Fotograf: Laura Madsen
Frosten glitrer i kunstgræsset, som knaser, når knopperne på fodboldstøvlerne maser sig ned mellem de tætpakkede plastikstrå. Ni mand står parate til at spille fodbold på Vestamagers Idrætsanlæg.
Halvdelen af spillerne er klædt i neongule veste med store sølvfarvede reflekser, der blænder, når de rammes af lyset fra masterne, som lyser den skrigende grønne kunstbane op.
Læs også: Når handicap giver holdånd
– Mange af drengene teknisk dygtige nok til at spille på et almindeligt hold. Det er socialt, det ikke vil fungere for dem, siger deres træner Leif Prüter.
Drengerøvs-jargon og spydige bemærkninger
Stemningen på holdet er præget af en drengerøvs-jargon med spydige bemærkninger, som i virkeligheden er kærligt ment. Spillerne har ikke kun fodbolden til fælles, de har alle et udviklingshandicap, men det er ikke til at bemærke, når først bolden er givet op.
Jeg bliver glad indeni
En af spillerne, Kasper Elbke på 27 år, er diagnosticeret med ADHD og har en mindre medfødt hjerneskade, som gør det svært for ham at lære nye ting, og giver ham problemer med at huske.
– Jeg bliver glad indeni. Jeg går hele dagen, og glæder mig til, jeg skal til fodbold, fortæller Kasper Elbke.
Gentagelser
Kasper Elbke sætter stor pris på initiativet i Tårnby FF, fordi trænerne giver sig tid til at forklare og gentage øvelser, hvis der er behov for det.
– Mange af tingene vores trænere fortæller os, kan vi godt forstå, men nogen gange skal det gentages. Vi skal træne det ti til tolv gange, før vi rigtigt har styr på det, forklarer han.
Læs også: Fodbold sparker gang i psykisk syge
Tålmodighed og forståelse er det, som gør at sammenholdet er stærkt.
– Jeg ville have sværere ved at spille på et hold med andre uden diagnoser. Jeg skal have tingene meget nøje forklaret, før jeg kan udføre dem, fortsætter Kasper Elbke.
Vi forstår hinanden, som vi er
Uden for kunstgræsbanen oplever Kasper Elbke ofte, at han kan være genert over for personer, han ikke kender ret godt. Men den barriere er han for længst kommet over på fodboldholdet. Blandt spillerne kommunikerer de godt og tager hensyn til hinandens udviklingshandicap.
– Det betyder meget, at vi kan mødes til fodbold. Vi forstår hinanden, som vi er. Vores forskelle fra andre gør os ens.
Fordelen ved at spille på et hold sammen med andre med en diagnose, beskriver Kasper Elbke som en dejlig følelse, hvor det er muligt at komme til træning, uden nogen griner af én.
Store ambitioner
Kasper Elbke og resten af holdet har store ambitioner, og de er stolte af hinanden.
– Selv om man har en diagnose, kan man stadig nå op på et højt niveau inden for en sportsgren. Jeg sigter selv efter at komme på handicaplandsholdet, siger Kasper Elbke beslutsomt.
– Jeg synes, at fodboldklubber, som ikke et handicaphold bør komme i gang, for personer med diagnoser, skal også have lov til at spille fodbold, siger han.