Foto: Maria Albøg Jespersen
Simone Skanning Frederiksen er 13 år gammel, da hendes forældre første gang konsulterer en familieterapeut gennem kommunen. Forældrene, der har deres eget firma, er nemlig bekymrede for deres datter, der er ustyrlig i en grad, der går ud over de sædvanlige teenageoprør.
Simone Skaaning Frederiksen er på daværende tidspunkt ramt af tankemylder. Samtidig er hun som alle andre teenagere begyndt at interessere sig for sit udseende. Håret skal farves, makeuppen skal lægges sirligt og perfekt, og tøjet skal bære de rigtige mærker.
– Jeg begyndte at gå ekstremt meget op i, hvordan jeg så ud. Når man skulle have skoletaske, var det den fedeste, jeg skulle have, men indeni havde jeg det faktisk rigtig skidt, men det så man bare ikke dengang, fortæller hun i dag.
At den dengang 13-årige Simone Skaaning Frederiksen begynder at blive meget opmærksomhedssøgende, bliver blandt læger og psykologer blot tilskrevet, at hun både er teenager og enebarn.
Alligevel er ikke alting, som det skal være.
– Da jeg gik i 6.-7. klasse, eskalerede det. Jeg kom i plejefamilie, fordi jeg var en rebel. Jeg stak af hjemmefra og havde voldsomme skænderier med mine forældre, forklarer hun.
Oversete signaler
Familiepleje bliver dog langt fra løsningen på den nu 14-årige piges problemer.
Plejefamilien, der udover familiens egne børn har ansvaret for yderligere to plejebørn, har nemlig ikke overskud til at give Simone Skaaning Frederiksen den opmærksomhed, hun behøver.
Det kommer blandt andet til udtryk, da den problemfyldte teenager begynder at skære i sig selv.
– Da jeg begyndte (at skære i mig selv, red.), var jeg oppe ved plejefamilien. Og det opdager plejefamilien ikke selv. Det måtte jeg selv sige til dem. Og der skete bare det, at jeg fik et plaster på. Det skulle faktisk have været syet, fortæller Simone Skaaning Frederiksen med foragt i stemmen, mens hun tager sig til armen, der i dag er dækket af tatoveringer.
Læs også: Når ubehandlet ADHD spænder ben for et normalt liv
Efter et års tid vender Simone Skaaning Frederiksen hjem igen. Efterfølgende begynder hun på Næstved Handelsskole, hvor hun på normeret tid fuldfører sin studentereksamen.
Den unge kvinde lever dog et dobbeltliv. På den ene side forsøger hun nemlig at leve op til forældrenes forventninger, mens hun samtidig vover sig ud i mange forskellige ting.
– Jeg har eksperimenteret rigtig meget. Jeg har for eksempel haft over fire forskellige hårfarver, siger Simone Skaaning Frederiksen, der foruden et utal af tatoveringer også har fået korrigeret sine læber, bryster og kindben.
Stofferne førte til indre ro
Det tankemylder, der har fulgt Simone Skaaning Frederiksen siden teenagetiden, fortsætter dog, og hun får både konstateret stress og senere en depression.
Men da Simone Skaaning Frederiksen er 20 år, finder hun ved en tilfældighed ud af, hvad der skal til for at få tankemylderet til at forsvinde. Det sker til en privat fest, hvor hun for første gang begynder at eksperimentere med amfetamin.
– Jeg stod ikke og dansede hele natten, som mange andre gør, men jeg fik det godt i kroppen. Og det var ligesom der, det startede. Jeg fik sådan ro på. Jeg havde faktisk dårligt nok lyst til at være til festerne, fordi jeg fik den her enorme ro inde i mit hoved, forklarer hun.
Om end tankemylderet langsomt forsvinder, bliver Simone Skaaning Frederiksen fortsat mere afhængig af stofferne, uden at hendes forældre aner uråd. Men efter seks dages stofmisbrug i træk, må den unge kvinde til sidst kapitulere.
Simone Skaaning Frederiksen, der på daværende tidspunkt er 21 år, søger lægehjælp og bliver via Psykiatrisk Akutmodtagelse i Vordingborg henvist til en psykiater. En halv time inde i samtalen med psykiateren står diagnosen klar. Simone Skaaning Frederiksen har ADHD.
Diagnosticeret som voksen
Da Simone Skaaning Frederiksen bliver diagnosticeret med ADHD, der er kendetegnet ved symptomerne hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhedsforstyrrelse, er det et virvar af følelser, der rammer den unge kvinde.
