Snart kører det sidste nattog

Snart er det ikke længere muligt at køre med nattog til europæiske storbyer som Amsterdam og Paris. Foto: Wikimedia Commons
Fra den 13. december er det ikke længere muligt at køre med nattog til europæiske storbyer.
Foto: Wikimedia Commons

I mange år har danske passagerer kunne stå på toget på Københavns Hovedbanegård, lægge sig til at sove i ro og mag og vågne op i europæiske storbyer som Amsterdam, Basel og Prag.

Men til december forsvinder den sidste sovevogn og med den en rejseform, som Ole Hoff-Lund, journalist og medforfatter til bogen ‘Det sidste tog’, kalder noget helt særligt.

– Du stiger på toget og vågner op på banegården midt i en storby. Det er en helt unik måde at rejse på, og det er synd, at det nu er slut.

Den 17. juni i år bekendtgjorde DSB i en pressemeddelelse, at de i fællesskab med Deutsche Bahn havde besluttet at nedlægge deres europæiske nattogsforbindelser.

– Det er en helt unik måde at rejse på, og det er synd, at det nu er slut.

Ole Hoff-Lund, journalist og forfatter til bogen ‘Det sidste tog’

Derfor dropper DSB og Deutsche Bahn nattogene

  • Faldende passagertal: Kun 180.000 passagerer tog nattoget i 2013.
  • Nattoget gav et underskud på 16,8 mio. kr. sidste år. Det svarer til et tab på ca. 90 kr. per rejse.
  • Sporarbejde på Fyn i 2015 betyder, at næsten alle natafgange til næste år alligevel skal aflyses.

Kilde: DSB & Transportministeriet

Det har affødt flere protester og en underskriftsindsamling på skrivunder.net for bevarelse af nattoget med næsten 7000 underskrifter, men beslutningen står ved magt: Fra den 13. december kører der ikke længere nattog i Danmark. Det kan ganske enkelt ikke længere betale sig at opretholde driften.

– Både Deutsche Bahn og vi har vurderet, at det ikke er muligt at fortsætte nattogsdriften. Der er simpelthen for få kunder til at kunne retfærdiggøre det, siger Christian Linnelyst, salgs- og marketingchef i DSB.

‘Danmarks største hotel’

Siden 1904 har danske togpassagerer kunne købe billet til sovevogne på bestemte natafgange, og bortset fra en periode fra 1971 til 1987 har nattogene trofast bragt sine passagerer rundt til destinationer i både ind- og udland.

Mange vil især huske indenrigsnattogene med de karakteristiske mørkeblå sovevogne med motiver af måne og stjerner på siden, der blev taget ud af brug den 1. juni 1997. Det var Storebæltsforbindelsen, der tog livet af det, som DSB selv kaldte ‘Danmarks største hotel’, der kørte mellem København og en række jyske provinsbyer.

Nattoget som kulturinstitution

I 1997 var Ole Hoff-Lund, der i dag er pressechef hos Amnesty International, ved at færdiggøre sin uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus. Han kom oprindeligt fra København og var derfor flittig passager på DSB’s nattoge.

Sammen med sine to medstuderende, Dennis Drejer og Jakob Dall, besluttede han at lave, hvad han selv kalder ‘en kærlighedserklæring til nattoget’.

 – Nattoget har knyttet Danmark sammen gennem natten gennem årtier.

Ole Hoff-Lund, journalist og forfatter til bogen ‘Det sidste tog’

Bogen blev til i løbet af 20 rejser mellem København og Aarhus og skildrer passagererne, personalet, miljøet og stemningen i nattoget med bidrag fra både kendte og ukendte danskere og tilhængere og modstandere af nattoget.

– Nattoget har knyttet Danmark sammen gennem natten gennem årtier. Der var en særlig ’magi’ over det. Man kunne tjekke ind på Hovedbanegården, få sin plads og slå sin køje ned, og så opstod der den her særlige stemning blandt folk, der vidste, at nu var vi de rejsende i natten i de kommende seks timer.

Ole Hoff-Lund fortæller, at passagererne på nattoget typisk var folk, der havde et liv to steder i Danmark, og som derfor benyttede sovevognene ofte.

– Der var mange stamkunder, som virkelig var kede af, at nattoget forsvandt. Mange af dem kendte hinanden og mødtes hyppigt om bord, og der var et specielt fællesskab blandt passagererne.

Personalet og den service, de leverede, var også noget helt specielt. Passagerer kunne bestille morgenmad, når toget kørte ind på perronen mellem klokken fem og seks om morgenen, og det var sågar muligt at få lov at sove et par timer ekstra i toget efter ankomsten.

– Nattoget blev en livsstil for personalet. De leverede en utroligt hyggelig og rar service til folk, og de gik nærmest rundt og sagde godnat til folk og puttede dem – og vækkede dem igen om morgenen. Det var nogle særlige mennesker, der arbejdede der, fortæller Ole Hoff-Lund om de DSB-ansatte han mødte på sine rejser.

Enden på en epoke

Ole Hoff-Lund har også rejst med nattoget ud i Europa. Han mener, at det er den samme stemning og kultur, der går tabt, når DSB og Deutsche Bahn inden længe lukker de sidste sovevogne, som den han beskrev i ‘Det sidste tog’.

– Vi mister en rejseform, der er så anderledes og social på mange måder. Du kan tage et fly, men hvor fedt er det egentlig at flyve og sidde der i sin egen ’sardindåse’? Med nattoget møder man mennesker på en helt anden måde.

I 1997 kørte DSB’s mørkeblå sovevogne over Storebælt for sidste gang. 17 år senere er det de grå og røde vogne med Deutsche Bahn’s logo på siden, der skal ud på deres sidste rejse syd for den danske grænse. Et kapitel i dansk jernbanehistorie nærmer sig sin endegyldige afslutning.