Det er forår, og de første grønne skud spirer frem. Mange af dem er spiselige, og med lidt forberedelse kan man nemt selv gå ud og sanke. At sanke betyder at samle, og de seneste par år har flere fået øjnene op for glæden ved selv at finde og samle vilde spiselige urter, svampe og bær i naturen. Du må sanke overalt i offentligt ejede skove og områder, og i privat skov må du plukke det, du kan nå fra vej og sti.
Skove i Danmark
-
-
- 75 % af Danmarks skovarealer er privatejede
- 23 % af Danmarks skovarealer er statsskov, eller ejet af andre offentlige institutioner
- I offentligt ejede skove må man færdes døgnet rundt, og også uden for veje og stier.
- I privat ejede skove må man færdes fra kl. 06 til solnedgang, og kun på skovveje og stier.
-
Kilde: Skovforeningen.dk og Miljøstyrelsen
Læs også: Danskerne vil plukke deres råvarer i naturen
Ifølge Mikkel-Lau Mikkelsen, der er programchef hos VILDMAD, som blandt andet har udviklet en sankeapp til smartphones, handler foråret om urter, urter, urter og vilde løg. Udover klassikeren ramsløg, som mange kender til, nævner han blandt andet skovløg, strandløg og løgkarse, som noget af det man skal kigge efter lige nu.
– Det er et univers, som både har ret mange friske og spæde smage, men også mere vilde løgsmage, siger han.
Mange af de vilde løg har en spæd smag i starten af foråret, men smagen udvikler sig som de vokser. Når urterne får blomster, kan de også bruges. Det kan altså betale sig at komme tilbage efter den samme plante flere gange, siger Mikkel-Lau Mikkelsen.
Mikkel-Lau Mikkelsen anbefaler, at man gør sankningen af urter sjovere ved at gå efter forskellige smage. Han fremhæver mjødurt som en interessant urt, der begynder at vokse frem i april. Mjødurten har savtakkede, rødgrønne blade, og smager lidt af kanel og mynte. Derfor egner den sig bedst i det søde køkken, fortæller Mikkel-Lau Mikkelsen. Man kan finde mjødurt i skovbryn eller hegn, hvor der er lys, fugt og næring.
Ramsløg eller liljekonval?
Ramsløg og brændenældeskud er nogle af de mest almindelige urter, man ifølge naturvejleder i Fredensborg, Mireille Segato van Berkel, kan finde i naturen lige nu. Begge urter er gode i pesto, fortæller hun. Ramsløg finder man i skovområder eller i nærheden af buske, hvor der er lidt skygge.
Men ramsløg kan til forveksling ligne den giftige plante, liljekonval, der også vokser vildt i naturen. Det er derfor vigtigt, at man ved, hvordan man skelner de to planter fra hinanden.
Når planterne blomstrer i maj, er det let at kende forskel på dem, ved at kigge på deres hvide blomster, fortæller Mireille Segato van Berkel. Men før de blomstrer, kan de være sværere at skelne, og man må derfor tage andre sanser i brug.
Læs også: Pas på! Kan du kende forskel på ramsløg og dens giftige tvilling?
Mikkel-Lau Mikkelsen fortæller, at man kommer langt med at bruge sin næse. For selvom ramsløg til forveksling kan ligne andre planter, som liljekonval og dansk ingefær, kan man kende ramsløget på den karakteristiske hvidløgslugt, der ofte spreder sig i de områder, hvor de står, fortæller han.
– Ramsløg har en umiskendelig duft og smag af hvidløg, som de andre ikke har, forklarer Mikkel-Lau Mikkelsen.
Hvis du alligevel er i tvivl, kan du ifølge Mikkel-Lau Mikkelsen smage på et stykke på størrelse med et majskorn. Smager det af løg, er det uden tvivl ramsløg du har fundet, og du kan roligt komme det i din pesto.
Er man ny i naturen, anbefaler Mikkel-Lau Mikkelsen, at man ikke slår et for stort brød op. Start med at gå efter to-tre forskellige urter, så du ved, hvad du skal lede efter og hvordan de ser ud. Derudover er det en god ide at have en bog eller app om sankning med sig ud, siger han.
– Den største risiko for, at man tager noget giftigt med hjem, er, hvis man bare stopper ved hver en grøn plante, man ser. Sørg for at have noget referencemateriale, så du har noget andet end google at henvende dig til, siger han.
Man skal kun samle til eget forbrug
Mireille Segato van Berkel, der er naturvejleder i Fredensborg, understreger, at det er vigtigt, at man kun tager det, man selv skal bruge.
– Problemet er, at folk tager for meget, så der ikke er nok til de næste. Den gyldne regel når man sanker er, at man kun må tage en hatfuld, siger Mireille Segato van Berkel.
Samme huskeregel fremhæver Mikkel-Lau Mikkelsen, der dog har udskiftet hatten med en pose, og tilføjer, at man altid bør efterlade noget til den næste, og aldrig tage det sidste. På den måde sikrer man ifølge ham, at der også kommer urter, man kan sanke igen til næste år.
Sådan gjorde vi: Journalisten kontaktede naturvejleder i Fredensborg, Mireille Segato van Berkel, for at høre, hvad man kunne finde og samle i området omkring Fredensborg i april måned. Herefter kontaktede journalisten Mikkel-Lau Mikkelsen fra VILDMAD, for at få en detaljeret beskrivelse af forskellige urter, og hvordan man kender forskel på giftige og spiselige. Begge interviews blev foretaget telefonisk.