– ADHD er en forkortelse for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, der dækker over en lidelse karakteriseret ved symptomerne hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhedsforstyrrelse.- ADHD er en forholdsvis ny diagnose i voksenpsykiatrien, da man tidligere har forventet, at lidelsen ville forsvinde med alderen.- Ubehandlet ADHD udløser en stor risiko for en række negative følgevirkninger inden for indlæring, sociale relationer og manglende faglig udvikling.Læs også: Psykisk sygdom har ingen pauseknap– Voksne med konstateret ADHD har knap 4.000 kroner mindre til rådighed om måneden efter skat og overførsler sammenlignet med den øvrige del af befolkningen.- ADHD har vist sig ofte at være sammenhængende med andre psykiske lidelser.- Der er hidtil ikke lavet en oversigt, der viser, hvor mange danskere der har fået stillet diagnosen.
Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed
– Jeg blev både ked af det, men samtidig blev jeg også glad – hellere det, end at der ikke var nogen diagnose. For så vidste man ligesom, at der var et eller andet, som man har søgt efter i så utroligt mange år, og så er man jo også samtidig så ærgerlig over, at man ikke har fået den rette hjælp, siger Simone Skaaning Frederiksen.
For selvom diagnosen først bliver stillet, da hun er 21 år, har Simone Skaaning Frederiksen altid vidst, at der var noget galt.
– Jeg var sindssygt selvbevidst om, at der var et eller andet galt. Ikke at jeg var unormal, men jeg var bare ikke ligesom alle andre, fortæller hun.
Diagnosen blev stillet for sent
I dag er Simone Skaaning Frederiksen 24 år. Og selvom hun anerkender, at det kan være svært at opdage psykiske lidelser, da man ikke kan opdage det ved at tage en blodprøve, er hun alligevel fortørnet over, at der kan gå så mange år, før nogen fandt ud af det.
– Både læger, psykiatere og psykologer gav jo bare teenageårene skylden, og det, synes jeg, er forfærdeligt, for man kan jo godt se, at jeg da ikke kun var teenager, siger hun og fortsætter:
– Jeg synes, det er sindssygt taget i betragtning af, hvor mange psykologer, psykiatere og familieterapeuter, der har været inde over. At det ikke én eneste gang er blevet nævnt.
Samtidig er der også mange ting, som Simone Skaaning Frederiksen fortryder, heriblandt stofmisbruget.
– Jeg synes, det er pinligt og taberagtigt. Og jeg synes, det er synd, at det er blevet så moderne i dag, men hvis jeg ikke havde gjort det, så ved jeg faktisk ikke, om jeg nogensinde ville have fået min diagnose, siger hun.
Men én ting er hun ikke i tvivl om.
– Jeg ved, at jeg hundrede procent kunne have været et helt andet sted i mit liv i dag. Og jeg kunne have undgået vildt mange situationer ved at have fået diagnosen tidligere, siger hun.
Søg lægehjælp i tide
For selv om det nu er knap tre år siden, at Simone Skaaning Frederiksen fik stillet sin diagnose, er hun stadig ikke kommet i gang med en videregående uddannelse på grund af behandlingens intensitet.
Simone Skaaning Frederiksen, der skal tage to medicinske præparater fem gange om dagen, er nemlig ramt af flere bivirkninger, såsom rysteture, madlede, svedture og humørsvingninger. Derfor venter hun fortsat på, at behandlingen bliver sat i system, så hun kan komme videre med sit liv.
– Både psykiatere, psykologer og familie har sagt, at jeg er nødt til at acceptere, at jeg ikke kan (begynde på en uddannelse, red.), indtil jeg har fået den rette terapi og behandling, siger hun.
Alligevel var det til stor ærgrelse for Simone Skaaning Frederiksen, der selv er handelsstudent, at kunne se sine jævnaldrende venner og veninder blive færdige med deres videregående uddannelser for blot et par måneder siden.
– Jeg hylede simpelthen så meget, fordi jeg bare ville ønske, det var mig. Og det kunne jo have været mig, siger hun.
24-årige Simone Skaaning Frederiksen, der i dag er flyttet hjem til sine forældre igen på grund af hendes psykiske tilstand, er derfor ærgerlig over, at lidelsen ikke blev opdaget langt tidligere.
– Jeg siger jo ikke, at jeg er en total fiasko, men det kan man godt føle. Så det er jeg meget ked af, og det kommer man aldrig til at lave om på, forklarer hun.
I dag drømmer Simone Skaaning Frederiksen om at få et arbejde, hvor hun kan hjælpe mennesker – enten handicappede eller syge.
På nuværende tidspunkt er Simone Skanning Frederiksen imidlertid i gang med at oplyse om ADHD ved at holde foredrag på skoler, deltage i interviews og skrive flittigt om emnet på Facebook, så andre kan drage nytte af den viden, som hun gerne selv ville have haft, da hun var 13 år gammel.
Hvert år koster ubehandlet ADHD samfundet knap 3 mia. kroner, fordi voksne med ADHD er mere ledige, tjener mindre, har flere udgifter til medicin og er mere kriminelle sammenlignet med den øvrige del af befolkningen. Det viser en ny rapport foretaget for Rockwool Fondens Forskningsenhed, der samtidig fremhæver samtidig vigtigheden af at sætte ind over for lidelsen tidligt i livet.