Sådan undgår du, at tyve stjæler dine julegaver

Lokalpolitiet møder borgerne til en snak om, hvordan de bedst undgår tyveri ved juletid
Foto: Vestegnens Politi

Mørketiden er over os, og med det kommer også den helt store sæson for indbrud. Tyvene arbejder nemlig bedst i mørke, hvor de ikke kan blive set.

Derfor har Københavns Vestegns Politi indledt Operation Mørketid, hvor borgere i Vestegnens Politikreds får mulighed for at møde det lokale politi for at få gode råd til at undgå juleindbrud. Projektet kommer til at foregå i alle kommuner i politikreden i løbet af november og december måned.

Det seneste år har der dog været en tendens til, at antallet af indbrud i løbet af året er faldende. Mørkemånederne november, december og januar stadig de måneder, hvor der er altid er flest indbrud.

Ifølge tal fra Det Kriminal Præventive Råd blev der i 2018 anmeldt 29.015 indbrud, hvilket var det laveste antal af indbrud siden 2007. I 2009 var det år med flest anmeldte indbrud med 48.670.

Læs også: Antallet af indbrud daler

Per Hedeman, der er kriminalassistent i Københavns Vestegns Politi og talsmand for Operation Mørketid, fortæller, at det stadig er vigtig at udføre forebyggende arbejde mod tyverier i de mørke måneder.

– Omkring juletid ved vi af erfaring, at mange er ude af huset, hvilket tyvene godt er godt klar over. Samtidig ligger der i husene ofte mange julegaver, som har stor værdi for tyvene. Tyvene har af den grund ekstra motivation, fordi folk ikke er hjemme samtidig med, at der er noget at stjæle. Det er derfor, at vi altid ser mange tyverier i denne periode, siger han.

Per Hedeman fortæller også, at mødet mellem borgere og lokalpoliti skaber tryghed blandt borgerne.

– Det lokale politi giver borgerne en masse gode råd til, hvordan man bedst sikrer sig mod tyveri. Men det vigtigste formål med det her projektet er at fortælle borgerne, at de selv kan gøre rigtig meget for selv at tage ansvar for deres sikkerhed og tryghed. Vi fortæller dem, hvordan de kan gøre det sikkert med simple råd for få penge, siger han.

Mange tror, at de har sikret sig ved at have en alarm. Så har de en opfattelse af, at det er trygt og godt. Vi har bare erfaring med, at alarmer ikke kan holde tyven væk alene. Der skal mere til. Det handler om, at demotivere tyven.
Per Hedeman, Kriminalassistent, Københavns Vestegns Politi

Gode råd til hvordan du undgår tyveri ved jul

Ifølge Per Hedeman har borgerne indtil videre taget rigtig godt imod projektet, og de har været glade for at modtage gode råd fra det lokale politi. Han er sikker på, at selvom der kun møder få op, så vil projektet stadig have en rigtig god effekt.

– Vi ved godt, at vi ikke kan samle alle borgere i kommunerne, men vi ved, at borgerne er rigtig gode til at dele de gode råd med deres naboer. Det spreder sig som ringe i vandet. Vi skaber selvfølgelig noget hype og opmærksomhed med det her projekt, som er med til at sprede budskabet. Borgerne er rigtig glade for at være i dialog med os, og er gode til at stille gode spørgsmål, siger Per Hedeman.

 

Du kan stadig nå at møde dine lokale politibetjente og få gode råd om tyveri. Se her, hvor Operations Mørketid kommer til at foregå:

-Mandag den 18. november:

– Glostrup Shoppingcenter: Ved Føtex – mellem kl 15 og 18

– Tirsdag den 19. november:

– Ballerup Centret: Indgang Centrumgade – mellem kl. 15 og 18

– Onsdag den 20. november:

– Frihedens Butikscenter i Hvidovre: Centertorv ved Føtex – mellem kl 15 og 18

– Mandag den 25. november:

– Nygårds Plads i Brøndby: Ved Kvickly – mellem kl. 15 og 18

– Tirsdag den 26. november – med deltagelse af Politikadet Jr.:

– Ishøj Bycenter: Ved Store Torv – mellem kl. 15 og 18

Onsdag den 27. november:

– Vallensbæk kultur- og borgerhus: Ved biblioteket – mellem kl. 15 og 18

– Torsdag den 5. december:

– Albertslund Centrum: Scenen ved Bytorvet – mellem kl 15 og 18

– Fredag den 6. december:

– City 2 i Taastrup: Rød Indgang ved Kiosken – mellem kl 15 og 18

Kilde: Københavns Vestegns Politi

Alarmer er ikke nok

En af de største faldgruber i mørkemånederne er, ifølge Per Hedeman, at folk tror, at de har sikret sig ved blot at have en simpel alarm.

– Mange tror, at de har sikret sig ved at have en alarm. Så har de en opfattelse af, at det er trygt og godt. Vi har bare erfaring med, at alarmer ikke kan holde tyven væk alene. Der skal mere til. Det handler om, at demotivere tyven, siger Per Hedeman.

Læs også: Kort over top ti kommuner med færrest indbrud i beboelser pr. indbygger

Herunder kan du selv få 5 gode råd til, hvordan du holder indbrudstyven væk ved juletid. På billedet nedenunder kan du selv udforske flere af de gode råd ved at klikke dig rundt i billedet:

Kilde: Det Kriminal Præventive Råd

Sådan gjorde vi: Journalisten så på politiets hjemmeside, at de ville iværksætte Operations Mørketid. Da projektet var helt nyt var det spændende at undersøge nærmere. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.