Modelfoto: Kristoffer Børsting Flickr
En stor del af landets stofmisbrugere er utilfredse med dele af behandlingen, har mistro til systemet og får ikke den hjælp, de har brug for.
Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport, der er udarbejdet for Rådet for Socialt Udsatte af Center for Rusmiddelforskning og KABS VIDEN.
– En stor gruppe aktive stofmisbrugere får ingen hjælp. Og mange af dem, der får hjælp, får en hjælp, der er så skandaløst ringe, at den har karakter af parkering af de dårligst fungerende misbrugere på metadon eller anden substitutionsmedicin, siger Jan Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte i en pressemeddelelse.
Læs også: »Misbrugere har også brug for deres stof om natten«
I rapporten fortæller flere misbrugere anonymt om deres oplevelser med systemet. Flere beretter om, at de føler sig holdt uden for – selvom det handler om dem.
– Jeg har en behandlingsplan, men jeg ved ikke, hvad hun (behandleren) skriver i den, siger en kvinde, der er i slut 30’erne, som er interviewet i rapporten.
En anden kvinde fortæller om, at hendes kontaktperson er med hende ved lægen hvert halve år til såkaldte statussamtaler:
– Men jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge hende til. Hun siger ingenting, hun hjælper mig ikke med nogen ting. Så sidder hun bare der. Jeg ved ikke, hvad hun sidder der for, fortæller misbrugeren, der er i slutningen af 50’erne.
De får ikke hjælp til økonomi, og bolig og alle de sociale ting, der skal til, for at vi kan fungere som mennesker.
Karina Find, Politisk konsulent i Rådet for Socialt Udsatte.
Rapporten fastslår, at cirka 7.500 heroinmisbrugere er i såkaldt substitutionsbehandling, hvor de får udleveret medicin i stedet for stoffer enten med eller uden en psykosocial indsats fra det offentlige, for eksempel psykologbehandling.
Men behandlingen halter på flere områder, fremgår det af rapporten, “Brugernes tilfredshed med substitutionsbehandlingen”, som netop er offentliggjort. Rapporten bygger på en undersøgelse lavet af Center for Rusmiddelforskning, hvor 220 misbrugere interviewes.
Behov for opdatering
Der er ifølge Rådet for Socialt Udsatte behov for at gentænke behandlingssystemet, som er for ufleksibelt og gammeldags. Og i flere tilfælde modarbejder systemet direkte misbrugernes mulighed for at leve et normalt liv.
Læs også: Misbrugere strømmer til Københavns nye fixerum
– Når mennesker i substitutionsbehandling har svært ved at passe deres arbejde, fordi de skal møde i behandling i et bestemt tidsrum på dagen, så tager man sig jo lidt til hovedet, siger Jan Sjursen.
Misbrugerne er ifølge rapporten generelt tilfredse med den medicinske behandling, men det er ikke nok, forklarer Karina Find, politisk konsulent i Rådet for Socialt Udsatte:
– Der en gruppe på omkring 40 procent, hvor deres funktionsvilkår er for dårlige. Det kan godt være medicinen fungerer, men så halter det på alt det andet. De får ikke hjælp til økonomi, og bolig og alle de sociale ting, der skal til for, at vi kan fungere som mennesker, siger Karina Find.
Jeg har en behandlingsplan, men jeg ved ikke, hvad hun (behandleren) skriver i den.
Anonym misbruger
Karina Find mener også, at vi skal sætte spørgsmålstegn ved det nuværende behandlingssystem:
– Vi er nødt til at spørge, om vi har en for snæver tilgang til misbrugsbehandling. Hvad er det for nogle andre barrierer, som misbrugerne har for at leve et normalt liv udover stofferne?
Det viser sig nemlig, at en stor del af de misbrugere, der er i behandling, efterspørger hjælp til fx at komme af med sin gæld eller finde en bolig.
Læs også: TV: Emma, coke, amfetamin… Kom med på gymnasiebesøg
– Det kan jo være, at man ved at få styr på alt det andet i sit liv også for nemmere ved at komme ud af et misbrug, siger Karina Find.
Overordnet tilfredse
Selvom næsten 40 procent siger, at de er utilfredse med kontakten til deres behandler, så konkluderer rapporten, at de fleste misbrugere i behandling helt overordnet er tilfredse.
Det skyldes blandt andet, at misbrugerne selv synes, det er vigtigere at få den rigtige dosis metadon end tilstrækkelige samtaler med fx psykologer.
Desuden er de misbrugere, som har været kort tid i systemet langt mere positive, end dem der har været i systemet længe. Det skyldes ifølge rapporten, at de er meget mere i dialog med deres kontaktperson og læge.