Foto: Steven HWG / Unsplash
Af Lærke Møller Hansen og Josefine Munch-Petersen
Sterile, hvide telte og et kvarter til familiebesøg med skillevægge af plexiglas imellem.
Sådan ser det ud på mange plejehjem, når pårørende besøger demensramte familiemedlemmer.
Coronakrisen har vendt op og ned på demente plejehjemsbeboeres liv og muligheder for besøg. Når de ikke bliver aktiveret ved samtaler og kropslig kontakt, kan det svække deres psykiske og fysiske tilstand på sigt, mener Marie Lilja Jensen, chefkonsulent i Ældre Sagen og ansvarlig for pårørendeområdet.
– Vi har fået flere henvendelser fra pårørende om, at demente mister evnen til at gå eller tale. Én har endda oplevet, at hendes ægtefælle forsøgte at begå selvmord, fordi han ikke forstod, hvorfor hun ikke længere kom på besøg og holdt ham i hånden, siger Marie Lilja Jensen.
For nogle pårørende og beboere med demens bliver tiltagene for at begrænse smitten altså værre end risikoen for at få corona, mener Marie Lilja Jensen.
Breve fra de ‘klemte og de glemte’
Flere plejehjem er gået længere, end hvad besøgsreglerne tillader, mener Else Hansen, demensfaglig funktionschef i Alzheimerforeningen. Beboere med demens er blevet nægtet at forlade deres bolig for at gå en tur, selvom de har ret til det.
– På nogle plejehjem har man forhindret beboere med demenssygdomme i at gå ture med deres familie. De siger, at de oplever plejehjemmene som et fængsel og føler, at deres pårørende vil af med dem. Vi forsøger at sætte politisk fokus på, at de har ret til at gå ture, siger Else Hansen.
Else Hansen fortæller, at demensramte beboere giver udtryk for at føle sig alene og uønskede, når der er så stringente regler for besøg.
Den seneste måned har Alzheimerforeningen, Ældre Sagen, Pårørende Danmark og Parkinsonforeningen sendt fire breve til Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Styrelsen for Patientsikkerhed med titlen ‘Nyt fra de klemte og de glemte’ fra 11. maj til 2. juni 2020.
Brevene kommer med eksempler på, at restriktionerne gør det vanskeligt for plejehjemsbeboere med demenssygdomme at få besøg. Håbet er, at brevene kan være med til at ændre reglerne, så de beboere, som er for svage til at komme ud i besøgsteltene, også kan få lov at se deres familie.
Der er ikke kommet svar på deres henvendelser. Vi har derfor kontaktet modtagerne.
Vi har været i telefonisk kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, som dog ikke ønsker at udtale sig om sagen. De vil hverken be- eller afkræfte, om de kender til brevene.
Kommunernes Landsforening og Sundhedsstyrelsen skriver i en mail, at de ikke ønsker at kommentere sagen.
Alzheimerforeningen: Plejehjem afskærer demente fra familiekontakt
Mange pårørende prioriterer det fysiske samvær med deres demensramte familiemedlemmer højere end det at sikre dem mod coronasmitte, vurderer Else Hansen.
Demensramte danskere
- 85-90.000 danskere lever med en demenssygdom
- Der er ca. 8.000 nye tilfælde af demens hvert år
- Demens er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark
- Pårørende til hjemmeboende demente bruger i gennemsnit 5-7 timer dagligt på at pleje og vise omsorg for den demente
- Der er ca 40.473 beboere på de danske plejehjem
- To ud af tre plejehjemsbeboere har en demenssygdom
- I dagtimerne er der ca. en plejehjemsansat til 2,6-2,9 ældre
- I aftentimerne er der ca. en plejehjemsansat til 6,4 ældre, mens der om natten er 21,5.
Kilder: Alzheimerforeningen, Ældre Sagen, Statens Serum Institut & Vive.dk
– Mange pårørende siger, at selv hvis der er en smitterisiko, er det vigtigere for dem at holde deres kære i hånden. Det bliver umenneskeligt, hvis man afskærer demensramte ældre fra deres nærmeste. Plejehjemmene har en overdrevet frygt for pårørende som smittetrussel, siger Else Hansen.
De begrænsede muligheder for nærvær kan gøre de demente unødigt utrygge og forvirrede, vurderer Gunhild Waldemar, professor i neurologi, overlæge og leder af Nationalt Videnscenter for Demens.
– Det bidrager til den uro og fortvivlelse, som mennesker med demens i forvejen er i, når de ikke kan se deres pårørende på normal vis, siger Gunhild Waldemar.