Bandekonflikten raser på Nørrebro, og i den seneste tid er banderne begyndt at rekruttere yngre og yngre medlemmer. Samtidig bliver mange unge henvist til ventelister i Nørrebros eneste fodboldklub.
Bydelen skal derfor have et løft, når det gælder områdets fodboldbaner, så de unge i højere grad vælger fodbolden frem for krudt, kugler og narkohandel. Der er nu afsat penge til en undersøgelse af, hvor der kan placeres flere kunstgræsbaner på Nørrebro. Men der er endnu ingen beslutning om, hvor mange baner, der skal bygges.
Nørrebro mangler alternativer til gaden
Socialdemokraterne på Københavns Rådhus venter på udfaldet af undersøgelsen, men har en klar ambition om, at få bygget mere end én ny bane på Nørrebro.
– Vi vil gerne have så mange baner som muligt. Nørrebro halter bagefter alle andre områder i byen, når det handler om faciliteter til sport, siger Rune Dybvad, der sidder i kommunens Kultur- og Fritidsudvalg for Socialdemokratiet.
Læs også: Banemangel skaber venterlister på Nørrebro
Fodboldbanerne skal blive et værn mod bandernes rekruttering af de unge borgere på Nørrebro og på den måde have en forebyggende virkning mod udbredelsen af Nørrebros bander.
– Vi vil gerne sikre mange flere fodboldbaner, fordi det giver de unge nogle alternativer til at stå og hænge på gadehjørner, siger Rune Dybvad.
Forsker: Man bør satse på uddannelse i stedet
– Man skal passe på med at tro, at idrætsforeninger løser alle integrationsproblemer. Foreningerne er ikke nødvendigvis det bedste middel til bedre integration, siger forskeren Bjarne Ibsen.
Han forsker i foreningsliv og civilsamfundet på Syddansk Universitet og mener, at politikerne i højere grad skal rette deres prioriteringer mod uddannelse for at forbedre integrationen på Nørrebro.
– Hvis jeg skulle vælge mellem foreningslivet eller uddannelsessystemet, så skulle man fokusere på uddannelsessystemet i arbejdet for en bedre integration, siger Bjarne Ibsen.
S: Det er ikke enten eller
Rune Dybvad er helt uenig i Bjarne Ibsens udtalelser og mener, at forskeren sætter en falsk modsætning op.
– Det er en helt sort måde at sætte det op på – det ene udelukker jo ikke det andet, siger Rune Dybvad.
Socialdemokratiet er dog enige i at uddannelsessystemet løfter den primære opgave i integrationsindsatsen. Alligevel vil de gerne bruge pengene på kunstgræsbaner på Nørrebro. De mener, at investeringerne i fodboldbaner er godt givet ud, da beløbet, der skal afsættes, ikke er så stort.
Læs også: Her kan nye foboldbaner blive placeret
– Jeg er enig i at skolesystemet selvfølgelig betyder mere, når man gerne vil have inkluderet alle i fællesskabet, men vi snakker kun om 20 eller 30 mio. kroner, der skal bruges for at få flere fodboldbaner på Nørrebro. Det er peanuts, sammenlignet med de 10 mia. krone vi bruger på uddannelsessystemet i hele kommunen.