Foto: Linea Kornum Rask
Blomsten, som i disse dage, står begravet under sne i vores haver og parker, og som bliver plukket som forårsbebuder til gækkebreve, hed engang sommergæk. I midten af 1800-tallet fik H. C. Andersen foræret en potte vintergækker af sin ven retspræsident Adolph Drewsen.
Det blev startskuddet til deres fælles kamp mod blomstens nye ”falske” navn vintergæk, som var blevet populært. Det fortæller udviklingskonsulent på Nationalmuseet, Charlotte S. H. Jensen.
Den folkekære forfatter skrev altså eventyret Sommergækken for en gang for alle at slå det rigtige navn fast hos befolkningen. I eventyret følger vi den lille vinterblomst, fra den ligger under sneen i sit løg, til den bliver sendt i et gækkebrev. På poetisk vis argumenterer H. C. Andersen for den sommerlige betegnelse:
– “Dejlige blomst!” sang solstrålerne. “Hvor du er frisk og skær! Du er den første, du er den eneste! Du er vor kærlighed! Du ringer sommer, dejlig sommer over land og by! Al sneen skal smelte! De kolde vinde jages bort! Vi skal råde! Alting vil grønnes! Og så får du selskab, syrener og guldregn og til sidst roserne, men du er den første, så fin og skær!”
Gæk, gæk, gæk
Blomsternavnet hænger med sommerreferencen også sammen med de andre forårsgække-traditioner:
– Det ligger i navnet sommergæk, at man gækker eller driller med, at det er sommer, selvom der er lang tid til, forklarer Charlotte S. H. Jensen.
Gækkebrevet er en anden af de danske forårssymboler, som også har en lang historie, og som med tiden har skiftet navn og betydning.
Forløberen til gækkebrevet stammer helt tilbage fra 1600-tallet og hedder bindebrevet. Oprindeligt var det et overklassefænomen med tyske rødder, men det var populært helt frem til 1800-tallet blandt landbefolkningen, forklarer Charlotte S. H. Jensen. Det blev givet på folks navnedage, og inden i brevet lå en lille knude i snor, der var så stram, at folk ikke kunne løsne den.
Spøgen gik ud på, at man gemte brevet et sted, hvor ens ven ikke kunne undgå at opdage det, og personen var dermed ”dømt” til at betale prisen, som typisk var en fest for de venner, som havde sendt brevet.
Charlotte S. H. Jensen, har også et eksempel på et gammelt vers fra et bindebrev, der blev sendt til en 15-årige pige på Fyn:
– Jeg binder dig hverken med baand eller bast, Men med en Silkesnor saa fast, Nu venter vi paa, at du et godt Gilde vil give, med Kaffe og Mjød og Kringler fin, alt efter Viljen din, står der i det gamle bindebrev.
Læs også: Pas på – gækken er løs Eksempler på gækkerim:
Kærestebrev
Da gækkebrevet, som vi kender det i dag, først blev moderne i løbet af 1800-tallet, var det faktisk en ungdomsdille, hvor folk der var kærester, eller gerne ville være det, skrev til hinanden.
– Traditionen med gækkebreve er mere kæreste-orienteret, fordi der i tiden var en ny opfattelse af romantisk kærlighed. Man sendte brevet for på en lidt spøgefuld måde at undersøge, om ens udkårne var interesseret i en, uddyber Charlotte S. H. Jensen.
Læs også: Mit navn det står med prikker…
Gækkebrevstraditionen var faktisk så populær i 1800-tallet, at det også blev en kommerciel succes. Tidens kendte visedigtere solgte færdiglavede gækkebrevsrim i stor stil. Så kunne man købe en pakke med forskellige gækkevers, som folk selv kunne skrive af, så de passede til deres udkårne. Charlotte S. H. Jensen, giver et eksempel:
– Gækkeverset kunne være skrevet som om, man var forelsket i en bestemt type, for eksempel en tyk kokkepige.
Læs også: 1800-tallets gækkebreve
Man kunne endda købe pakker med svarvers, som man sendte tilbage, alt efter om man var interesseret i en romance eller ej. Men hvis man ikke kunne gætte, hvem der havde sendt brevet, var det en mere romantisk straf, end et påskeæg, man fik. Man skulle for eksempel give sin beundre en tur i teatret eller en middag.