Metrobyggeriet på Store Kongensgade udmatter de erhvervsdrivende

Den historiske bygning, Marmorkirken, er nu i skyggen af kraner, lastbiler og byggerod.
Foto: Klara E. Holm-Fjelster

På Store Kongensgade lige over for Marmorkirken ligger caféen ShaBaz. Her dufter af friskkværnet kaffe og nybagte boller, og her lige inden åbningstid er der endnu fredeligt og stille. 23-årige Anna Giraldi, som er manager på caféen, fortæller, hvordan hun oplever metrobyggeriet.

– Især når de blander cement, larmer det helt vildt. Godt nok er vores dør rimelig tæt, men man kan altid høre det. Så det er især et problem om sommeren, når man vil have døren åben, fordi det er varmt – det kan vi ikke, når der er så meget larm. Og så støver det helt vildt, siger Anna Giraldi.

Læs også: Krigen om metroen

Caféen ShaBaz, tidligere Riccos, har ligget på gaden siden 2014, da metrobyggeriet allerede var i gang. Alligevel er de blevet overraskede over konsekvenserne.

– Det er primært stamkunder og de lokale, der kommer, fordi de er vant til støjen. Turister og forbipasserende sætter sig ikke rigtig ind, fordi det ikke er hyggeligt at sidde og glo på lastbiler og neongule uniformer, mens larmen ringer for ørerne, siger Anna Giraldi.

Nogle butikker er bedre rustet end andre
ShaBaz er en kæde af caféer rundt omkring i København, og det gør det lettere at dække over tab på én café, hvis man har andre, der kører godt. Det er anderledes for andre af gadens erhvervsdrivende. Bernard Bertier ejer den franske bistro Cascabel, som ligger på den anden side af vejen. Hans forretning har ligget på gaden siden 2004.

– Min forretning er sårbar, fordi den ikke er en del af en kæde. De første to år knoklede jeg for at få min restaurant op at køre. Jeg havde ingen ansatte. Jeg gjorde alting selv. Og da det begyndte at gå godt, kunne jeg langsomt trappe ned og ansætte nogle folk, siger den nu 50-årige franskmand.

Efter metrobyggeriets indtræden er Bernard Bertiers omsætning dalet med 60 procent. Han har måttet fyre fem medarbejdere og er nu tilbage til at arbejde alene det meste af tiden.

– Når man går ned i omsætning, er man nødt til at fyre personalet som det første, og det gør jo ondt. Det er sørgeligt, fordi det er mennesker, som jeg har arbejdet med i mange år. Mennesker, som også har familie, som de skal forsørge, siger han.

Den franske restaurant, Cascabel, har ligget på Store Kongensgade siden 2004.
Foto: Klara E. Holm-Fjelster.

Men Bernard Bertiers fine restaurant er der endnu. Han forklarer, at han ikke er så sur mere, som han var i starten. Nu er han træt, og han gider ikke kæmpe mere.

Vi ved, at det ikke kan lade sig gøre. Det er ikke lykkedes for nogen før. Så hvorfor skulle det lykkes for os? Hvis jeg havde fået kompensation, kunne jeg have beholdt noget personale. Men jeg får ingenting, og der er ingen, der tager ansvar
Bernard Bertier, ejer af den franske bistro Cascabel.

– Da vi i gaden fik besked om, at byggeriet ville gå i gang, holdt vi et møde med Metroselskabet. Vi fik at vide, at der ville blive lavet en sti fra Bredgade, som skulle gå forbi Marmorkirken og om til Store Kongensgade. Den sti kom aldrig. Sådan var der mange ting. Vi har brokket os og kæmpet og klaget, men der er aldrig sket noget. Så nu overlever vi bare – vi lever ikke, siger Bernard Bertier og trækker på skuldrene.

Stien fra Bredgade skulle sørge for, at Bernard Bertier kunne fastholde sine faste frokostkunder fra kontorerne på Bredgade. Fordi stien aldrig blev lavet, har han ikke nær så mange kunder længere. På trods af omsætningsfaldet forklarer han, at der er konsensus blandt butiksejerne i gaden om, at de ikke har overskud til at søge erstatning.

