Cyklist offer for københavnerfænomen

For snart to år siden var Lærke Birkjær i en cykelulykke, som oftest sker i Københavnsområdet, men hun er nu blevet mere opmærksom.
Foto: Privat foto

Det var en kort cykeltur med en veninde på en mild forårslørdag i maj, der skulle ændre Lærke Birkjærs liv. Det var tre dage inden deadline for aflevering af speciale til på jurastudiet. En bil holdt længere fremme med bildøren let på klem. Lærke Birkjær cyklede ved siden af sin veninde og var overbevist om, at bilen længere fremme på Gammel Kongevej på Frederiksberg havde set hende.

– Døren flyver op, og så kan jeg ikke rigtig huske, hvad der mere skete. Jeg ved bare, at jeg slår hovedet og besvimer, siger Lærke Birkjær.

Veninden cyklede inderst, så hun fortsatte uskadt forbi bildøren, men Lærke Birkjær styrtede og slog baghovedet ned i kantstenen. Styrtet resulterede i, at hun slog hul i hovedet, og det blødte meget. En ambulance blev hurtigt tilkaldt og fik bragt Louise Birkjær til behandling på Bispebjerg Hospital. Ambulanceførerne frygtede et kraniebrud.

Københavnerfænomen

Sammenstødet mellem en cyklist og en åben bildør er ikke et ukendt fænomen i Ulykkestatistikken 2013-2017 fra Vejdirektoratet. Der var ingen dræbte cyklister som følge af sammenstød med en åben bildør, men 84 cyklister kom alvorligt til skade i en sådan ulykke. Det svarer til 3 procent af det samlede antal af alvorligt skadede cyklister. Der er særligt én politikreds, hvor denne slags uheld især hænder.

– Det er et københavnerfænomen, da to-tredjedele af de ulykker, der sker mellem en parkeret bils åbne bildør og en cyklist, sker i Københavns politikreds, oplyser Rådet for Sikker Trafik, som har tallene fra Vejdirektoratet.

Det giver god mening ifølge Rådet for Sikker Trafik, da der er meget lidt plads, og der er parkeret rigtig mange biler. Samtidigt er der utroligt mange cykler. Desuden dækker Københavns politikreds mange tæt bebyggede områder i modsætning til andre politikredse. Frederiksberg Kommune er eksempelvis dér, hvor befolkningstætheden er størst.

Ansvaret ligger hos mange

Både Cyklistforbundet og Rådet for Sikker Trafik mener, at manglende orientering fra trafikkanterne formentlig er årsagen til, at de fleste af uheldene mellem en cyklist og åben bildør sker. Ansvaret for at bringe tallene i statistikken ned ligger således hos mange.

– Der er et personligt ansvar, der handler om, at man skal kigge sig ordentligt for i trafikken. Dette gælder uanset om man er billist eller cyklist, siger Jane Kofod, kommunikations og kampagnechef i Cyklistforbundet.

Læs også: København er langt fra mål om færre cykelulykker

I trafikken handler det ikke bare om at passe på sig selv – men også hinanden, for løsningen, udover at gøre Københavnerne mere opmærksomme på, at de skal se sig mere for er for omfattende i stor grad. Større parkeringspladser er ikke lige til at få lavet i København.

– Det er svært at gøre noget byggemæssigt. Det er for det første meget dyrt og kræver mere plads, som der ikke er i København. Problemet er, at arealet til parkering skal tages fra et andet sted enten kørebane, cykelsti eller fortov, for man kan jo ikke flytte husene, siger Jesper Søndergaard Hemmingsen, Dokumentationskonsultent for Rådet for Sikker trafik.

Heldig men stadig påvirket

Lærke Birkjær slap fra ulykken med en alvorlig hjernerystelse, ni sting i baghovedet, en brækket finger og et dybt sår i foden. Hun var heldig, men ulykken påvirker hende stadig den dag i dag – næsten to år efter ulykken. 

– Efter ulykken kunne jeg ikke så godt lide at cykle på de veje, hvor der holdt biler parkeret og slet ikke overhale nogen steder, hvor bilerne holdt parkeret. Jeg tænker stadig over det, mens jeg cykler, jeg er lidt mere opmærksom, siger Lærke Birkjær. 

Læs også: Se tallene: Så mange er tilfredse med cykelforholdene i din kommune

Hun ville ønske, at hun og bilisten havde været mere opmærksomme, som det også lyder fra Cyklistforbundet og Rådet for Sikker Trafik. Lærke Birkjær opfordrer derfor alle cyklister til at huske cykelhjelmen og bilisterne til at kigge sig en ekstra gang for, inden bildøren bliver skubbet op. Ulykker kan opstå, hvis ikke man er forsigtig, og det kan have alvorlige konsekvenser.

– Jeg vil ikke sige, at jeg som sådan har deciderede traumer, men jeg mistede min lugtesans og min smagssans, så jeg kan ikke dufte min lille nyfødte baby eller lugte, når han har skidt i bleen, og det kommer jeg heller ikke til, siger Lærke Birkjær.

 

Sådan gjorde vi: En medstuderende havde en bekendt, der var blevet påvirket efter at have været i et trafikuheld. Journalisten satte sig for at finde ud af, om andre havde oplevet lignende ulykke. Journalisten kom derved i kontakt med Rådet for Sikker Trafik, som kunne fortælle, at det særligt var et problem i Københavnsområdet. Journalisten har været i kontakt med Rådet for Sikker Trafik, Cyklistforbundet og casen telefonisk. Det interaktive kort er lavet ud fra tal fra Vejdirektoratet – oplyst til journalisten af Rådet for Sikker Trafik. 

One Response to "Cyklist offer for københavnerfænomen"

  1. T.   21. marts 2019 at 09:16

    I 2015 var jeg ude for samme type ulykke, og jeg er stadig meget mærket.
    Jeg fik et mindre kraniebrud og lever i dag (3,5 år senere) med følgerne og symptomerne efter en langvarig hjernerystelse (tinnitus, lys- og lydfølsom, kognitive problemer, hovedpine, hurtig mental udtrætning m.v.). Dertil kommer, at jeg blev fyret fra mit job og nu er i jobafprøvning 3. år. Det ender med stor sandsynlighed ud i et fleksjob på.

    På grund af ulykken, er jeg blevet en ret så dyr dame for forsikringsselskaber (tabt arbejdsfortjeneste, behandlinger, svie & smerte, tabt erhvervsevne og erstatning) og systemet (sygedagpenge m.v.). Jeg kommer ikke til at kunne varetage samme type arbejde som før, og min hverdag er ændret radikalt. Det er noget min familie og jeg skal leve med resten af mine dage. Ovenikøbet viser studier, at hvis man har været udsat for en hjernerystelse og kraniebrud, har man 35% større risiko for at få demens.

    I mit tilfælde var bilen ikke tændt – der var derfor ingen blinklys, og der var heller ingen halvåbne døre eller lignende. Der var ingen cykelsti, og jeg cyklede derfor med bilen på min højre side. Ulykken kunne være undgået, hvis bilisten havde set sig bagover, som man skal, inden han havde åbnet døren. Eller hvis han havde brugt “hollænder-metoden”, hvor man åbner døren i føresiden med højre-hånd i stedet for venstre.

    I nævner, at der så vidt vides ikke er nogen dræbte i denne type ulykke, men jeg kan huske, at der var en lignende ulykke i 2017 i Smallegade på Frederiksberg, hvor en mand mistede livet som følge af en åben-bildør-ulykke. Ekstra Bladet skrev lidt om ulykken.