Nataliia og Antonina strikker hospitalssokker til skadede ukrainere: »Når jeg kan hjælpe, er alt bedre«

Lyden af fly og helikoptere, synet af bomber og frygten for at dø. Det er blot noget af det, som Pyvovarova Antonina og Kirsanova Nataliia oplevede og følte, da Rusland den 24. februar 2022 invaderede Ukraine.

Og det er grunden til, at de to kvinder nu sidder sammen på et indkvarteringssted i Frederikssund og fortæller deres historie, tydeligt berørt.

Begge kvinder kom til Danmark i 2023 på forskellige tidspunkter, og de har det sidste lange stykke tid boet på en gammel skole i Ferslev sammen med andre ukrainske flygtninge.

– Hvis der sidder nogle ældre, der har mistet motivationen. Så skal de vide, at man kan hjælpe til på den her måde. Selv den mindste hjælp er nok.
Kirsanova Nataliia og Pyvovarova Antonina

Manglende motivation og håb har plaget de første mange måneder af kvindernes ophold i Danmark, men efter en idé fra den frivillige, Carl Futtrup, blomstrer motivationen igen hos kvinderne.

Læs også: På flugt fra Ukraine: »Vi hørte eksplosioner og larm fra våben og russiske fly«

For selvom de sidder over 1000 kilometer til Ukraine, har kvinderne nu en måde at hjælpe til i krigen.

De fleste dage går med at strikke hospitalssokker eller handsker, som bruges til ukrainerne, der har fået amputeret ben eller arme. Det hele bliver sendt ned til blandt andet hospitaler i Ukraine.

– Nu når jeg kan hjælpe ukrainske soldater, føler jeg mig motiveret og glad. Jeg plejede at have et helbredsproblem med mine hænder, der rystede, men det er de stoppet med, siger Kirsanova Nataliia.

Kirsanova Nataliia fik et anfald i 2011, der gjorde, at hun i en lang periode hverken kunne tale eller bevæge sig. Derfor forstår hun vigtigheden i at hjælpe dem, der er blevet såret i krigen.

– Jeg ved, hvor vigtigt det er at have varme sokker og tøj. Det er vigtigt for helbredet, siger hun.

Gang i strikkeriet

Siden Kirsanova Nataliia og Pyvovarova Antonina startede med at strikke hospitalssokkerne, er det gået hurtigt.

De første to uger strikkede de 42 sokker, og de er efterfølgende fortsat i samme tempo. Det er blevet til omkring 200 sokker i alt.

– Vi var i København i går, og der sad jeg også og strikkede på vejen, fortæller Pyvovarova Antonina.

Artiklen fortsætter efter billedet

Garnet kommer både fra borgere i Frederikssund Kommune, der donerer, men også fra folk rundt omkring i landet, der har set opslaget om kvinderne på Facebook.

– Sommetider køber jeg også ud af egen lomme til dem for at motivere dem, siger Carl Futtrup.

Det var netop den frivillige, Carl Futtrup, der kom med idéen til de to kvinder, fordi han har set lignende tiltag blandt andre ukrainske flygtninge.

Han har tidligere været en del af nogle organisationer, men er det ikke længere. Han beskriver sig selv som »en helt almindelig dansker«, der hjælper, fordi han ikke kan slippe det på grund de følelser, det giver ham.

– Det giver en hjertevarme uden lige. Og også et suk, fordi de er tydeligt berørt, siger han.

Det er Carl Futtrup, der afleverer alle sokkerne på Bevar Ukraines lager i Ringsted, så det kan blive sendt til Ukraine.

Et velkendt problem

Chef for Frivillig, DRC Integration i DRC Dansk Flygtningehjælp, Lone Tinor-Centi, kan nikke genkendende til situationen, som de to kvinder beskriver om deres tid i Danmark.

– Jeg hører bestemt fra mange af ukrainerne, både de ældre, men også deres pårørende, at de ældre føler sig ensomme, siger hun.

I Dansk Flygtningehjælp har man af samme årsag, skabt et projekt, som skal mindske ensomheden hos de ældre.

– Vi har blandt andet etableret nogle seniorfællesskaber for nogle ældre ukrainere, hvor de jo i virkeligheden sidder og laver det samme som kvinderne i Frederikssund, fortæller Lone Tinor-Centi.

En inspiration for andre på stedet

Pyvovarova Antonina og Kirsanova Nataliia har været en inspiration for andre på indkvarteringsstedet, der også har fået lyst til at hjælpe, men ikke har vidst hvordan før nu. Ifølge kvinderne gør det nemlig ikke noget, at man ikke kan strikke.

Pyvovarova Antoninas søn laver små perleplader formet som et hjerte med det ukrainske flags farver, som de syr på hver eneste sok eller handske. Hendes datter laver siddepuder ud af gamle duge til de ukrainske soldater, der sidder i skyttegrave.

De har blandt andet modtaget et billede af en gruppe ukrainske soldater, der holder siddepuderne.

– Det får os til at føle os glade og stolte, fortæller de.

Pyvovarova Antonina og Kirsanova Nataliia opfordrer andre ældre ukrainerne til at hjælpe til, hvis de kan, især hvis man har mistet håbet og motivationen, som de to kvinder havde i starten.

– Hvis der sidder nogle ældre, der har mistet motivationen. Så skal de vide, at man kan hjælpe til på den her måde. Selv den mindste hjælp er nok, siger de.

Læs også: Flugten fra Ukraine: »Vores liv er sat på pause«

Sådan gjorde vi: Journalisten så et opslag fra Carl Futtrup i en gruppe på Facebook og tog efterfølgende kontakt. Han hjalp med at få kontakt til de to kvinder og en tolk. Journalisten tog til indkvarteringsstedet og interviewede kvinderne og Carl Futtrup. Journalisten fik at vide, at Dansk Flygtningehjælp hjalp til på lokationen, og derfor kontaktede hun dem og interviewede Lone Tinor-Centi telefonisk. 

  Dansk Flygtningehjælp, flygtninge, Flygtningelejr, frederikssund, Frivillig, håb, hjælp, krig, Ukraine