“Jeg vil ikke være den eneste pige”

Mentorforløb skal øge antal kvinder på DTU, men kvinderne holdes tilbage af de få kvindelige medstuderende.
Foto: Thomas Bonte, Flickr

En nyt forløb på DTU parer kvindelige mentorer på DTU’s IT-uddannelser med naturvidenskabeligt interesserede piger fra 1.- og 2.g på landets gymnasier. Det gøres i håb om at øge flere kvinders interesse for IT-uddannelser.

Læs også: Mentorprogram skal tiltrække piger til DTU

Emilie Tronbjerg, der til dagligt går i 2.g på en naturvidenskabelig linje er en af de 25 piger, der lige har været til første arrangement i det nye forløb. Hun har gennem hele sin skolegang kunnet lide matematik og naturvidenskab, men har skiftet mellem, hvilket fag hun vil forfølge.

Hvis det var drenge og piger, var det ikke sikkert, at jeg ville melde mig, fordi jeg kunne risikere at være den eneste pige.
Emilie Tronbjerg, gymnasieelev

– Jeg er blevet lidt i tvivl igen. Det er også derfor, at jeg meldte mig til programmet, for jeg håber jo at finde ud, hvad jeg vil efter gymnasiet. Men det der med IT var ikke noget, der ville appellere til mig, hvis jeg ikke kendte til forløbet.

Emilie er et godt eksempel på de naturvidenskabeligt interesserede piger, der ofte ser forbi IT-fagene, og det er dem, som DTU ønsker at henvende sig til. I løbet af det 1-årige forløb mødes pigerne 10 gange til forskellige arrangementer, der kan gøre dem klogere på, hvordan det er at uddanne sig og arbejde inden for IT.

Tiltrækkende at det er drengefrit

At mentorforløbet er lavet til kvinder har gjort forløbet ’mere tiltrækkende’ for hende.

– Hvis det var drenge og piger, var det ikke sikkert, at jeg ville melde mig, fordi jeg kunne risikere at være den eneste pige, fortæller hun og peger på, at det også har skabt ekstra tryghed.

– Jeg ved ikke hvorfor. Det er bare ligesom at være sammen med ens veninder. Så jeg føler jeg, at man kan slappe lidt mere af.

Den sociale dimension af forløbet er også vigtigt, mener hun, og der er det en fordel at have fælles interesser.

– Det er fedt at lære andre at kende med interesse for matematik. Man snakkede let med folk og lærte folk let at kende. Så klikkede vi lidt med det samme. Jeg føler måske lidt, at jeg var til fodbold eller sådan noget. At det ikke var en skoleklasse, men bare nogle veninder jeg var sammen med.

Læs også: Køns-favorisering af forskningsmillioner er »dybt diskriminerende«

Særlige erfaringer fra kvindelige mentorer

Mentorforløbet er en del af en større strategi om at forbedre kønsfordelingen på DTU’s IT-uddannelser. På DTU har andelen af kvindelige studerende på bachelorårgangene i en årrække ligget omkring 30 procent, mens over halvdelen af dem der forlader gymnasiet med en studentereksamen er kvinder. Den skæve kønsfordeling kan hjælpes på vej af sådan et mentorforløb, mener Emilie Tronbjerg.

– De fortalte os, at der var mange, der ikke søgte ind på DTU, fordi de tænkte, at de ville være den eneste pige på uddannelsen. Det kan hjælpe det problem.

Hun forestiller sig, at drengene, der starter på uddannelserne, i modsætning til hende selv, allerede kender til programmering, og det holder hende tilbage.

– Det holder mig lidt fra den uddannelse, for på det punkt kunne jeg være bagud fra start.

Emilie Tronbjerg tror, at de kvindelige mentorer kan give nogle særlige erfaringer videre om, hvordan det er gå på DTU som kvinde, når man er i undertal.

– Jeg tror både, at de kan fortælle om fordele og ulemper, så de kan hjælpe os til at træffe de rigtige beslutninger. Det kan være, at de har andre overvejelser, end mandlige studerende har haft, og derfor kan relatere mere til vores situation.