Danmark er ikke længere verdens lykkeligste land, viser målinger fra ”The World Happiness Rapport 2017” udgivet af Sustainable Development Solution Network (SDSN). Rapporten er dog ikke helt retvisende, mener Søren Harnow som er professor i filosofi.
Danske forskere har, som de første i verden, afsløret to nye vigtige gener hos drenge. De kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle drenge først sent kommer i puberteten.
Selvom midlerne er få og ansøgningsfristen kort, mener Jesper Holm, Lektor ved Roskilde Universitet, at Sundhedsstyrelsens nye tiltag er et stor skridt mod accepten af alternativ behandling
Hvis man har svært ved at danne venskaber eller indgå i sociale sammenhænge, kan løsningen være computerspil.
Venstre har i sit udspil til en ny gymnasiereform lagt op til, at der skal indføres et nyt og tidssvarende it-fag i gymnasiet som valgfag. IT-branche ser gerne, at faget gøres obligatorisk.
En ny indsprøjtning kan mindske sult og få folk til at tabe sig, viser amerikansk projekt. Indsprøjtningen er mere skånsom end en fedmeoperation.
Et nyt strålepas skal i fremtiden holde styr på, hvor meget stråling den enkelte dansker er udsat for og dermed modvirke stråleinficeret kræft. Det foreslog Radiograf Rådet i onsdags på en konference på Christiansborg.
David Budtz Pedersen, forfatter og forsker i humaniora, giver her sit bud på tre konkrete eksempler på humanvidenskabens bidrag til samfundet. Nederst i artiklen findes også en tidslinje over humanioras historie udviklet i samarbejde med RUC-lektor, Kasper Eskildsen.
Danmarks Statistik offentliggør historiske statistikker online, der går flere hundrede år tilbage. Det vil gavne forskningen, mener historie- og samfundsforsker.
Film og videnskab kombineres i flere film på efterårets dokumentarfilmfestival CPH:DOX i København.
Forskere på Cambridge University har for første gang vist, at det er muligt at danne æg- og sædceller ud fra stamceller. Det betyder, at det kan blive muligt for homoseksuelle par at få biologiske børn uden hjælp fra en donor.
En ny amerikansk undersøgelse viser, at det ikke er kvindens numse, der giver mændene hede drømme om natten, men derimod hendes buede rygrad.