TV: Landbruget bliver indtaget af høje hæle og kunstige negle

Af Nadia Maja Bech, Tine Andersen og Julie Hjorth Rasmussen

Fodring af køer, malkning og pasning af kalve er nogle af de arbejdsopgaver, 20-årige Kia Klarskov Pedersen har ansvaret for på gården Sokhøjgaard nord for Holbæk. Det er arbejdsopgaver, der førhen primært har været udført af mænd, men sådan er det ikke længere.

– Landbruget er faktisk ikke så mandsdomineret mere, som det hidtil har været. På min skole var der nok en fordeling på 40/60, hvor 40 procent var kvinder, siger Kia Klarskov Pedersen, som er én af de efterhånden mange kvindelige landmænd.

Vi vil gøre op med det stereotype billede af en kvinde i landbruget, som en stor, grov kvinde med noget til gården og til gaden.
Louise Vulpius, studievejleder, Landbrugsskolen Sjælland i Høng

Robotter og rollemodeller lokker kvinderne til

Ifølge Kia Klarskov Pedersen kan en forklaring på stigningen i antallet af kvinder findes i landbrugets teknologiske udvikling. Arbejdsopgaver som før krævede meget fysisk styrke udføres nu af robotter. På Sokhøjgaard klares malkningen af en malkemaskine, mens udmugning i stalden klares af en rengøringsrobot.

– Personligt for mig så hjælper robotterne med at aflaste min ryg. Jeg har lidt svag ryg, så at jeg ikke selv skal malke alle de køer hver dag er en stor hjælp, og på den måde bliver min hverdag lidt nemmere, siger Kia Klarskov Pedersen.

Læs også: TV: Økologiske svin som landbrugets redning

Men robotterne er ikke den eneste forklaring på, hvorfor flere kvinder søger mod landbruget. På Landbrugsskolen Sjælland i Høng har man de seneste år haft fokus på at gøre landbrugsuddannelserne mere attraktive for kvinder. Det har man blandt andet gjort ved at signalere, at der er plads til alle.

– Vi vil gerne have nogle rollemodeller, så de unge kvinder ude i samfundet kan se, at sådan her kan en kvinde i landbruget også se ud. Vi vil gøre op med det stereotype billede af en kvinde i landbruget, som en stor, grov kvinde med noget til gården og til gaden. Der er også plads til høje hæle, kunstige negle, make-up og flot hår, siger Louise Vulpius, som er uddannelsesvejleder på Landbrugsskolen Sjælland i Høng.

Modergenet giver mændene konkurrence

Ifølge Louise Vulpius er udviklingen i antallet af kvindelige landmænd et skridt i den rigtige retning. Ifølge hende har kvinder nemlig en masse at byde på, som ikke ligger lige så naturligt hos mænd.

– Kvinder og piger er rigtig gode inden for husdyr. Vi snakker indenfor farestaldene, som er fødselsafdelingen ved grisene, eller kalvestaldene, altså pasningen af kalve i kvægbesætninger. Fordi de har det her modergen, det her “nursegen”, som giver den ekstra tak, der nogle gange skal til, siger Louise Vulpius.

Og selvom der begynder at komme flere kvinder i det danske landbrug, er der stadig nogle dele af landet, der endnu ikke har vænnet sig til synet af kvindelige landmænd.

Læs også: Dansk landmand om kinesisk griseovervågning: »Spændende og interessant« 

– Folk reagerer meget forskelligt, når jeg siger, at jeg er landmand. Nede på Lolland hvor jeg er fra, er det en meget normal ting. Men nu har jeg lige boet i Nordsjælland i et par år, og der fik folk store øjne. Det havde de aldrig rigtigt set før, siger Kia Klarskov Pedersen.

Men Kia Klarskov Pedersen lader sig ikke skræmme af reaktionerne, da det at få dyrene og naturen på tæt hold giver hende frihed og arbejdsglæde.

– Jeg har det allerbedst som landmand når solen skinner, det er varmt, og dyrene er glade. Jeg er glad for mit arbejde, fordi jeg har luft under vingerne, og jeg kan se, at det jeg gør bliver værdsat, siger Kia Klarskov Pedersen