For 29 år siden blev Louise født, men allerede i børnehaven fandt Louise ud af, at der var noget galt. Louises krop var en pige, men hjernen var en dreng. Louise blev derfor til Alex.
Alex er transkønnet, og selvom han har oplevet mange dårlige ting ved at være det, ser han ikke noget problem ved, at transkønnethed bliver set som en psykisk sygdom.
– Når mange transkønnede går ud og siger, at vi ikke lider af en psykisk sygdom, så er det ikke nødvendigvis noget, jeg er enig i. Det er jo hjernen, der ikke passer til kroppen. Hvis vi kunne rette hjernen, så ville du ikke være transkønnet, så ville du være helbredt, siger Alex.
Vennerne ved det ikke
Mange af Alex’ venner og kollegaer ved ikke, han er transkønnet, da det er vigtigt for ham at vide, om folk ser ham som en fyr. Alex ønsker derfor heller ikke at bruge sit fulde navn i artiklen. Redaktionen er bekendt med hans fulde identitet.
– At være transkønnet er stadig et tabu og uforståeligt for mange mennesker, og jeg vil gerne så langt over i det andet køn som muligt. Jeg skal bare leve fuldstædigt som mand. Det har været noget pinligt og skamfuldt, at jeg har levet som en pige, og det er ikke noget, jeg har lyst til at identificere mig med, fortæller Alex om hans grund til at være anonym.
Problemer med systemet
At være transkønnet har ikke været nemt for Alex. Han bliver gang på gang mødt af modstand fra systemet, og han ville ønske, at han bare kunne være glad i den kvindekrop, han er født med.
– Hvis jeg bare kunne vælge ikke at være transkønnet, så var det, det jeg havde valgt. Men når man er transkønnet, og man ikke kan rette hjernen, så er der bare kun en mulighed tilbage, og det er at prøve at rette kroppen ind, siger Alex.
Selv hans operationer har været problematiske på grund af systemet, fortæller han. Han ventede længe på at få lov til at få fjernet sine bryster, og netop den dag, han blev tilbudt at få operationen, skulle han til eksamen. Sådan karambolerede flere af hans operationer med hans uddannelse, og han blev derfor nødt til at udskyde sin uddannelse med et halvt år for at få operationerne.
Læs også:Indædt kønskamp har gjort transkønnet til forbillede
Uddannelse er langt fra det eneste, hvor systemet har skabt problemer for Alex. Da han skulle have nyt pas, kørekort og navn, skulle han selv sørge for at kunne alle lovene i forhold til, hvad der gælder for transkønnede.
De første to spørgeskemaer var virkeligt grænseoverskridende. Jeg gik grædende derfra. Det har jeg gjort to gange, det var helt horribelt.
Alex.
– Der er ikke nogen, der ved noget om det. Jeg skulle selv fortælle, hvor de skulle finde informationen. Det er kun, fordi transgruppen er meget aktiv med at dele informationer. Uden Facebook er jeg ikke helt sikker på, hvor langt jeg ville være nået, fortæller Alex.
Krænkende spørgsmål
Flere transkønnede har haft dårlige oplevelser med Sexologisk Klinik, som har et forløb, man skal igennem for at kunne få et bevis på, at man er trankønnet. Alex begyndte sit forløb på Sexologisk Klinik, på trods af at han var blev frarådet af den transkønnede Facebook-gruppe T-gruppen at tage derhen. På klinikken blev han i starten mødt med spørgsmål om, hvorvidt han have voldtaget mennesker, overfaldet folk med våben eller mishandlet dyr.
– De første to spørgeskemaer var virkeligt grænseoverskridende. Jeg gik grædende derfra. Det har jeg gjort to gange, det var helt horribelt. De er grænseoverskridende, krænkende og ubehagelige mennesker, fortæller Alex.
Vi har prøvet at få en kommentar om sagen fra Sexologisk Klinik, men de ønsker ikke at udtale sig.
Alex påpeger, at det ikke er alle på Sexologisk Klinik, der er krænkende, men specielt to behandlerne havde han meget dårlige oplevelser med. Han følte, at den behandling, han fik, var helt forkert, og det var ikke den hjælp, han havde brug for.
– De tror ikke på dig, og de har ikke tillid til, at du ved, hvad du laver, og de spørger meget kritisk ind til dig. Det var ikke det, jeg havde brug for, fortæller Alex.
Der gik 20 måneder, før Alex fik nogen form for hjælp af Sexologisk Klinik. Han var dog startet hos lægen Peter Bagger, som gav Alex hormoner i starten af hans forløb. Under Alex’ forløb blev det ulovligt for andre end Sexologisk Klinik at give hormoner til transkønnede. Dette tog hårdt på Alex, da han var bange for at skulle miste sine hormoner, der blandt andet havde givet ham en dyb stemme, som betød rigtig meget for ham.
– Der gik panik i transkønnede, vi blev meget stressede alle sammen. Jeg sad og græd mange gange. For hvad nu, hvis jeg mistede mine hormoner, mindes Alex.
Læs også: Forskning: Homoseksuelle par kan måske snart få biologiske børn
På trods af Alex’ dårlige start på Sexologisk Klinik går han der stadig, selvom hans forløb er sluttet. Alex føler nemlig, at de nu er en god støtte for ham, når han bliver stresset.
– Der er ret meget stress forbundet med at være transkønnet. Specielt når man skal prøve at finde rundt i systemet, siger Alex.
På nedenstående billede (som ikke er et foto af Alex) kan du klikke på prikkerne og se, hvilke behandlinger Alex har fået.