Overblik: Her er der flest kvindelige politikere

I fremtiden bliver kvinder i politik mindre sjældne. Her ses den tyske forbundskansler Angela Merkel, der af magasinet Forbes i 2016 blev kåret til verdens mest magtfulde kvinde. Foto: Wikimedia.
I fremtiden bliver kvinder i politik et mindre sjældent syn. Her ses den tyske forbundskansler Angela Merkel, der af magasinet Forbes blev kåret til verdens mest magtfulde kvinde i 2016.
Foto: Wikimedia.

Selvom Hilary Clinton ikke blev USA’s første kvindelige præsident, kan verdens feminister stadig glæde sig over, at der i 2015 var rekord mange kvindelige politikere i klodens mange parlamenter. Udviklingen skyldes i høj grad, at over halvdelen af verdens lande aktivt regulerer kønsfordelingen gennem kvoter.

Selvom kvinderne i dag indtager 22,8 procent af parlamentspladserne globalt set, påpeger forsker i kønskvotering og politisk repræsentation og professor i statskundskab på Stockholm Universitet Drude Dahlerup, at udviklingen går langsomt. Antallet af kvinder i globale parlamenter steg nemlig kun med 0,5 procentpoint i 2015, hvilket er det laveste tal i flere år. Det skriver IPU.

– Man kan fra et forskningsmæssigt synspunkt absolut ikke sige, at det bare går fremad. Der er en stigende tendens, hvor der kommer flere kvinder i politik over tid, men det har taget utroligt mange år, og der er på det sidste sket en klar udfladning af kurven, siger Drude Dahlerup.

 

 

Når udviklingen er gået i stå i Europa, skyldes det blandt andet, at mange indvandrerkritiske partier med få kvindelige politikere vinder frem, vurderer Drude Dahlerup.

Balance gennem kvoter 

Fra politisk side kan man regulere balancen mellem andelen af politikere i henholdsvis slips og nederdel ved at indføre kønskvoter. Der er mange forskellige måder at bruge de omdiskuterede kvoter på. Et eksempel er Bolivia. Her bliver andelen af kandidater, der stiller op, reguleret ved lov, og det har betydet at 53 procent af medlemmerne af Bolivias parlament i dag er kvinder.

En anden metode ses på Island. Her er kønskvoteringen ikke lovfæstet, men tre af Islands partier, har frivilligt indført kvoter for at regulere kønsbalancen i deres kandidater.  Det har resulteret i at 41,3 procent af Islands Alting er kvinder. Til sammenligning er 37,4 procent af medlemmerne af det danske Folketing kvinder.

Læs også: Kønsforsker: Dansk liberalisme spænder ben for ligestilling

Selvom Danmark ikke er hoppet med på kvotebølgen, bliver den aktive regulering af kønsfordelingen blandt pladserne i verdens parlamenter mere og mere almindeligt.

– De sidste 15 år er der sket en utrolig udvikling, hvor vi er gået fra at næsten ingen lande havde kvotering, til der i dag er over 80 lande i verden, der har lavet lov om kvotering. Dertil kommer cirka 40 lande, hvor typisk venstre-fløjspartier har partikvotering, f.eks. Sverige, Norge og ANC i Sydafrika. Det er en positiv udvikling i forhold til at få en større repræsentation af kvinder i global politik, vurderer forskeren Drude Dahlerup.

Kontroversiel diskussion

Forskeren fortæller, at diskussionen for og imod kvotering er meget kontroversiel. Hun påpeger, hvorvidt man er for eller imod kønskvotering afhænger af, hvordan man diagnosticerer problemet.

– Hvis du mener, at der er få kvinder i politik, fordi at kvinder er mindre kvalificerede eller interesserede, så synes du selvfølgelig, at kvoter er en dårlig idé, siger Drude Dahlerup og fortsætter.

Læs også: Større kløft opstår mellem kvinder og mænd i København

– Men hvis du derimod har det udgangspunkt, at partierne er afgørende for repræsentationen, og der foregår diskrimination via en indgroet kultur, hvor mænd rekrutterer mænd, så er kvotering jo ikke diskrimination af mænd, men en kompensation til kvinder for den diskrimination, de oplever, siger hun.

Kilder til fakta på kort: http://www.quotaproject.org og http://www.ipu.org/wmn-e/classif.htm
Alle tal brugt i oversigten “procentdel af kvinder i parlamenter” er fra september måned.

Gem

Leave a Reply

Your email address will not be published.