittet kan behandles og i langt de fleste tilfælde undgå varige mén.
Hvis sygdommen ikke behandles kan den hos få udvikle sig og give symptomer fra nervesystemet (neuroborreliose) med hovedpine og stivhed i nakke og ryg. Får sygdommen lov at udvikle sig, kan den i yderste konsekvens give nervesmerter eller muskellammelser – typisk ansigtslammelser.
Alle skal være opmærksomme
Nanna Skaarup Andersen fra Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi på Syddansk Universitet, bekymrer sig om, at danskerne ikke er rigeligt opmærksomme på flåtbid.
– Dem der går på jagt eller af andre grunde bevæger sig rundt i skovområder, ved jo godt, at de skal tjekke sig efter for flåtbid. Men jeg kan godt være lidt bekymret for, at folk ikke tænker over at tjekke sig efter en barfodet tur i villahaven. Mange steder i landet kan flåterne også findes i græsset i haverne eller andre grønne områder i byen, siger Nanna Skaarup Andersen.
Nanna Skaarup understreger, at den primære årsag til de alvorlige tilfælde af borrelia er, at folk ikke opdager flåterne på sig og de derfor får lov at sidde længe og suge blod.
– Man skal gøre det til en vane at tjekke sig selv og børnene efter. Og hvis man oplever udslæt eller røde ringe omkring et evt. flåtbid vokser sig større end 5- 6 cm i diameter, så skal alarmklokkerne ringe, og man skal tage til sin læge for at få vurderet udslettet.
Læs også: Glem zoo: Dyrehaven dræber 700 hjorte