Foto: GomSpace
Antallet af elever på de lange videregående uddannelser er mellem 2013 og 2017 faldet med 2,26 procent. Men på de naturvidenskabelige videregående uddannelser, herunder fagene astronomi og fysik, er tallet steget med 7,8 procent. Og særligt én begivenhed har spillet en afgørende rolle.
Bålet et bygget, og så kommer Andreas og tænder det
René Fléron, civilingeniør, DTU Space
På landets universiteter er man ikke i tvivl om, at den danske astronaut Andreas Mogensen skabt større interesse for rummet blandt danske unges .
– Vi ser en øget interesse for rummet, og dermed også rumuddannelserne, idet Andreas Mogensen bliver astronaut og især efter hans rummission i 2015, siger Morten Andersen, kommunikationsansvarlig fra DTU Space.
Ifølge René Fléron, civilingeniør fra DTU Space, var den danske rumbranche en meget lille niche før i tiden. DTU Space blev dannet som en fusion mellem Danmarks Rumcenter og DTU Elektro i 2007.
Selvom man nu kunne man læse geofysik og rumteknologi på bachelorniveau, havde det ikke stor effekt på interessen fra studerende. Men så kom Andreas Mogensen.
– Vi kunne mærke, at der begyndte at komme meget større interesse fra de studerende. Vores optag voksede, og der var politikere, der snakkede om, at måske skulle vi satse på rumindustri. Nu har vi lige holdt den første rumkonference. Folk derinde var enige om, at konferencen ikke havde været der, hvis vi ikke havde haft Andreas. Han var motivationen til at sige, at nu laver vi en nationalt koordineret indsats, siger René Fléron.
Fyldte studiepladser
Ud over astronauten har rummissioner med dansk teknologi også bidraget positivt til interessen. Det er eksempelvis ASIM, et danskproduceret modul til den internationale rumstation, der fra rummet holder øje med lyn og klima.
– Vi sendte ASIM op i april, som vi ledte den videnskabelige del af. Det genererer også en masse interesse, når det kommer i medierne. Det giver flere forespørgsler fra skoler og gymnasier. Det kan formentlig også smitte af på lysten til at søge ind på uddannelsen. Vi har i hvert fald ikke haft problemer med at udfylde de studiepladser, vi udbyder, siger Morten Andersen fra DTU Space.
Også Aarhus Universitet har oplevet en øget interesse fra studerende. I et projekt ledet af Victoria Antoci fra Institut for Fysik og Astronomi skulle studerende bygge en nanosatellit til opsendelse i starten af 2018.
– Der var mange, der gerne ville være med i projektet. Selvom satellitten ikke er særlig stor, så synes de fleste studerende, at det er ret spændende at have fingre i noget, der skal sendes ud i rummet, siger Mads Fredslund Andersen fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.
Liv i rummet lokker
Sidste år blev de første 30 studerende fra den nye uddannelse fra DTU Space færdige. Nogle af dem kommer til at arbejde med geofysik. Det går ud på at bruge satellitdata til at undersøge jorden, eksempelvis smeltning af is, vandstand i havene, floder og søer, fugtighed i marker, udbredelse af vegetation og meget mere.
Andre kommer til at arbejde med rumteknologi. Det kan både være teknologisk udstyr, der skal sendes op eller på anden måde kan relatere sig til rummet. Men ifølge Morten Andersen, er det en uddannelse, der kan favne bredt.
– Det er ikke kun en uddannelse til rumforskere eller rumingeniører. Man lærer at bruge matematik og fysik på højt plan. Nogle af de første, vi uddannede, gik til medicinalindustrien, ingeniørrådgivningsfirmaer, luftfartsfirmaer, og nogle af dem bliver selvfølgelig også forskere. Vi har lige afsat én til Novo Nordisk, fordi hun var god til at arbejde med store datamængder.
På Aarhus Universitet er de studerende særligt interesserede i stjerner og fjerne planeter. Mads Fredslund Andersen er ikke i tvivl om hvorfor.
– De store spørgsmål, om der er liv i rummet, bliver ved med at være interessante. Nysgerrigheden for, hvad der er ude i rummet, er stor, og den bliver kun større af, at vi finder ud af mere og mere.
Dansk rumindustri vokser
I dag er der omkring 200 danske virksomheder, der beskæftiger sig med rumteknologi. Det er en stigning på 38,2 procent siden 2016. Det viser en ny rapport fra Rambøll. Udviklingen forventes at fortsætte.
Rumbranchen har også fået en plads på den politiske dagsorden. Interessen er hjulpet på vej af Andreas Mogensen, og en ny teknologisk udvikling tillader Danmark at kunne følge med internationalt.
– Det er et heldigt sammentræf. Vi har ekspertisen til rådighed. Vi har universiteterne, så vi kan uddanne. Teknologien er til at betale, og så får vi en astronaut, der er gnisten, som sætter det hele i gang. Bålet er bygget, og så kommer Andreas og tænder det, siger René Fléron.
Særligt har nanosatellitter gjort rummet tilgængeligt for danske virksomheder. Nanosatellitter er små satellitter, der vejer mellem et og ti kilo. I den kategori hører de såkaldte CubeSats, der er små kvadrater på 10 gange 10 gange 10 centimeter, som kan indeholde forskelligt højteknologisk udstyr. Den danske virksomhed GomSpace er i dag førende indenfor nanosatellitter.
På den internationale bane spiller Danmark også en stor rolle. Både i forhold til at udvikle idéer og bygge udstyr, men også i forhold til at deltage i forskningen af den indsamlede data.
– Eksempelvis arbejder vi sammen med NASA og ESA. Vi leverer de såkaldte stjernekameraer, som er en teknologi til at navigere efter ude i rummet. Det bruger man både, når man sender rumfartøjer langt ud i rummet, men også til nogle af de satellitter ,der holder øje med jordens magnetfelt, siger Morten Andersen fra DTU Space.
– Hvis du har en iPhone, sidder der noget teknologi i, som får GPS’er til at fungere helt optimalt, når der er påvirkninger i magnetfeltet. Det har vi været med til at udvikle, siger han.
Sådan gjorde journalisten: Efter at have indsamlet research til en artikel om vækst i dansk rumindustri, blev journalisten opmærksom på, at danske studerende også havde større interesse i rumteknologi. Derfor tog journalisten kontakt til nogle af landets ledende universiteter på området. Dog havde disse svært ved at give konkrete tal på udviklingen af studerende, hvorfor journalisten anvendte data fra Danmarks Statistik til at beskrive en mere generel udvikling.