Foto: Image credit: NASA/JPL-Caltech
Det kan lyde som sort snak, når astronomer og astrofysikere taler om sorte huller, der spiser Mælkevejen. Den forudsætningsløse læser kan beroliges her: Det smukke syn af Mælkevejen på stjernehimlen bliver ikke ændret. I hvert fald ikke så det kan ses med det blotte øje. Til gengæld kan rumteleskopet NuSTAR (Nuclear Spectroscopic Telescope ARray) se det.
Nye observationer fra NuSTAR viser, at Mælkevejens supertunge sorte hul har haft nogle mindre udbrud. Det betyder, at det sorte hul har udsendt røntgenstråling efter at have ’spist’ et stykke af Mælkevejen.
”Vi har været meget heldige at have observeret et udbrud fra det sorte hul. Det vil hjælpe os til at forstå den blide kæmpe i hjertet af vores galakse, og hvorfor den nogle gange vågner op i et par timer for så at vende tilbage til sin lur,” siger Fiona Harrison i pressemeddelelsen. Hun er hoved efterforsker på California Institute of Technology.
Et sort hul er tyngdekraft i den mest ekstreme form.
”Det er et legeme, der er blevet så tungt, at det ingenting fylder,” forklarer Michael J.D. Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved Tycho Brahe Planetariet i København.
Fordi sorte huller ingenting fylder, taler man i stedet om deres begivenhedshorisont. Det er en form for grænse – kommer man inden for grænsen bliver man fanget i det sorte hul, uddyber han.
Et sort hul som det i midten af Mælkevejen kalder man et supertungt sort hul. De bor typisk i midten af galakser og vejer flere millioner gange mere end andre sorte huller.
NuSTAR og den hårde stråling
NuSTAR’s mission er netop at undersøge kollapsede stjerner og sorte huller.
”Astronomer har længe ment, at sorte huller, der hyggespiser, skulle forårsage energirig, hård røntgenstråling, men NuSTAR er det første teleskop, der er følsomt nok til at opfange det,” forklarer Chuck Hailey i pressemeddelsen fra NASA. Han er ansat på NuSTAR-missionen. Med de nye observationer har man nu bevis for denne teori.
Sorte huller er simple
”Sorte hullers tyngdekraft er ikke større end alt andet. Det kan ikke suge ting til sig for at spise dem,” forklarer Michael J.D. Linden-Vørnle.
”Sorte huller er ekstremt simple. De kan beskrives ved, hvor tunge de er, og hvor hurtigt de roterer. Hvis man smider noget ned i dem, så bliver deres begivenhedshorisont lidt større,” siger Michael J.D. Linden-Vørnle.
Når vores sorte hul bliver kaldt en ’blid kæmpe’, så er det altså bare fordi, der ikke er mere i dets begivenhedshorisont, det kan ’spise’ løs af. Ikke fordi vi har et særligt venligt sort hul.
”Når det i gang i mellem går i udbrud, så er det fordi, det har fået fat i en lille snack. Så spiser det den, og så kommer der en bøvs af energirig stråling,” uddyber han.
Se mere om NuSTAR her
Læs NASAs pressemeddelse her
Læs også: Sådan finder forskerne nye planeter
Læs også: Astronomer opdager uventet mønster i galaksers udvikling