Ved døren til karateklubben møder børnene Sara Kjærsgaard, når de dukker op til træning.
Hun siger goddag til alle børnene og følger dem ind til deres træner, hvor de får lov til at sætte deres tasker, inden træningen går i gang.
At blive budt velkommen af den samme voksne er nemlig en stor del af klubånden i Greve Karate, der ligger i Greve Strand. Det er Sara, der driver klubben sammen med ægtefællen Allan Kjærsgaard.
Det er netop oplevelsen af at blive mødt som man er, der får ros af blandt andre Dinna Iben Arbo, mor til 8-årige Jamie. Han har for nyligt fået diagnostiseret ADHD.
– De imødekommer ham, og de ser ham, og de giver ham lov til at være sig selv, siger Dinna Iben Arbo.
Hun fortæller, at sønnens udfordring ved at gå til nogle former for sport er, at han lægger et pres på sig selv. Hvis det pres bliver for stort, siger han stop.
“Jamie kan være Jamie”
Det er sket før, at presset på sønnen er blevet for meget, og han har nægtet at tage sin karatedragt på – og i det hele taget ikke villet gå til karate.
Men selvom det kan være svært, så oplever Dinna Iben Arbo, at der er plads til Jamie – så han får mod på at møde op igen.
– Der har bare været den vildeste opbakning og den vildeste plads til, at Jamie kan være Jamie, fortæller hun.
Man kan føle en “forkerthedsfølelse”, fordi man ikke kan leve op til de forventninger og krav, der er
Karina Bundgaard, forkvinde for Autismeforeningen
Jamies træner skal som sådan ikke behandle ham anderledes end de andre børn, men være opmærksom på, om der fx er noget, som gør ham ked af det, eller noget han ikke vil.
»Man kan opleve at man ikke lykkedes«
Mianne Skytte har en dreng på 6 år, som har diagnosen infantil autisme. Infantil autisme er tegn på autisme, inden man er 3 år. Hun fortæller, at det ikke er uden forbehold, når hun skal tilmelde sin søn nogen form for sport.
– Hvordan foregår en træningstime? Hvor mange er der på et hold? Har trænerne tid til at bruge den ekstra tid på mit barn, så der ikke går noget fra hos de andre børn på holdet? Er der forståelse for, at han måske forstår ting anderledes, når det kommer til det verbale sprog?, lyder nogle af hendes bekymringer.
Hendes bekymring er, om sønnen vil komme til at føle sig malplaceret og misforstået på holdet, hvilket ifølge forkvinde for Autismeforeningen, Karina Bundgaard, er en legitim bekymring.
Et barn med en autisme-diagnose kan nemlig føle, at han eller hun ikke lykkes, fortæller hun.
– Man kan føle en “forkerthedsfølelse”, fordi man ikke kan leve op til de forventninger og krav, der er, siger Karina Bundgaard.
Hun mener, at forudsætning nummer et, for at et barn med autisme kan trives ved en sport, er interesse. Det er dog også en hjælp, hvis der er en instruktør, som har en god rumlighed.
– Man skal være klar på som instruktør at få nogle spørgsmål, hvor man kan tænke: “Det ved man da.” For sådan er det altså ikke nødvendigvis for børn med autisme, forklarer hun.
Læs også: Musikken er blevet et fristed for elever med autisme
Karate er en god sport til diagnosebørn
Greve Karate
- Klubben blev stiftet i 2002.
- Allan Kjærsgaard driver klubben sammen med sin kone, Sara Kjærsgaard.
- Klubben har over 30 frivillige, som hjælper til som instruktører, bestyrelse og udvalg.
- Klubbens værdier er: Respekt, Fællesskab, Målrettethed og Tillid.
Kilde: Greve Karate
Klubben reklamerer netop med, at der både er plads til dem med ambitioner, men selvfølgelig også til dem, som blot har lyst til at være der for hyggen og fællesskabet.
I den seneste tid er klubben i flere lokalgrupper på Facebook blevet rost for at være rummelig og involverende for børn, som har særlige udfordringer, de kæmper med.
– Sporten er god for de børn, der har nogle problematikker og nogle diagnoser, fordi det er det samme, der sker, fortæller Sara Kjærsgaard, som sammen med ægtefællen står bag Greve Karate.
Når børnene møder til træning, ved de, hvad der skal ske. De ved, at Sara vil stå ude foran og tage imod dem. De ved, at hun hilser på dem med navn. Det betyder, at børnene føler sig genkendte og velkomne i klubben.
– Man bliver set, og man bliver set som menneske, siger Allan Kjærsgaard.
Sådan gjorde vi: Journalisten så et Facebook opslag i en lokalgruppe, hvor klubben blev rost. Journalisten tog herfra kontakt til kilden gennem Facebook, og i gennem kommentarsporet fandt journalisten frem til nogle af de andre kilder. Alle kilder med undtagelse af Mianna Skytte er interviewet telefonisk. Mianne Skytte har svaret skriftligt.