Nye smarte teknologier bliver mere og mere populært i ældreplejen. I 2014 åbnede Fremtidens Plejehjem i Nørresundby, der som et af de første plejehjem installerede sensorgulve og andre teknologier. Siden er efterspørgslen på teknologiske hjælpemidler på plejehjem steget.
Det har været god timing at komme på markedet med det nu, for der sker rigtig meget, og alle kommuner i Danmark har italesat velfærdsteknologi. Det betyder, at kommunerne kan se, at der ikke er nogen vej uden om.
Lars Mejlby, salgs- udviklings- og marketingschef i SIF-gruppen.
– Teknologien vil i fremtiden klare 50 procent af det arbejde, som i dag udføres af mennesker, vurderer Lars Mejlby, der er salgs-, udviklings- og marketingschef i SIF-gruppen, som udvikler velfærdsteknologier og blandt andet har leveret sensorgulv-teknologi til plejehjemmet Fremtidens Plejehjem.
Ifølge rapporten Velfærdsteknologi i plejeboliger fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der udkom i april i år, er velfærdsteknologi på vej ind i de fleste velfærds institutioner og især i ældreplejen. Rapporten peger også på, at teknologiske hjælpemidler kan være et middel til at spare penge. Teknologierne kan løse visse opgaver hurtigere, og en ny loftlift kan for eksempel betjenes af én medarbejder, hvor der manuelt skulle to medarbejdere til. En loftlift bruges oftest til at løfte tunge og svaglige beboere ud af sengen.
Læs også: Fremtidens plejehjem har automatiske gulve
Godt tidspunkt at ramme markedet
Flere og flere kommuner har den sidste tid vist interesse for den nye teknologi, og især sensorgulvene har siden indførelsen på Fremtidens Plejehjem fået en del opmærksomhed. Ifølge Lars Mejlby er efterspørgslen på deres teknologiske produkter højere end nogensinde før.
– Det har været god timing at komme på markedet med det nu, for der sker rigtig meget, og alle kommuner i Danmark har italesat velfærdsteknologi. Det betyder, at kommunerne kan se, at der ikke er nogen vej uden om, siger han.
Virksomheden er i øjeblikket i dialog med 15 kommuner, som alle er interesserede i de teknologiske hjælpemidler.
Læs også: Demensringe forhindrer ældre i at komme til at stikke af
På kontoret i Herlev, hvor SIF-gruppen har sin base, er der opsat et showroom, hvor interesserede kunder kan se, hvordan teknologien virker helt lavpraktisk. Her bor den fiktive beboer Sif Larsen med hofteskade. Rummet er indrettet som en rigtig plejebolig med billeder af børnebørnene i vinduet og bolcher i en krystalskål på kaffebordet.
– Gulvet fungerer som en stor Ipad, forklarer Lars Mejlby under fremvisningen og viser, hvordan der under gulvet ligger sensorer, som reagerer, når mennesker går på det.
Hvad er et sensorgulv?
Sensorgulve er et intelligent gulvbaseret sensorsystem, som er i stand til at registrere beboernes færden på et gulv. Et sensorgulv kan blandt andet mærke, om en beboer falder i sin lejlighed og dermed sende en alarm til personalets smartphones. Gulvet kan også mærke, om en beboer er gået ud på badeværelset, og der går mistænkelig lang tid, inden beboeren er kommet ud igen.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.
Sparetider har skubbet til processen
Ældre Sagen er positiv over for de nye teknologier. Dog vurderer Olav Felbo, der er chefkonsulent i Ældre Sagen, at god timing ikke er den eneste grund til, at efterspørgslen er så stor. Sparetider og økonomisk krise har en klar betydning, mener han. Tempoet er højt, når teknologierne skal implementeres, og her har ønsket om besparelser påvirket processen.
– Velfærdsteknologi kan ikke ses løsrevet fra den ramme, som det indføres i. Det er uheldigt, at man vil udbrede teknologierne samtidig med, at der er et stigende pres for at spare nogen penge.
Olav Felbo vurderer, at kommunernes pressede budgetter har sat farten op for implementeringen af teknologi. De er smarte og kan frigive tid, men når der samtidig skal spares penge, frygter Ældre Sagen, at det går ud over nærvær og kvalitetstid, fordi teknologierne potentielt kan erstatte medarbejdere.
Vi er ikke i en situation, hvor vi kommer til at miste en masse arbejdspladser, eller at der ikke er arbejde at få. Det skyldes andre ting, for eksempel at vi sparer så meget, at vi er ved at spare velfærden ihjel.
Mona Striib Næstformand i FOA.
Det betyder ikke, at velfærdsteknologi er en dårlig idé, men at der må reflekteres over, hvordan man implementerer den, så det ikke bliver en spareøvelse, men et middel til at skabe mere nærvær og kvalitet i den enkelte ældres liv, mener Olav Felbo og understreger, at Ældre Sagens holdning er, at teknologien bliver tilpasset til den enkelte borger. Det bør med andre ord være valgfrit, om man vil have hjælp af teknologi eller af et rigtigt menneske.
– Indflydelse og valgmuligheder omkring velfærdsteknologi er afgørende i en situation, hvor der er et voldsomt økonomisk pres for at indføre teknologi for at få besparelser, siger Olav Felbo.
Teknologien skal ikke overtage
Der har løbende været kritik af, at teknologisk udvikling kan komme til at overtage varme hænder. Dette får Lars Mejlby også ofte spørgsmål om fra bekymrede plejehjemsledere. Det er dog ikke ambitionen, at teknologien skal tage over for menneskelig kontakt, men tværtimod er det et ønske, at den nye hjælp skal sikre mere kvalitetstid.
Læs også: Hønsehus og frisk luft gør livet lettere for demente
Om teknologierne rent faktisk frigiver mere tid, kommer an på det enkelte plejehjem og den enkelte kommune. Hvis kommunerne ser sit snit til at spare nogen timer væk, fordi teknologierne kan klare opgaver, der tidligere krævede hænder, vil ambitionen om mere nærvær forsvinde.
Næstformanden i FOA, som repræsenterer 92.432 ansatte i social- og sundhedsbranchen, Mona Striib, er heller ikke bange for, at den nye teknologi kommer til at betyde mindre personale.
– Vi er ikke i en situation, hvor vi kommer til at miste en masse arbejdspladser, eller at der ikke er arbejde at få. Det skyldes andre ting, for eksempel at vi sparer så meget, at vi er ved at spare velfærden ihjel, siger hun.
Mona Striib mener altså ikke, at det er de teknologiske fremskridt, som kommer til at koste arbejdspladser og velfærd. Det gør besparelser i ældresektoren til gengæld.