– Vi ved, at det ikke kan lade sig gøre. Det er ikke lykkedes for nogen før. Så hvorfor skulle det lykkes for os? Hvis jeg havde fået kompensation, kunne jeg have beholdt noget personale. Men jeg får ingenting, og der er ingen, der tager ansvar, siger han og ryster på hovedet.

Advokat: Det kan afskrække folk, at processen er lang
Advokat Steen Petersen har mange års erfaring med lignende erstatningssager. Han mener, at det er muligt for de erhvervsdrivende at få erstatning, såfremt de kan bevise, at de har lidt omsætningstab grundet metrobyggeriet.

– Hver sag er konkret. De erhvervsdrivende skal ikke sammenligne deres sag med andre sager, som ikke lykkedes. Hvis man bare forholder sig passivt, så mister man måske erstatning, der var værd at gå efter. Jo flere, der går sammen, jo bedre, siger Steen Petersen fra Ret & Råd Advokater.

Læs også: Københavns Kommune erkender kendskab til metrostøj

Som erhvervsdrivende skal man igennem fire klageinstanser: ekspropriationskommissionen, taksationskommissionen, byret og landsret. Det kan være dyrt, og det kan komme til at tage lang tid.

– Det kan nok afskrække folk, at processen er så lang med de forskellige instanser, siger Steen Petersen. Alligevel vurderer han, at det ikke er en umulig opgave.

Ejere af boligforretning: Metro kører udmattelsesprincippet på os
Mette Nygaard og Daniele Tortoli har haft forretningen Areastore på Store Kongensgade siden 2003. Selvom de ikke selv har lidt omsætningstab, støtter de op om deres kollegaer på gaden.

– Alle på gaden arbejder seks-syv dage om ugen. Hvornår har man tid til at klage? Som selvstændig erhvervsdrivende er alting et spørgsmål om tid. Vi løber rundt. Her er vi kun to mennesker, der laver alting. Butiksarbejdet, webshoppen, rengøring… Hvornår skulle vi have tid til at starte et søgsmål?

Mette Nygaard og Daniele Tortoli har siden metrobyggeriets start forsøgt at klage over diverse gener mange gange. De fortæller, at de både har rettet direkte henvendelse til arbejderne på byggepladsen og per telefon til Metroselskabet. Areastores ejere har begge oplevet, at deres henvendelser bliver sendt videre og sjældent fulgt op på.

Læs også: V: Københavns Kommune har hele tiden vidst besked om metrostøjen

– Sidste uge kontaktede jeg Metroselskabet, fordi larmen var for voldsom i netop det øjeblik, jeg ringede. De vendte først tilbage en uge efter, siger Daniele Tortoli.

– De kører udmattelsesprincippet på os. Jeg har ikke tid til at have dem i røret konstant, supplerer Mette Nygaard og aer deres trofaste hund, Bruno, som ligger på disken.

Erstatningssager er ikke Metroselskabets ansvar
Det har ikke været muligt at få et mundtligt interview med Metroselskabet, men deres presseafdeling oplyser, at Metroselskabet er ærgerlige over de kommunikationsproblemer, som de erhvervsdrivende nævner.

– Metroselskabet har løbende dialog med de erhvervsdrivende og har i øvrigt søgt at afhjælpe gener ved opsætning af henvisningskiltning, hvis metrohegnet reducerer butikkernes synlighed i gadebilledet. Selskabet er fuldt ud klar over, at det kan være en stor belastning at drive forretning med en byggeplads som nabo, skriver Christine Hammer, afdelingschef i Metroselskabet i et mailsvar til NetAvisen.

Metroselskabets presseafdeling understreger, at det er Ekspropriationskommissionen, som bestemmer, om erhvervsdrivende kan få udbetalt erstatning – ikke Metroselskabet.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.