Voxpop: »Jeg føler, at mænd beglor mig i fitnesscentret, hvis jeg har en dårlig dag«

Linea Hoff Peistrup, 23-årig socialrådgiverstuderende: Jeg føler, at mænd beglor på mig, når jeg styrketræner. Det generer mig ikke, og jeg forsøger egentlig bare at lade som ingenting, når det sker. Sådan er mænd bare nogen gange. Det er som om, at mænd søger opmærksomhed og gengældende blikke fra kvinder i fitnesscentret. Et fitnesscenter kun for kvinder, er ikke noget for mig. Der skal være plads til begge køn. Men er man utrolig usikker på sig selv, og har man ikke lyst til at træne på grund af mænd, så synes jeg, det er en god idé.