DTU-forskere vil udvikle plastikædende bakterier

Der er i disse år meget fokus på, hvordan man kan få bugt med al det plastik, der hober sig op i naturen. Forskere håber nu på at kunne hjælpe på dette. Foto: Pixabay

For tre år siden fandt et japansk forskerhold en bakterie, der spiser plastik. Bakterien hedder Ideonella Sakaiensis og spiser plastikken ved hjælp af to enzymer. Opdagelsen overraskede forskere verden over. Det har hidtil været almenkendt, at plastik er menneskeskabt, og ikke kan nedbrydes i naturen. Det virkede for godt til at være sandt – måske er naturen selv kommet med en løsning på plastikkrisen?

Hvad er plastikkrisen?

    • Dagligt bliver der produceret 820.000 tons plastik på verdensplan.
    • Siden årsskiftet har omkring 6,5 million tons plastik endt i havene.
    • Plastikken kan have store konsekvenser for naturen. Både for dyr og planter i havet og til lands.

Kilde: WWF Verdensnaturfonden.

Der har dog ikke været nogle nye gennembrud siden opdagelsen i 2016. Men det vil en forskergruppe fra DTU nu lave om på.

 – Siden den japanske opdagelse i 2016 har forskergrupper fra Kina, USA og Sydkorea kastet sig over feltet. Alligevel har vi grund til selvtillid. Vi har en tradition for at arbejde med enzymer på molekylært niveau, siger Anne S. Meyer, der leder forskergruppen og er professor på DTU Bioengineering, til DTU-avisen.

Læs også: Dansk ægtepar vil lave solbriller af havskrald

Bakteriernes appetit på plastik undrer ikke Kristian Syberg, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

– Hvis der er noget, der kan spises, og man kan få energi ud af det, så er der nogen, der vil gøre det. Det vil også ske med plastik. Det er bare først nu, at vi er blevet opmærksomme på det, fortæller Kristian Syberg.

Meget af den plastik, du møder i hverdagen er PET-plastik. Tryk på billederne, og se hvor du møder PET-plastik i din hverdag

Bedre med et fokus på genanvendelse

Kristian Syberg bemærker dog, at det er meget lidt af det plastik, der er røget ud i naturen, som vi ved hvor er. Det kan sagtens være, at noget af det allerede er blevet spist af bakterier, vi ikke kender. Han tror dog ikke på, at den plastædende bakterie kan løse de verdensomspændende plastikproblemer, men at det derimod er vigtigere med mere genanvendelse af plastik:

– Jeg er lidt skeptisk overfor, at naturen skal nedbryde plastik. Jeg mener, at det allerede er for sent, for størstedelen af det plastik der har været i omløb, ved vi ikke hvor er. Det handler både om, hvor lidt vi har prioriteret bæredygtige løsninger, og hvor meget plastik, vi ikke ved, hvor er, fortæller Kristian Syberg.

Læs også: Miljøstyrelsen har ikke tjek på, hvor meget affald der genanvendes

Det er kommunikationschef hos brancheforeningen Plastindustrien Lars Hall Bæk Farsøe enig i. Han er også skeptisk overfor den plastiksultne bakterie.

 -Det er altid vigtigt med ny forskning, da det kan være med til at løse forskellige udfordringer. Men det er meget svært for os at vurdere, hvad dette konkrete forskningsprojekt kan føre til. Vi har først og fremmest fokus på at sikre, at langt mere plast bliver genbrugt og genanvendt bl.a. gennem smartere produktdesign og bedre affaldshåndtering, udtaler han.

Hvis du er nysgerrig på forskningsprojektet, kan du læse mere her.

Sådan gjorde vi: Vi fik idéen ved at kigge på DTU’s hjemmeside under deres seneste forskning. Interviewet med Kristian Syberg er lavet over telefon. Med Lars Hall Bæk Farsøe er der først lavet et baggrundsinterview over telefon, hvorefter han har sendt journalisten en udtalelse over mail.