Sundhedsvæsenet har de sidste 20 år udviklet sig mod en øget specialisering i form af supersygehuse og årlige specialeplaner, der sætter rammerne for den specialiserede behandling på danske sygehuse.
Men mellem planerne står de socialt udsatte borgere, som ikke opfylder specialiseringens krav. De som ikke har tilstrækkeligt med ressourcer til at gennemskue systemet. De som ikke evner at knække koderne til et system, der bliver stadigt mere kompliceret at forstå og sætte sig ind i.
Læs også: Hollandsk program hjælper HIV-patienter
De socialt udsatte borgere kan være misbrugere eller bare have en usund livsstil, som placerer dem uden for specialiseringens rammer. Og de kan let føle sig misforstået og overhørt, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet, vurderer Ann Dorrit Guassora, der er forskningslektor ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København.
– Det indgår i rammerne hos lægen, at der er forventninger til egenomsorg og et planlægningskrav til patienten. Her starter kommunikationen mellem lægen og den udsatte patient mange gange fra to helt forskellige steder, siger hun.
Den problematik har Elisabeth Graae også oplevet i sit arbejde som formand for Social Sundhed – Brobyggere i Sundhedsvæsenet i København:
– Vi hjælper mange forskellige mennesker, men fælles for dem er, at de ikke passer ind i den faste kultur, sundhedssystemet er bygget op omkring. Det kan eksempelvis være svært for en person, der lever fra dag til dag at overholde en tid hos lægen, hvis den tid først er om tre uger.
Specialiseringen rummer ikke to lidelser
For både Ann Dorrit Guassora og Elisabeth Graae udvikler sundhedsvæsenet sig i en retning, hvor det bliver mere og mere udfordrende for en socialt udsat borger at få behandling, hvis personen har mere end en lidelse.
Deres problemer består oftest af både fysiske og psykiske problemer, som ikke kan adskilles under et behandlingsforløb.
Men det er lige præcis den adskillelse af lidelser, som sundhedssystemets øgede specialisering kræver af sine patienter, mener Elisabeth Graae.
– Der er en ulighed i sundhedssystemet, og den kommer bl.a. af at systemet bliver mere og mere specialiseret. Hvis du fejler to ting, skal du bestille to tider hos egen læge, og udredningen kan finde sted på vidt forskellige steder, uden at der samles op på patienten med stillingstagen til alle forhold, der gør sig gældende for netop denne patient. Og det kan være ubegribeligt svært for et menneske, der eksempelvis både lider af angst og dårlige tænder. Sådanne personer vil i mange tilfælde bare leve med tandpinen, fordi det er uoverskueligt at tage kontakt til sundhedssystemet, siger Elisabeth Graae.
Læs også: Ny læsegruppe skal hjælpe sårbare unge i København
Ann Dorrit Guassora mener også at specialiseringen spiller en prominent rolle, når hun forklarer om de socialt udsattes udfordringer med sundhedsvæsenet. Her kommer også skam og moral ind i billedet:
– Socialt udsatte mennesker er godt klar over, at de ikke opfylder sundhedssystemets forventninger til ting som: hygiejne, misbrug, rygning osv. Derfor kan en konsultation hos lægen, der burde være et trygt sted at aflaste problemer, blive til en proces fyldt med skam.
Det er altså ikke kun en udfordring for socialt udsatte mennesker at bestille en tid ved den rigtige sundhedsinstans, det er også udfordrende at se lægen i øjnene.
