Sommeren er snart på vej, og med den kommer eksamenerne for alle landets studerende. Koldsved, panik og stress er virkeligheden i de næste to måneder for de mange studerende, der føler sig pressede deres eksamener. Stressen er ikke uden grund, men med nogle få, simple teknikker kan du lægge stressen på hylden og koncentrere dig om at komme godt igennem dine eksamener.
Læs også: Flere offentligt ansatte lider af stress
Santos Pérez, psykolog hos Studenterrådgivningen og lektor i pædagogik og uddannelsesstudier ved Roskilde Universitet, Jørgen Rafn, kommer her med nogle simple tips til, hvordan man kommer godt igennem eksamensperioden uden stress.
5 gode råd til din eksamensforberedelse fra Santos Pérez, psykolog ved Studenterrådgivningen:
1) Det vigtigste er træningsvilkår. Ligesom en eliteløber forbereder sig til et marathon, forbereder de studerende sig til en eksamen. Mange studerende forbereder sig for meget til deres eksamener. Derfor mister de deres læselyst, og i sidste ende præsterer de dårligere til eksamen. Det er vigtigt, at du ikke presser dig selv for hårdt.
2) Du skal ikke vide alt. Man skal acceptere, at man ikke kan vide alt om alt. Jo mere man ved om et emne, forstår man, at der er endnu mere, man ikke ved. Det er helt ok. Accepter, at du ikke kan vide alt. Så kan du bedre fjerne eksamenspresset fra dine skuldre.
3) Du skal ikke forsvare dig. Mange studerende føler, at de skal op og forsvare sig til en eksamen. Se din eksamen som en samtale om det emne, du skal til eksamen i. Det er i virkeligheden det, der skal ske, og det gør din forberedelse mindre presset.
4) Det er ok at være nervøs. Rigtig mange studerende fokuserer på, at de ikke skal være nervøse til eksamenen. Det gør, at de fokuserer mere på deres nervøsitet end på at forberede en samtale om deres emne til eksamenen. Derfor er det ok at være nervøs.
5) Brug dine medstuderende. Hvis der er noget, man ikke forstår, så er det godt at tale med en medstuderende. Man skal ikke føle sig dum, fordi man spørger en anden studerende til råds. Det værste, der kan ske, er, at de bliver smigret over, at du spørger dem.
Læs også: Travl og stresset? Så flyt fingeren laaaaangsomt
3 tips til at fokusere uden stress ved det grønne bord fra Jørgen Rafn, lektor i pædagogik:
1) Stol på, at du kan dine ting. Du har brugt masser af tid på at sætte dig ind i det emne, og du kender det måske bedre end din censor. Men det kan du selvfølgelig kun, hvis du har forberedt dig godt.
2) Lad adrenalinen pumpe. Det behøver ikke være så pænt. Du skal ikke bekymre dig om at være ordentlig og pæn til din eksamen. Det er meget bedre, hvis du giver slip og lader din passion brænde lidt igennem. Derfor er det godt at lade adrenalinen pumpe.
3) Glem karakteren. Den er ikke så vigtig alligevel. Under studietiden kan karakteren virke enormt vigtig. Men i virkelighedens verden, er det hvad du kan, der betyder noget. Du behøver derfor ikke bekymre dig så meget om din karakter, og kan du slippe den bekymring, vil din eksamen gå meget bedre.